Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

stat til region. Den konkrete indretning af regionernes styring af sygehuse og afdelinger er afgørende i forhold
til at få omsat intentioner og politiske mål og prioriteringer i praksis.
Ofte er det mest hensigtsmæssigt, at de helst specifikke incitamenter rettet mod at fremme en bestemt adfærd
på enhedsniveau, opstilles i de regionale styringsmodeller. Således har det eksempelvis stor betydning
for den aktivitet, der realiseres lokalt, om et overordnet produktivitetskrav f.eks. udmøntes direkte på
alle udførende afdelinger eller om det udmøntes diskretionært efter konkrete vurderinger. Denne beslutning
kræver et indgående kendskab til de lokale og regionale forhold og strukturer, herunder f.eks. sygehusenes
omkostningsstrukturer. Der er da også betydelig variation i de regionale takststyringsmodeller i
dag, jf. kapitel 3.
6.2 Overvejelser om styringsprincippet for den statslige finansiering af
regionerne
Udgangspunktet for styring i det danske sundhedsvæsen har ændret sig væsentligt de senere år. Det
overordnede fokus vil de kommende år være at levere mest mulig sundhed inden for snævrere udgiftsrammer.
I forhold til 1980’erne og 1990’erne er der sket en betydelig ændring af de lovgivningsmæssige rammer,
der har betydning for styringsvilkårene på sundhedsområdet. På den ene side betyder tilgangen af nye og
udbygningen af eksisterende patientrettigheder – frit og udvidet frit sygehusvalg, den kommende udredningsgaranti
samt kræft- og hjertepakker – at regionerne er underlagt en række krav om at udrede og behandle
patienterne inden for fastsatte tidsperioder. Regionerne har således en lovgivningsmæssig forpligtigelse
til at efterkomme patientrettigheder mv. – uanset om det har direkte betydning for deres finansiering.
Samtidig har regionerne med budgetloven fået en lovgivningsmæssig forpligtelse til, at budgetterne overholder
de aftalte rammer, og at regnskaberne overholder de vedtagne budgetter – og staten har fået sanktionsmuligheder,
hvis det ikke er tilfældet. Det betyder, at uanset den konkrete finansiering af regionerne
vil det være et grundlæggende vilkår, at de regionale budgetter og regnskaber hvert år skal holdes inden
for de fastsatte økonomiske rammer.
Det er et centralt hensyn, at forbedre den samlede effektivitet i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer,
herunder produktiviteten, og fastholde omkostningsbevidstheden med sigte på at realisere gevinsterne ved
bedre arbejdstilrettelæggelse og effektivitet. Det skal kombineres med et stadigt styrket fokus på sammenhæng
i sundhedsvæsenet og på at forbedre kvaliteten i behandlingen af den enkelte patient.
Disse hensyn er i strid med en tilbagevenden til ensidig rammestyring uden mål, hvor manglede målopfyldelse
sker uden konsekvenser. Det er i stedet centralt at indrette styringen efter at understøtte de overordnede
målsætninger på sundhedsområdet. I forlængelse heraf vurderes det hensigtsmæssigt, at den
fremadrettede styringsmodel på sundhedsområdet indeholder elementer fra både mål- og rammestyringen
samt mekanismer, der sikrer passende målopfyldelse.
Aktivitetsfinansiering og takststyring kan som udgangspunkt samlet set siges at skabe incitament til:
107