Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

Hertil kommer, at efterspørgslen på sundhedsområdet ikke alene synes at kunne tilskrives en ændring i sygeligheden og behandlingsteknologien, men også kan henføres til større forventninger til, hvad det offentlige kan og skal tilbyde, og deraf kan følge indikationsændringer og standardglidninger. Generelt gælder det dog, at det faktiske udgiftspres afhænger af effekter som sund aldring, produktivitetsforbedringer, konkrete beslutninger om ibrugtagning af ny teknologi mv. Væksten i sundhedsudgifterne skal afholdes inden for den samlede ramme til offentligt forbrug. Med udgifter til sundhedsområdet på over ¼ af det samlede offentlige forbrug er det derfor til enhver tid vigtigt at sikre, at rammer, vilkår og incitamenter mv. understøtter et sundhedsvæsen, der giver mest mulig sundhed for pengene. 1.3 Den nuværende styringsmodel i sundhedsvæsenet Kapitel 3 beskriver styringsmodellen på sundhedsområdet. Finansieringen af sundhedsvæsenet medvirker til at skabe de overordnede forudsætninger og incitamenter for regionernes og kommunernes opgaveløsning på sundhedsområdet. Den nuværende økonomiske styring af sundhedsområdet er kendetegnet ved en overordnet udgiftsramme for regionerne og kommunernes opgavevaretagelse. Sundhedsopgaverne på det kommunale område er finansieret inden for den generelle kommunale finansiering fra skatter og statsligt bloktilskud, som aftales i de årlige aftaler om kommunernes økonomi. Kommunerne finansierer og prioriterer således deres opgaver og udgifter, herunder på sundhedsområdet, inden for de samlede, aftalte rammer (rammefinansiering). Dette omfatter også den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen Fra staten modtager regionerne et generelt bloktilskud samt et aktivitetsafhængigt tilskud via den statslige aktivitetspulje. De to tilskud fra staten udgør ca. 80 pct. af den samlede finansiering af regionernes sundhedsopgaver. Heraf er bloktilskuddet langt det væsentligste med en andel på 77 pct., mens det aktivitetsafhængige tilskud fra staten udgør ca. 3 pct., jf. tabel 1.1. Fra kommunerne modtager regionerne et aktivitetsafhængigt tilskud, som udgør ca. 20 pct. af regionernes finansiering. Kommunerne medfinansierer således regionernes udgifter på sundhedsområdet. Tabel 1.1. Regionernes finansiering fordelt på betalende myndighed og finansieringens afhængighed af leveret aktivitet Midler uden sammenhæng med aktivitet Aktivitetsafhængige midler I alt Staten Bloktilskud ca. 77 pct. Den statslige aktivitetspulje ca. 3 pct. 80 pct. Kommunerne Kommunal medfinansiering ca. 20 pct. 20 pct. I alt 77 pct. 23 pct. 100 pct. Der er således et element af aktivitetsstyring for så vidt angår regionerne, da omkring 23 pct. af den statslige og kommunale finansiering af regionerne er betinget af, at det aftalte aktivitetsniveau og den aftalte 8
produktivitetsforbedring realiseres. Udmålt i forhold til udgifterne på sygehusområdet svarer det til, at 30 pct. af finansieringen er aktivitetsafhængig. Omvendt er det regionernes aktivitetsniveau på de takstudløsende ydelser på sygehusområdet, der har betydning for udmøntningen af de aktivitetsafhængige midler – ikke udgifterne. Den marginale afregningstakst for den aktivitetsafhængige finansiering er 70 pct. Styringsmodellen på sundhedsområdet er sammensat af en række instrumenter, der tilsammen har til formål at understøtte en hensigtsmæssig udvikling af sundhedsvæsenet. Tabel 1.2 giver en illustration af centrale, nationale styringsredskaber, og de hensyn instrumenterne skal understøtte. Det drejer sig bl.a. om akkreditering og kliniske styringsinstrumenter som f.eks., nationale kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer, og om styring ved hjælp af økonomiske incitamenter indlejret i f.eks. den statslige aktivitetspulje, den kommunale medfinansiering og aftalesystemet. De nationale styringstiltag skal ses i sammenhæng med den generelle ledelsesopgave i kommuner og regioner samt faglige og etiske normer og standarder blandt sundhedspersonalet. Den samlede styringsmodel på sundhedsområdet er således baseret på en flerstrenget indsats på såvel nationalt som regionalt og kommunalt niveau. Tabel 1.2. Illustration af udvalgte centrale, nationale styringsredskaber og det primære hensyn, instrumentet skal understøtte. Kategori af styringsinstrumenter Hensyn Kliniske instrumenter Regler/ledelse Synlighed Økonomiske incitamenter Kvalitet Akkreditering Nationale kliniske retningslinjer Kræft- og hjertepakker Målsætninger og indikatorer i ØA Kliniske kvalitetsdatabaser Det udvidede frie sygehusvalg Sammenhæng Forløbsprogrammer Sundhedsaftaler Sundhedskoordinationsudvalg Monitorering af sundhedsaftaler Kommunal medfinansiering Omkostningseffektivitet Visitationsretningslinjer Specialeplanlægning Registrering og gruppering i DRGsystemet Offentliggørelse af produktivitet, ventetid mv. Aktivitetselement i finansieringen af regionerne Produktivitetskrav Budgetlov DRG-system Anm.: De udvalgte instrumenter kan understøtte flere formål. Placeringen er derfor primært illustrativ. Tabellen er ikke udtømmende. Der kan ofte være modsatrettede hensyn, der ønskes understøttet, ligesom hensynene kan variere over tid og på tværs af områder Den samlede styringsmodel skal søge at balancere sådanne hensyn, og det vil i praksis ikke være muligt at udforme en styringsmodel for sundhedsvæsenet som tilgodeser alle hensyn i fuldt omfang. Valget af styringsmodel vil således skulle baseres på en samlet afvejning af fordele og ulemper i forhold til den kontekst, styringsmodellen skal fungere i. 9
Page 1 and 2: Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4: 3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5 and 6: 5 DEL I - BAGGRUND
Page 7: styringsmodellen være medvirkende
Page 11 and 12: 1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14: ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16: . Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18: ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20: styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22: indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24: Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26: yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28: 2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30: området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32: eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34: 1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36: Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38: Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40: Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42: har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44: Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46: De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48: Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50: På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52: de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54: Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56: været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57 and 58: uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 59 and 60:
Kommunernes forventede udgifter til
Page 61 and 62:
håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64:
Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66:
Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68:
Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70:
Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72:
Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74:
højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76:
4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78:
senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80:
Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82:
landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84:
4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86:
ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88:
De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90:
Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92:
5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94:
incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96:
strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98:
Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100:
tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102:
Herudover er der en række praktisk
Page 103 and 104:
Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 105 and 106:
6 Styringsprincipper på forskellig
Page 107 and 108:
stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110:
ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112:
kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114:
7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116:
Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118:
Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120:
Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122:
vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124:
Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126:
Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128:
8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130:
mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132:
Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133 and 134:
dardiserede tværsektorielle busine
Page 135 and 136:
en række ambulante substitutionsta
Page 137 and 138:
Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140:
mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142:
ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144:
forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146:
ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148:
dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150:
overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152:
Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154:
Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156:
8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158:
Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160:
Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162:
9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164:
Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166:
heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167 and 168:
og nødvendige aktivitet, der lever
Page 169 and 170:
ge produktivitetskrav på sygehusom
Page 171 and 172:
Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174:
arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176:
Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178:
Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180:
databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?