Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

munernes <strong>incitamenter</strong> til forebyggelse. Det er udvalgets opfattelse at den kommunale medfinansiering tilskynder kommunerne til at prioritere forebyggelsesindsatsen. Omvendt kan den kommunale medfinansiering i sin nuværende konstruktion have den utilsigtede konsekvens, at den potentielt kan øge tilskyndelsen til meraktivitet på sygehusene. Det samlede udvalg anbefaler, at den kommunale medfinansiering evalueres, når de reviderede regler fra 2012 har virket i en periode. Danske Regioner anbefaler endvidere, at den kommunale medfinansiering helt afkobles fra regionernes finansiering, hvormed kommunerne ikke længere direkte medfinansierer det regionale sundhedsvæsen. Det øvrige udvalg vurderer, at de samlede hensyn kan tale for en mindre grundlæggende ændring af den kommunale medfinansieringsordning, og at det således i stedet kan overvejes at afkoble den kommunale medfinansiering fra regionernes marginale aktivitet, hvormed kommunernes direkte betaling til regionerne kan fastholdes. Modellen vil skulle konkretiseres og konsekvenser vurderes, herunder i forhold til behovet for lovændringer. Det er det samlede udvalgs vurdering, at der kan skabes en bedre balancering af de forskellige hensyn end i den nuværende styringsmodel, hvis den konkrete udformning af det aktivitetsafhængige element i regionernes finansiering ændres som beskrevet i boks 1.5. Det vurderes, at de samlede ændringer af styringsmodellen vil kunne bidrage til at imødekomme de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor. Hermed vil den samlede styringsmodel indeholde elementer fra både mål- og rammestyringen samt takststyringsmekanismer, der sikrer produktivitets- og omkostningsfokus. Den samlede omstilling betyder også indarbejdelse af elementer i den samlede styring, der i større grad understøtter, at regioner og sygehuse samarbejder med praksissektoren og kommunerne om at skabe de mest hensigtsmæssige sundhedstilbud. Det er udvalgets vurdering, at det danske DRG-system kan understøtte udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen ved at systemet gøres mere forløbsbaseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. DRGsystemet kan derfor passende tage udgangspunkt i en vision om et mere forløbsbaseret DRG-system, for eksempel via udviklingen af flere sammedagspakker. I forlængelse heraf er det endvidere væsentligt at overveje, hvordan DRG-systemet, der generelt er grundlag for den økonomiske styring af sygehusvæsenet, kan forbedres yderligere i forhold til den konkrete anvendelse. Det gælder bl.a. i relation til en fortsat udbredelse af systemet til at omfatte aktivitet, der udgiftsmæssigt er knyttet til sygehusene, men som fysisk foregår uden for sygehusenes matrikler, f.eks. telemedicinske løsninger, udgående funktioner, rådgivningsydelser og pårørendesamtaler. Boks 9.4. Udvalgets anbefalinger til større omkostningseffektivitet. 5. Moderne aktivitetsstyring. Den aktivitetsbaserede finansiering af regionerne indrettes på en måde, hvor det i højere grad er den relevante aktivitet, der honoreres, så der ikke skabes et uhensigtsmæssigt aktivitetspres*. Det forudsætter en mere moderne aktivitetsfinansiering, der ikke alene har fokus på mere aktivitet. Seks konkrete ændringer skal bidrage til en mere moderne aktivitetsfinansiering. a. Mindre aktivitetsafregning. Den statslige aktivitetspulje og den marginale afregning reduceres med henblik på at mindske et potentielt uhensigtsmæssigt aktivitetspres. Det betyder at sammenhængen mellem regionernes aktivitet og finansiering mindskes. b. Større fleksibilitet. Der skabes mulighed for at korrigere i den statslige aktivitetspulje ved udflytning af sygehusaktivitet til regionale tilbud uden for sygehuset, til praksissektoren eller til kommunale tilbud. På den måde skabes der større fleksibilitet i den aktivitetsbaserede finansiering, hvormed hensigtsmæssige omlægninger af arbejdstilrettelæggelsen bedre understøttes. Det skaber større fleksibilitet i ordningen og giver mulighed for lokale løsninger. c. Råderum til anvendelse af ressourcerne, hvor de gør størst gavn. Udmøntningen af det årli- 168
ge produktivitetskrav på sygehusområdet ændres, så gevinsten ikke automatisk anvendes til finansiering af ny takstudløsende sygehusaktivitet. Herved dæmpes presset på vækst i den takstudløsende aktivitet alt andet lige. Det giver bedre mulighed for tværgående prioriteringer og understøtter, at ressourcerne anvendes der, hvor de gør størst gavn.* d. Justeret kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering evalueres, når de reviderede regler fra 2012 har virket i en periode, jf. også anbefalingerne i Evaluering af kommunalreformen. Endvidere kan det overvejes at reducere loftet for regionernes indtægt fra den kommunale medfinansiering til baseline(niveauet) for den statslige aktivitetspulje. Formålet er, at den marginale aktivitetsafregning af regionerne hermed alene sker via den statslige aktivitetspulje med henblik på at neutralisere eventuelle regionale incitamentsvirkninger af medfinansieringen og reducere aktivitetspresset. Det vil ske ved en samtidig nedsættelse af afregningsniveauet i aktivitetspuljen, jf. ovenfor. * e. Videreudvikling af DRG. Der sker en fremtidssikring af DRG-systemet, som den aktivitetsbaserede afregning er baseret på. På længere sigt er det vurderingen, at det mest hensigtsmæssigt sker ved, at systemet i højere grad gøres mere forløbsbaseret. Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. DRG-systemet kan derfor passende tage udgangspunkt i en vision om et mere forløbsbaseret DRG-system på de områder, hvor det er hensigtsmæssigt. 