Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Almen praksis er repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene og samtidig skal regionerne og kommunerne<br />
som en del af sundhedsaftalerne beskrive almen praksis’ rolle, hvor det er relevant i forhold til<br />
opgavedelingen. Aftaler med praksissektoren kan ikke aftales via sundhedskoordinationsudvalget.<br />
Det er en regional opgave at følge op på implementeringen og leveringen af de aftalte ydelser og samtidig<br />
sikre en effektiv udnyttelse af lægekapaciteten og lægedækning i yderområder.<br />
3.4.2 Takststyring af sygehusene<br />
Regionerne indretter deres konkrete styringsmodel inden for de overordnede lovgivningsmæssige og økonomiske<br />
rammer samt under hensyntagen til de aftalte krav i de årlige økonomiaftaler.<br />
Regionernes styringsmodel i forhold til sygehusene kan ændres i takt med de regionale prioriteringer og<br />
ønsker, ligesom sygehusene også løbende kan tilpasse styringen af de enkelte afdelinger herefter. Regionerne<br />
skal dog opfylde nogle krav, der er indskrevet i de årlige økonomiaftaler. Regionernes takststyringsmodeller<br />
har udviklet sig over tid bl.a. på grund af aftaler med regeringen om de lokale prioriteringer<br />
og forhold.<br />
Ud over takststyring af sygehusene anvender regionerne også andre styringsredskaber i forhold til sygehusene.<br />
Det kan være i form af den løbende dialog, kontrakter, kvalitetsmål, benchmarking osv.<br />
KREVI (nu KORA) har tidligere kortlagt udviklingen og forskelle i regionernes takststyringsmodeller, og finder<br />
generelt, at den konkrete indretning har betydning for aktiviteten og produktiviteten i regionerne. 16<br />
I tabel 3.5 ses en oversigt over regionernes takststyringsmodeller i år 2012. Som det fremgår, er der en<br />
betydelig variation i den konkrete udformning af takststyringsmodellerne mellem regionerne.<br />
Tabel 3.5. Regionernes takststyringsmodeller 2012.<br />
Afregning<br />
over<br />
baseline<br />
Afregning<br />
over<br />
puljen<br />
Region Områder Afregning<br />
indtil baseline<br />
Produktivitetskrav<br />
Bemærkning<br />
Hovedstaden<br />
Somatik<br />
Basisbevilling<br />
(reduktion<br />
med 50 % hvis<br />
mindreproduktion)<br />
Konkret opgørelse<br />
af merudgift,<br />
som led<br />
i forhåndsgodkendelse<br />
Intet loft<br />
med henvisning<br />
til pulje.<br />
Evt. merforbrug<br />
kan<br />
betyde generel<br />
besparelse.<br />
2 % Ingen automatisk<br />
afregning ved meraktivitet.<br />
Hospitalerne<br />
kan ikke planlægge<br />
med at øge<br />
aktivitet uden forhåndsgodkendelse.<br />
Sjælland Somatik Grundbevilling<br />
på 30 % og<br />
afregning til 70<br />
% fra første<br />
patient<br />
70 % op til en<br />
fastsat grænse<br />
og derefter 55<br />
% indtil loftet.<br />
0 % Differentieret<br />
henholdsvis<br />
2<br />
og 4 %<br />
Syddan- Kirurgiske 55 % 55 % 55 % Differenti-<br />
16 KREVI, 2012: Takster i faste rammer. En analyse af takst- og økonomistyringen på sygehusområdet.<br />
65
Change language