Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

aggrund af sengedagstakster indebærer en tilskyndelse til at beholde de enkelte patienter længere tid på sygehuset, idet de faktiske omkostninger pr. sengedag alt andet lige vil falde med længden af indlæggelsen i takt med patientens bedring m.v. Sengedagstakster bidrager derfor generelt til en dårlig kapacitetsudnyttelse. Dette understøttes af de danske erfaringer. Ved afregning på baggrund af sygehuskontakter som i det danske DRG-system, vil der ikke være samme tilskyndelse til at tilbyde den enkelte patient ydelser, som ikke er nødvendige. Det skyldes, at afregningen som udgangspunkt ikke afhænger af hvor mange ydelser og sengedage, der leveres. Med afregning for antallet af kontakter, kan problemet med lange liggetider undgås. Til gengæld vil der være en risiko for, at et behandlingsforløb brydes op i flere kortvarige kontakter, således at der skal afregnes for den samme aktivitet flere gange. Med takstsystemer, hvor der sker afregning for samlede behandlingsforløb, vil der ikke være samme tilskyndelse til at levere ydelser eller kontakter, der ikke er nødvendige. Det skyldes, at afregningen for et givent forløb som udgangspunkt er den samme, uanset hvor mange ydelser og kontakter, der tilbydes. Sådanne takster tilskynder generelt til at øge aktiviteten gennem at behandle flere patienter fremfor at udvide antallet af ydelser og kontakter i det enkelte behandlingsforløb. Omvendt kan individrelaterede forskelle betyde, at ressourcetrækket ved et givent forløb kan variere betydeligt fra patient til patient. Hermed vil en gennemsnitlig forløbstakst give en meget forskellig dækning af omkostningerne ved at behandle patienterne. I en dansk sammenhæng, hvor der kun er meget begrænset konkurrence imellem de enkelte regioner (purchasers) – idet det kun er muligt at blive tilknyttet en anden region ved at skifte bopæl – er der ikke forskel på incitamenterne ved capitation og rammestyringsmodel. I en capitations- eller rammestyringsmodel er det ideelt set en forudsætning, at der er tale om en enhedsorganisation, som varetager den samlede sundhedsopgave, samt at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige organisationer. I dansk kontekst må det her tages i betragtning, at opgaverne på sundhedsområdet er delt mellem kommuner og regioner, og at valg mellem organisationer her forudsætter bopælsændring. Uanset hvilken styringsmodel – ramme styring eller forskellige former for takststyring – der vælges, vil der således kunne opstilles eksempler på tilsyneladende uhensigtsmæssige eller modstridende incitamenter. Valget af styringsmodel vil derfor skulle baseres på en samlet afvejning af fordele og ulemper. 104
6 Styringsprincipper på forskellige administrative niveauer På baggrund de generelle overvejelser om styring af sundhedsvæsenet i de foregående kapitler og med afsæt i de identificerede udfordringer ved den nuværende styringsmodel i del II (jf. boks 4.1) diskuteres det i nærværende kapitel hvilket administrativt niveau, det er mest hensigtsmæssigt at anvende økonomiske incitamenter. Som led heri præsenteres Danske Regioners forslag til en løsning, hvor takstfinansieringen gøres til et mellemværende mellem alene regioner og sygehuse. 6.1 Forskellige administrative niveauer Anvendelse af incitamenter kan foregå på mange forskellige administrative niveauer i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. Fra stat til regioner og kommuner Fra regioner og kommuner til udførende enheder (f.eks. sygehuse) Fra sygehuse til udførende afdelinger Fra udførende afdelinger til personale De forskellige administrative niveauer, hvor anvendelse af incitamenter kan finde sted, er i nedenstående figur 6.1 illustreret for sundhedsvæsenet. Figur 6.1. Oversigt over styringsniveauer i sygehusvæsenet De incitamenter, der opstilles i styringsniveauet fra stat til regioner og kommuner, kan i større eller mindre omfang videreføres direkte ud på f.eks. sygehusene og afdelingerne. Effekten af incitamenterne i styringsrelationen mellem stat og regioner og kommuner i forhold til de udførende enheders driftsmæssige beslutninger afhænger i sagens natur af måden, hvorpå incitamenterne videreføres. Dette lå også til grund for, at 105
Page 1 and 2:
Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4:
3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5 and 6:
5 DEL I - BAGGRUND
Page 7 and 8:
styringsmodellen være medvirkende
Page 9 and 10:
produktivitetsforbedring realiseres
Page 11 and 12:
1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14:
ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16:
. Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18:
ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20:
styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22:
indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24:
Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26:
yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28:
2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30:
området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32:
eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34:
1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36:
Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38:
Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40:
Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42:
har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44:
Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46:
De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48:
Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50:
På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52:
de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54: Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56: været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57 and 58: uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 59 and 60: Kommunernes forventede udgifter til
Page 61 and 62: håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64: Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66: Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68: Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70: Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72: Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74: højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76: 4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78: senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80: Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82: landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84: 4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86: ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88: De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90: Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92: 5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94: incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96: strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98: Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100: tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102: Herudover er der en række praktisk
Page 103: Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 107 and 108: stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110: ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112: kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114: 7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116: Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118: Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120: Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122: vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124: Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126: Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128: 8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130: mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132: Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133 and 134: dardiserede tværsektorielle busine
Page 135 and 136: en række ambulante substitutionsta
Page 137 and 138: Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140: mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142: ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144: forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146: ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148: dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150: overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152: Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154: Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156:
8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158:
Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160:
Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162:
9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164:
Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166:
heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167 and 168:
og nødvendige aktivitet, der lever
Page 169 and 170:
ge produktivitetskrav på sygehusom
Page 171 and 172:
Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174:
arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176:
Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178:
Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180:
databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?