Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

1 Indledning og anbefalinger til en ny styring 1.1 Indledning Udviklingen i sundhedsvæsenet har siden kommunalreformen i 2007 overordnet set været positiv. For eksempel er ventetiden til sygehusbehandling reduceret, sygehusdødeligheden er faldet, færre patienter genindlægges efter udskrivning fra sygehuset og aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet er steget. Siden 2010 har regionerne overholdt budgetterne – samtidig med, at regionernes styringsmuligheder har været begrænset af en ventetidsgaranti på én måned. Der er også sket en udbygning af de nære sundhedstilbud i kommuner og regioner. Kommunerne har igangsat en lang række forebyggelsesaktiviteter og forskellige typer af akutte plejeindsatser, der skal bidrage til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser og hjemtage færdigbehandlede patienter. Og regionerne har bl.a. udarbejdet forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom, som også omfatter indsatsen i kommunerne og almen praksis. En af de væsentligste udfordringer for sundhedsvæsenet i de kommende år bliver at skabe mere og bedre sundhed i en situation med pres på de offentlige udgifter som følge af ændringer i den demografiske udvikling og i sygdomsbilledet samt pres fra den teknologiske udvikling og en stadigt stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Styringsmodellen i sundhedsvæsenet har bidraget til ovenstående positive udvikling, men indebærer også en række uhensigtsmæssigheder i forhold til at håndtere de fremtidige udfordringer for sundhedsvæsenet. For det første er der grundlag for et øget styringsmæssigt fokus på kvalitet i alle dele af sundhedsvæsnet, så både sygehuse, praksissektor og kommuner løftes. For det andet er der ikke i den nuværende samlede styring elementer, der tilskynder tilstrækkeligt til fokus på sammenhængende patientforløb internt i sektorerne eller på tværs af sektorgrænser. For det tredje har takststyringsmodellen, herunder regionernes udmøntning af den overordnede model, været medvirkende til at skabe et for entydigt fokus på aktivitet, uden der har været tilstrækkeligt fokus på, om aktiviteten var den ”rigtige” og således reelt har været omkostningseffektiv og bidraget til at forbedre befolkningens sundhedstilstand. På den baggrund nedsatte regeringen i april 2012 ”Udvalget for bedre incitamenter”. Udvalget fik til opgave at komme med anbefalinger, der kan bidrage til at: ”sikre den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sygehusvæsenet og på tværs af sektorer med henblik på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Samtidig skal strukturer og incitamenter bidrage til, at de samlede sundhedsudgifter holder sig inden for de rammer, som regeringen og Folketinget fastsætter.” Som led heri har udvalget vurderet fordele og ulemper ved den nuværende incitamentsstruktur med henblik på at opstille forslag til, hvordan incitamentsstrukturen i højere grad understøtter omkostningseffektivitet, kvalitet og sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet, jf. kommissoriet i bilag 1. Præmissen herfor er en række rammer og vilkår som f.eks. et politisk ønske om et offentligt finansieret sundhedsvæsen, bestemte patientrettigheder mv. Samtidig står sundhedsvæsenet over for en række store udfordringer med f.eks. ændringer i demografien og sygdomsbilledet. Inden for disse forudsætninger skal 6
styringsmodellen være medvirkende til at understøtte de overordnede hovedmålsætninger om en forbedret sundhedstilstand, høj patientoplevet kvalitet og lave udgifter per borger, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Målsætninger, udfordringer, rammer og vilkår for styringen i sundhedsvæsenet Målsætninger forbedret sundhedstilstand, høj patienterfaret kvalitet og lave udgifter per borger Styring f.eks. ledelse, retningslinjer, incitamenter, normer Udfordringer f.eks. demografi, sygdomsmønster, teknologi, forventninger Rammer og vilkår f.eks. offentligt finansieret sundhedsvæsen På baggrund af de gennemførte analyser har medlemmerne af Udvalget for bedre incitamenter opstillet anbefalinger til en række ændringer af den nuværende incitamentsstruktur, jf. afsnit 1.6. 1.2 Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Kapitel 2 redegør for de udfordringer fremtidens sundhedsvæsen står overfor. I de kommende år bliver en af de væsentligste udfordringer for sundhedsvæsenet at skabe mere og bedre sundhed i en situation med pres på de offentlige udgifter. Det udspringer bl.a. af den demografiske udvikling, der betyder at alderssammensætningen ændres, så der bliver flere ældre. Samtidig ændrer sygdomsbilledet sig, og der bliver flere med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes. Flere lider af mere end én kronisk sygdom. Denne gruppe borgere har et vedvarende og særligt ressourcekrævende behov for behandling og pleje. Den fortsatte medicinsk/teknologiske udvikling kan på den ene side indebære fordele i form af nye og bedre behandlingsmuligheder, men på den anden side er der også en stor løbende udfordring i forhold til at sikre en effektiv prioritering og implementering af nye behandlingsmuligheder. 7
Page 1 and 2: Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4: 3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5: 5 DEL I - BAGGRUND
Page 9 and 10: produktivitetsforbedring realiseres
Page 11 and 12: 1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14: ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16: . Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18: ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20: styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22: indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24: Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26: yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28: 2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30: området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32: eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34: 1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36: Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38: Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40: Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42: har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44: Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46: De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48: Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50: På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52: de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54: Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56: været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57 and 58:
uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 59 and 60:
Kommunernes forventede udgifter til
Page 61 and 62:
håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64:
Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66:
Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68:
Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70:
Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72:
Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74:
højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76:
4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78:
senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80:
Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82:
landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84:
4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86:
ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88:
De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90:
Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92:
5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94:
incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96:
strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98:
Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100:
tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102:
Herudover er der en række praktisk
Page 103 and 104:
Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 105 and 106:
6 Styringsprincipper på forskellig
Page 107 and 108:
stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110:
ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112:
kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114:
7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116:
Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118:
Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120:
Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122:
vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124:
Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126:
Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128:
8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130:
mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132:
Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133 and 134:
dardiserede tværsektorielle busine
Page 135 and 136:
en række ambulante substitutionsta
Page 137 and 138:
Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140:
mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142:
ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144:
forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146:
ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148:
dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150:
overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152:
Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154:
Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156:
8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158:
Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160:
Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162:
9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164:
Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166:
heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167 and 168:
og nødvendige aktivitet, der lever
Page 169 and 170:
ge produktivitetskrav på sygehusom
Page 171 and 172:
Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174:
arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176:
Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178:
Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180:
databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?