Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Produktivitetsgevinsten forudsættes anvendt til finansiering af ny aktivitet på sygehusområdet, og er således
direkte koblet til ny aktivitetsvækst. For 2013 er der eksempelvis forudsat en aktivitetsvækst på sygehusene
på 3 pct., hvoraf produktivitetskravet finansierer de 2 pct.
Tankegangen om at produktivitetsgevinsten skal finansiere øget aktivitet på sygehusområdet, videreføres i
mange tilfælde af regionerne i den lokale styring, hvor sygehusenes udgiftsbudgetter videreføres uden reduktioner,
men med et øget aktivitetskrav.
Det kan derfor overvejes at ændre på konstruktionen, så produktivitetsgevinsten ikke automatisk kobles direkte
til ny aktivitetsvækst på DRG-bærende områder. Dette indebærer, at der kan indgås aftale (som led i en
økonomiaftale) om, at væksten i den DRG-bærende aktivitet kan være mindre end 2 pct. Produktivitetsgevinsten
vil i stedet kunne indgå i en samlet prioritering af, hvad midlerne til sundhedsområdet skal anvendes til.
Denne overordnede prioritering (som led i økonomiforhandlingerne) kan udmønte sig i, at der (fortsat) prioriteres
midler til aktivitetsvækst på sygehusene – såvel DRG-bærende som ikke DRG-bærende, men kan ligeledes
føre til en anden prioritering – eksempelvis nulvækst i sygehusaktiviteten og i stedet prioritering af andre
sundhedsindsatser.
Muligt tiltag
Udmøntningen af det årlige produktivitetskrav på sygehusområdet på 2 pct. ændres således, at produktivitetsgevinsten
ikke per automatik anvendes til finansiering af ny aktivitet på sygehusområdet.
Produktivitetsgevinsten vil i stedet som led i økonomiforhandlingerne kunne prioriteres til sundhedsområdet,
herunder områder uden for sygehusmatriklen.
Forslaget betyder en afkobling af fastsættelsen af produktivitetskrav og aktivitetskrav på sygehusområdet.
Fjernelse af automatikken mellem øget produktivitet og øget sygehusaktivitet understøtter således, at et stigende
behov ikke nødvendigvis skal honoreres ved mere sygehusaktivitet på de DRG-bærende områder, men
imødekommes mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af det samlede sundhedsvæsen.
Ændringen betyder således, at der indenfor de samlede økonomiske rammer til sundhedsområdet, vil være
bedre mulighed for politisk at prioritere, hvordan midlerne anvendes. I en situation med begrænsede muligheder
for at prioritere yderligere midler til sundhedsområdet, vil omlægningen betyde, at der kan opstå mulighed
for, at udmønte penge til særligt politisk prioriterede områder, herunder i forhold til lokal arbejdstilrettelæggelse.
Boks 8.8. Eksempel på konsekvenser af ny model
Med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner er forudsat produktivitetsforbedringer
på 2 pct. Denne produktivitetsforbedring er automatisk sammenkoblet til ny aktivitetsvækst på sygehusene.
Konkret blev med aftalen forudsat en aktivitetsvækst på sygehusene på 3 pct., hvoraf medfinansieringen fra
produktivitetsforbedringer dækker de 2 pct. I produktionsværdi svarer finansieringsbidraget til ca. 1,3 mia.kr.
I en ny model uden automatisk kobling til sygehusaktivitet kan f.eks. forudsættes en målrettet reduktion i aktivitetsvæksten
på sygehusene med et forudsat niveau for væksten fra tidligere 3 pct. til f.eks. 1,5 pct., samtidig
med, at det aftales en anvendelse af den resterende del af produktivitetsforbedringen på godt 300 mio.kr.
til løsninger udenfor sygehusregi.
For sygehusene vil konsekvensen være, at budgettet (for de DRG-omfattede ydelser) reduceres med godt
300 mio.kr., mens forudsat aktivitetsniveau for fuld hjemtagning af aktivitetsmidler sættes svarende til sidste
års produktion + 1,5 pct. Den del af produktivitetskravet, der flyttes ud af sygehusregi, flyttes også ud af produktivitetskravet
i forhold til aktivitetspuljen, dvs. der skal kun leveres 1,5 pct. ekstra for fuld puljehjemtag-
144