Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Den kommunale hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor
sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Udviklingen i sundhedsvæsenet stiller generelt nye krav til den kommunale
hjemmesygepleje og indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang skal løse komplekse sundhedsopgaver
i et tæt samspil med sygehuse og almen praksis. Det fremgår af personaleudviklingen, at
antallet af sygeplejersker i kommunerne er steget med 3 pct. fra 2007-2012 og antallet af SOSUassistenter
er steget med ca. 30 pct. i sammen periode 8 .
Kommunerne har etableret forskellige typer af akutte plejeindsatser, der skal bidrage til at forebygge indlæggelser
og genindlæggelser og hjemtage færdigbehandlede patienter – både i form af akutpladser, midlertidige
pladser m.v., der leveres på en særlig kommunal enhed, og i form af udkørende teams i patientens
eget hjem eller plejebolig. En opgørelse foretaget af KL fra 2012 viser, at 57 pct. af kommunerne har
etableret akutpladser, og at 10 pct. af kommunerne arbejder med akutteams. 9
Generelt har kommunerne siden kommunalreformen igangsat en lang række forebyggelsesaktiviteter –
både i forhold til den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Godt 11.000 borgere, svarende til
123 borgere pr. kommune, har i år 2011 været igennem et tilbud for enten type-2 diabetes, hjerte-karsygdom
eller KOL. I 25 pct. af kommunerne har færre end 44 borgere været igennem et tilbud 10 . Det bemærkes,
at det i knap 80 pct. af kommunerne kræves en henvisning fra den praktiserende læge eller sygehus
for at kunne deltage i tilbuddet 11 . En opgørelse foretaget af KL viser, at alle kommuner i september
2012 har et patientrettet forebyggelsestilbud til borgere med KOL og diabetes, og at 80 pct. af kommunerne
har et tilbud til hjertekarsygdom og kræft 12 .
Regionerne har udarbejdet forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom, som også omfatter indsatsen
i kommunerne og almen praksis. Der er i alle regioner udarbejdet forløbsprogrammer for type 2 diabetes,
KOL og hjerte-karsygdom. For at understøtte dette blev der i 2010 fra statslig side til regionerne
udmøntet over ½ mia. kr. til etablering af tværfaglige og tværsektorielle forløbsprogrammer for kronisk
sygdom og til etablering af egenomsorgs- og egenbehandlingsprogrammer.
Der arbejdes løbende på at styrke dokumentationsindsatsen på det kommunale område – f.eks. som det
var tilfældet med det fælles dokumentationsprojekt på sundhedsområdet (STS), KL har igangsat et dokumentationsprojekt
af sygeplejen med 45 kommuner, ligesom der pågår udvikling via centrale datakilder
som KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS). Kommunerne er endvidere i gang med
at udvikle et fælles ledelsesinformationssystem (FLIS) på de kommunale velfærdsområder, der går i drift
på ældreområdet i 2013 og udvikles for øvrige sundhedsindsatser i 2013-2014.
Regionerne har udarbejdet sundhedsprofiler, som kortlægger befolkningens sundhedstilstand i et lokalområde.
Formålet er at udbygge og sikre et fælles grundlag for den kommunale og regionale indsats på
sundhedsområdet. Profilerne bruges bl.a. som dialogredskab omkring særlige fokusområder i sundhedsaftalerne,
herunder ulighed i sundhed, børn og unge, rygning og kronisk sygdom.
8 Fælles Løndata (FLD).
9 KL, 2013. Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen.
10 Økonomi- og Indenrigsministeriet m.fl., 2013: Evalueringen af kommunalreformen
11 Center for Interventionsforskning for KL, 2011: Patientrettet forebyggelse i kommunerne 2011
12 KL, 2013. Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen
37