Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

ner og regioner har frihed til og ansvar for at tilrettelægge styringen inden for de aftalte og lovgivningsmæssige
rammer. De styringsinstrumenter, der ligger til grund for statens styring af regionerne,
skal ikke ukritisk videreføres til regionernes styring af sygehusene.
1.6.2 Anbefalinger til fremadrettede initiativer på centralt niveau
Indretningen af den fremadrettede incitamentsstruktur på sundhedsområdet skal ses i sammenhæng med
øvrige styringstiltag og således baseres på en flerstrenget indsats.
De første skridt i retning af en ny styringsmodel er allerede taget. Med virkning fra 2014 er der indført ny
budgetlovgivning, der skal understøtte et styrket fokus på overholdelse af de overordnede økonomiske
rammer. Til gengæld har regionerne fået bedre styringsmuligheder, bl.a. gennem en differentieret behandlingsgaranti,
fokus på styring og produktivitet i forhold til praksisområdet, prioritering på medicinområdet og
en understøttelse af det regionale arbejde med prioritering, bl.a. ved hjælp af visitationsretningslinjer på
behandlingsområder, hvor der for eksempel har vist sig en utilsigtet vækst i aktiviteten.
Det er vurderingen, at den nuværende incitamentsstruktur i højere grad end i dag kan bidrage til at understøtte
et flersidet fokus på kvalitet i opgavevaretagelsen, sammenhæng på tværs af sektorer samt omkostningseffektivitet,
herunder lave udgifter pr. borger. Det skal ske igennem initiativer på centralt niveau såvel
som initiativer målrettet den lokale styring i regioner og kommuner.
Mål – Et sundhedsvæsen med fokus på kvalitet
Alle skal have mulighed for at lære af dem, der gør det lidt bedre. Gode erfaringer fra en
afdeling, et sygehus, en kommune eller region skal deles. Vi skal lære af hinanden – så
borgeren kan få service af høj kvalitet, og så medarbejderne kan få bedre muligheder for
faglig udvikling.
Det er vurderingen, at det er hensigtsmæssigt, at der arbejdes aktivt på i højere grad at inddrage kvalitet i
styringen i sundhedsvæsenet. Internationale erfaringer viser, at synlighed om resultater er en central drivkraft
for forbedringer af sundhedsvæsenets indsats til gavn for patienterne 1 2 . Dette gælder ikke mindst,
hvis man i forhold til andre lignende institutioner er dårligere placeret i offentliggjorte sammenligninger 3 .
Åbenhed og gennemsigtighed i forhold til resultater kan inspirere og motivere til at forbedre sig og sikre et
ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af kvalitetsfremmende indsatser. Synliggørelsen af resultaterne
kan medvirke til at udfordre ledelsen og det udførende personale og derved gøre den faglige stolthed til
drivkraft for kvalitetsforbedringer på de enkelte sygehuse, afdelinger og lignende. Synligheden giver med
andre ord også institutioner og personale incitament til at fokusere på kvaliteten af deres indsats. Samtidig
bidrager åbenhed og gennemsigtighed til, at dem, der klarer sig mindre godt, kan identificere, hvem de
1 Rambøll, Implement og Kora, 2013. Analyse af internationale erfaringer med kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet
2 OECD , 2013: OECD Reviews of Health Care Quality – Denmark
3 Rambøll, Implement og Kora, 2013. Analyse af internationale erfaringer med kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet
13