SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

618 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 27a-b. Det gotiske †kor før ombygningen 1886 (s. 617). a. Tværsnit set mod øst. b. Længdesnit set mod nord.
1:200. Hhv. måleblad og opmåling 1881 i NM (jf. fig. 16a-e). – The Gothic †chancel before the rebuilding in 1886. a. Cross
section viewed towards the east. b. Longitudinal section viewed towards the north.
Facaderne stod ved nedbrydningen pudsede og
glatte. En profileret gesims svarende til skibets var
kommet til i forbindelse med kirkens barokkisering
i 1750’erne.
Vinduer. Koret har oprindelig haft i alt syv åbninger,
sikkert alle udført som spidsbuede stavværksvinduer
svarende til det østligste (bag alteret),
hvis udformning kendes. Vinduet (fig. 26), opmålt
1882, 105 bestod af to spidsbuede lysninger, delt af
stavværk (en uprofileret murstav) og kronet af en
lille cirkelåbning. Vinduet var lukket i det ydre
og stod indvendig som en spidsbuet, halvstens
dyb niche, 2,5×1,4 m, i hvilken de tre åbninger
var tilmuret i plan med stavværket. Det sydvestre
vindue var opslugt af en arkade til sakristiet, mens
de øvrige fem åbninger var omdannet senest i
1750’erne og stod med runde buer og indadtil
smigede sider.
Rummet dækkedes af to ribbehvælv (jf. fig. 27ab),
der i det østre fag var seksdelt, i det vestre
firdelt og havde toppunkt ca. 7,5 m over gulvet.
De hvilede på dobbeltfalsede, spidse skjoldbuer,
hvis sider forneden var afhugget sandsynligvis for
at skaffe plads til de senmiddelalderlige korstole.
De profilerede ribber var af halve sten og svagt
tilspidsede, og samme form havde også den tynde,
runde gjordbue, der synes at have været opmuret
af de samme profilribbesten. Gjordbue og ribber
udgik fra halvanden stens brede vægpiller med et
fremspring på én sten.
Den gamle †korbue var afløst af en ny ved nybygningen
af skibet i 1750’erne, i hvilken forbindelse
også korets vestre hvælvkappe blev ommuret
(jf. s. 638). At dømme efter længdesnittet (fig.
27b) må den oprindelige koråbning have været
lidt lavere end barokkirkens svarende til gjordbuen
mellem korets to hvælvfag. Korets gulv lå i
samme niveau som skibets.
Datering. Planudformningen med en polygonal
afslutning vandt indpas fra slutningen af 1200tallet.
I sin enkle udformning har det lille stavværksvindue
svaret til todelte, noget højere vinduer
i den nedbrudte Holbæk †Klosterkirke (jf.
DK Holbæk 2837 f.), og formen kendes også i
Skt. Mortens Kirke i Næstved (DK Præstø 135).
Disse vinduer er vel fra begyndelsen af 1300-tallet,
en datering, der også kan være gældende for
koret i Kolding og måske bekræftes af vægpillerne,
der som nævnt har stået med et fremspring
på en hel sten.