Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

1.5 Fremadrettede overvejelser
På baggrund af de identificerede udfordringer ved den nuværende styringsmodel beskriver kapitel 5-8 forslag
til den fremtidige styring af sundhedsvæsenet.
Kapitel 5 redegør for generelle overvejelser om principper og hensyn ved udformningen af styringen af
sundhedsvæsenet, herunder rammestyring og takststyring som styringsprincip.
I kapitel 6, 7 og 8 præsenteres mulige løsninger. Løsningerne er baseret på en forståelse af, at økonomiske
incitamenter ikke kan stå alene, og at den samlede styringsmodel består af en række forskellige styringselementer.
I kapitel 6 redegøres for overvejelser om, hvorvidt de forskellige styringsprincipper mest
hensigtsmæssigt kan anvendes på statsligt niveau eller lokalt, herunder fordele og ulemper ved en eventuel
afvikling af den statslige aktivitetsfinansiering af regionerne. Kapitel 7 redegør for overvejelser om,
hvilke styringsprincipper, der kan anvendes for at fremme kvalitet. I kapitel 8 præsenteres forskellige forslag
til at modernisere aktivitetsfinansieringen af regionerne.
Endelig præsenteres i kapitel 9 udvalgets anbefalinger til fremtidens styring af sundhedsvæsenet, hvor der
samarbejdes på tværs for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre patienterne den rette behandling
af høj kvalitet. Anbefalingerne gengives nedenfor.
1.6 Anbefalinger til fremtidens styring af sundhedsvæsenet
1.6.1 Anbefalinger til principper for styringen
Den samlede styring af sundhedsområdet er sammensat af en række instrumenter, der tilsammen har til
formål at understøtte en hensigtsmæssig udvikling af sundhedsvæsenet, Det drejer sig bl.a. om akkreditering
og kliniske styringsinstrumenter som f.eks., nationale kliniske retningslinjer, og forløbsprogrammer, og
om styring ved hjælp af økonomiske incitamenter indlejret i f.eks. den statslige aktivitetspulje, den kommunale
medfinansiering og aftalesystemet. De nationale styringstiltag skal ses i sammenhæng med den generelle
ledelsesopgave i kommuner og regioner samt faglige og etiske normer og standarder blandt sundhedspersonalet.
Den fremadrettede styring på sundhedsområdet skal således baseres på en flerstrenget
indsats på såvel nationalt som regionalt og kommunalt niveau.
Uanset hvordan den samlede styringsmodel udformes, vil der kunne opstilles eksempler på tilsyneladende
uhensigtsmæssige eller modstridende incitamenter. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvad alternativet
er, når en konkret styringsmodel vurderes. Valget af styringsmodel vil derfor skulle baseres på en
samlet afvejning af fordele og ulemper.
Som følge heraf vil der uanset styringsinstrument generelt vil være tale om at balancere forskellige til tider
modsatrettede hensyn, således at der samlet set skabes størst mulig målopfyldelse i forhold til såvel adgang
til behandling af høj kvalitet, sammenhængende behandlingsforløb – også på tværs af kommuner og
regioner – og mest muligt sundhed for pengene.
11