SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

636 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 42. Muret profilkapitæl i barokkirkens nordvestre hvælvpille (s. 634). Foto AM
2007. – Brick-built profiled capital in the northwestern vaulting pillar of the Baroque church.
ledsagende brev til stiftsøvrigheden tilkendegav
man, at de foreslåede arbejder næppe ville være
tilstrækkelige, ‘fordi (kirken) overalt er gammel’;
hvælvinger og piller var næsten alle revnede og
havde ‘nok fra begyndelsen ikke været gode’. Frem
for at reparere, måtte man hellere nedtage piller og
hvælv og genopbygge dem på ny. Yderligere burde
man overveje også at forhøje gulvet for at opnå
mere lys fra vinduerne ‘i den hule og mørke kirke’
og for at ‘fæste’ grunden omkring pillerne. Dette
arbejde ville dog først kunne påbegyndes, når piller
og hvælv var repareret, og hvis man afstod fra
at foretage begravelse under stolestaderne. Herved
ville kirken imidlertid miste betydelige indtægter,
og det kunne mishage de ‘fornemste indvånere’,
militære og civile embedsfolk, at de skulle begraves
på kirkegården. 130
Henvendelsen til stiftsøvrigheden fik som resultat,
at der 21. august 1750 blev foretaget et syn
ved Cay Stallknecht og Cornelius Hansen, 131 der
foreslog en helt anderledes radikal løsning. De to
bygmestre konstaterede nemlig, at nordmuren stod
‘ganske ud og ind’, og at større partier af midtskibets
hvælv var så brøstfældige, at de ikke ville
kunne repareres. En almindelig reparation af hele
kirken ville i det hele taget blive ‘meget slet, fordi
fundamenterne er ganske falske’. Kunne der derimod
samles så mange penge, at ‘hovedkirken imellem
tårnet og koret kunne nedbrydes til grunden,
undtagen den søndre sides mur’, så ville de foreslå
en sådan løsning. Den nye kirke skulle da være
uden hvælvinger, men med fladt bjælkeloft. 132
Tanken om genopføre det treskibede kirkerum
med trælofter må være modnet i løbet af 1751.
En detaljeret beskrivelse af den stående bygning,
igen ved Cay Stallknecht og Cornelius Hansen
og med en plan for det forestående byggeri, er dateret
4. februar 1752. Ifølge denne skulle kirken ‘igen
opbygges med to rækker piller tillige med buer af
mur, som skal gå fra koret til tårnets mur’. Bygningen
skulle afstives med to rækker tværgående
bjælker, og midtskibet være en del højere end de
to sideskibe. Dette arbejde ville dog destabilisere
de to kapeller, og man forudså derfor, at også de
til dels måtte fornyes. 129 Et overslag over materialer
og arbejdsløn på 6.087 rdlr. inkluderede tillige
reparationer på kor og tårn samt nye stolestader i
midtskibet, nye pulpiturer samt nyt orgel og urværk
(jf. inventar). 132
Nye beregninger viste dog snart, at heller ikke
dette store beløb ville være tilstrækkeligt, idet også
gulvet skulle repareres og de nye stole og det nye