6. Nye takster. DRG-systemet skal på kortere sigt løbende tilpasses til den virkelighed, der er på sygehusene f.eks. ved udvikling af flere sammedagspakker, og til at understøtte aktivitet i regi af sygehussektoren, som foregår uden for sygehusmatriklen, f.eks. ved flere telemedicinske takster, udgående funktioner, rådgivningsydelser og pårørendesamtaler. Det skal bidrage til at ændre fokus fra at producere flere kontakter til i stedet at skabe effektive og hensigtsmæssige patientforløb. En balanceret løsning, der afvejer hensynene til Mere fokus på kvalitet Et sammenhængende sundhedsvæsen Et omkostningseffektivt sundhedsvæsen Opsummerende anbefaler udvalget, at nedenstående initiativer iværksættes med henblik på at den overordnede incitamentsstruktur fremadrettet understøtter et styrket fokus på kvalitet, større sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer samt fortsat fokus på omkostningseffektivitet og lave udgifter pr. borger, jf. tabel 1.3. Det understreges, at iværksættelsen af initiativerne skal ses i sammenhæng med de øvrige instrumenter i den samlede styringsmodel på sundhedsområdet, herunder kliniske styringsinstrumenter som f.eks. akkreditering, nationale kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer. De nationale styringstiltag skal ses i sammenhæng med den generelle ledelsesopgave i kommuner og regioner samt faglige og etiske normer og standarder blandt sundhedspersonalet. Den fremadrettede styring på sundhedsområdet skal således baseres på en flerstrenget indsats på såvel nationalt som regionalt og kommunalt niveau, hvor et væsentligt hensyn er, at den samlede styringsmodel holdes enkel og lokalt tilpasses den konkrete virkelighed og specifikke forhold. De overordnede økonomiske <strong>incitamenter</strong> kan ikke stå alene og skal til en hver tid holdes op mod de faglige hensyn og ledelsesmæssige prioriteringer. 169
Page 1 and 2:
Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4:
3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5 and 6:
5 DEL I - BAGGRUND
Page 7 and 8:
styringsmodellen være medvirkende
Page 9 and 10:
produktivitetsforbedring realiseres
Page 11 and 12:
1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14:
ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16:
. Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18:
ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20:
styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22:
indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24:
Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26:
yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28:
2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30:
området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32:
eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34:
1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36:
Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38:
Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40:
Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42:
har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44:
Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46:
De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48:
Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50:
På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52:
de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54:
Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56:
været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57 and 58:
uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 59 and 60:
Kommunernes forventede udgifter til
Page 61 and 62:
håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64:
Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66:
Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68:
Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70:
Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72:
Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74:
højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76:
4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78:
senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80:
Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82:
landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84:
4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86:
ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88:
De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90:
Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92:
5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94:
incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96:
strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98:
Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100:
tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102:
Herudover er der en række praktisk
Page 103 and 104:
Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 105 and 106:
6 Styringsprincipper på forskellig
Page 107 and 108:
stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110:
ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112:
kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114:
7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116:
Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118: Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120: Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122: vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124: Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126: Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128: 8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130: mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132: Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133 and 134: dardiserede tværsektorielle busine
Page 135 and 136: en række ambulante substitutionsta
Page 137 and 138: Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140: mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142: ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144: forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146: ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148: dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150: overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152: Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154: Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156: 8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158: Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160: Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162: 9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164: Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166: heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167: og nødvendige aktivitet, der lever
Page 171 and 172: Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174: arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176: Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178: Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180: databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?