SKT. NIKOLAJ KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

688 KOLDING SKT. NIKOLAJ KIRKE
Fig. 89. Dåbsfad, o. 1550, vistnok først kommet til kirken
efter 1708 (s. 688). Foto AM 2007. – Baptismal dish,
c. 1550, probably only acquired by the church after 1708.
Dåbsfad (fig. 89), o. 1550, af drevet messing, sydtysk,
stemplet »RS«, stærkt udpudset, tværmål 65
cm. I bunden medaljon med Bebudelsen, herom
en frise med hjort og hund, der gentages på fanen.
Fadets type er almindeligt forekommende. 203
Fadet synes først at være kommet til kirken efter
1708. Et †dåbsfad, der nævnes i inventaret 1684,
omtales nemlig 1708 som et ‘storpuklet (godronneret?)
fad’. 15 De følgende inventariers kortfattethed
gør det ikke muligt at sige, hvornår fadet
er udskiftet med det nuværende.
En dåbskande fra o. 1950 er af messing, 31 cm
høj, med konisk smalnende korpus og svunget
hank. 1874 anskaffedes en †dåbskande af tin. 167
1738 nævnes et †dåbshåndklæde og hertil en
†blomsterkrans af voks. 15 To †fonteklædninger ses
indgået til Museet på Koldinghus, men forefindes
nu ikke længere (inv.nr. 160).
Fontehimmel (fig. 87), 1636, skænket af borgmester
Søren Andersen Skriver (kirkeværge) og hans
hustru Elsa Jensdatter, 204 tilskrevet billedskæreren
Peder Jensen Kolding i Horsens. 205 Den rigt udskårne
himmel, 178 cm høj, har samme plan som
døbefonten, et rektangel med afskårne hjørner,
der næsten giver den en ottekantet form. Over
frisen, der kantes af profillister og beslagværk, rej-
ser sig en firsidet baldakin, der samles oventil i et
profilled, som bærer et topspir med det nøgne
Jesusbarn stående øverst i velsignende positur
med rigsæblet i venstre hånd. På baldakinens stød
ligger knortede kvindevolutter med vasespir, og
imellem dem spinklere bøjler med landsknægthoveder,
der bærer små englefigurer med lidelsesredskaber
(to af englene er fornyet 1893).
Gesimsen bærer topstykker i tidlig bruskstil, de
tre med englehoved og flankerende groteske masker.
Det fjerde er tilsvarende, men har midtpå
to skjolde med givernes bomærker og initialer:
»S(øren) A(ndersen) S(kriver) B(orgmester)« (tv.)
og »E(lsa) I(ens) D(atter)«. Hendes bomærke er,
som ofte hos kvinder, et Jesumonogram med
kronende kors. Under himlen indrammer profillister
en nedhængende Helligåndsdue.
Stafferingen er oprindelig men stærkt opmalet
ved sin fremdragelse 1893. Grundfarven er en
brun, der suppleres med rødt, grønt og sort samt
guld på siraterne og en let brunlig hudfarve med
røde kinder. I frisen læses med gylden fraktur på
sort bund: »Søffren Andersøn Schriffuer Borgemester.
Og hans Hustru Elsa Jensdatter hafuer
ladet dette Werk giøre paa deris Egen bekostning
Doben og kiercken til Ehre Anno 1636«.
1852 blev himlen overstrøget med perlefarve,
der 1893 fjernedes til fordel for den nuværende,
opmalede renæssancestaffering. Frilægningen foretoges
af Magnus-Petersen, der lod udføre en
akvareltegning med rekonstruktion af de originale
farver (fig. 88). Den seneste restaurering
2001 har alene haft konserverende formål.
†Fontegitre. 1) Til den ældre †font synes 1610
at have hørt en art fontelukkelse, idet man dette
år anskaffede ‘en kæde og lås til at lukke fonten
med’. 15 2) 1646 blev træværket omkring dåben
hæftet til muren ved den nordre side imod koret.
1700 nævnes en skodde til ‘døren for dåben’, og
1768 tales om ‘skærværket’ ved døbefonten, Carl
Mertzrath overstrøg samme år gitteret med perlefarve.
15
Et usædvanligt dåbsmaleri (fig. 90) er skænket
1626 af slotsskriver Henry Splet (jf. †epitafium
nr. 6) til opsætning ved fonten, dvs. i den middelalderlige
alterniche syd for korindgangen, hvor
det stadig har plads. Maleripanelet, der opfylder