Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Derfor skal den lokale incitamentsstruktur også understøtte omkostningseffektivitet og bidrage til at sikre lave
udgifter pr. borger i sundhedsvæsenet, sikre bedre sammenhæng og understøtter et større fokus på resultaterne.
En løbende udvikling af den lokale styring er afgørende for et fortsat fokus på produktivitet og omkostningsbevidsthed.
Det gælder både den regionale styring af sygehuse og afdelinger samt praksissektoren, og den
kommunale tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatsen, herunder samspillet med øvrige forvaltninger.
Den decentrale styring tager udgangspunkt i de lokale forhold og forandringsbehov, og muliggør en nuancering
og detaljering af styringen som ikke kan opnås fra centralt hold. Uanset incitamenterne i den overordnede
styring er det den konkrete indretning af den lokale styring, der er grundlaget for at få omsat intentioner og politiske
mål og prioriteringer i praksis. Det kræver et indgående kendskab til de lokale og regionale forhold og
strukturer. På sygehusområdet kan det f.eks. være hensigtsmæssigt, at der lægges forskellige hensyn til
grund for afregningen af forskellige sygdomsområder, ligesom det kan være relevant at stille differentierede
produktivitetskrav til de enkelte enheder. I kommunerne er det hensigtsmæssigt, at den patientrettede forebyggelsesindsats
fokuserer på det, der virker, men samtidig tilpasses lokale forhold og indsatsen sker i sammenhæng
med de sundhedstilbud, der ellers er tilgængelige for borgerne i den enkelte kommune.
Styring og incitamenter kan ikke erstatte god ledelse, og det er et lokalt ansvar at sikre at de mest hensigtsmæssige
løsninger implementeres uanset de opstillede incitamenter. Det gælder den lokale ledelse af de enkelte
sygehusafdelinger, det enkelte plejehjem og det enkelte akutteam.
Foruden de centrale initiativer er det vurderingen, at der i regionernes og kommunernes styring hensigtsmæssigt
kan arbejdes videre med følgende punkter:
Boks 9.5. Anbefalinger til initiativer målrettet den decentrale styring.
Den regionale styring:
Synlighed om resultater: Effekten af øget synlighed om resultater afhænger af, at den opnåede viden
om bedste praksis omsættes til ændrede arbejdsgange hos den enkelte medarbejder. Sikringen
heraf er bl.a. et regionale ansvar. Som led heri kan regionerne gennemføre sammenligninger af resultater
og temarapporter om specifikke sygdomsområder, udarbejde redskaber til kontinuerlig kvalitetsopfølgning,
-forbedring og -udvikling bl.a. på baggrund af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.
Styrket økonomistyring: Regionerne kan hensigtsmæssigt arbejde videre med, at styrke økonomistyringen
på sygehusene. Der er aftalt et samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner om
en forbedret regional økonomistyring på sygehusområdet som led i det overordnede fokus på bedre
økonomistyring i det offentlige.
Tilpasning af takststyringen til lokale forhold: Den overordnede styringsmodel og incitamentsstruktur
skal tilpasses regionale forhold og lokale behov for forandring. Det kræver et indgående kendskab til
de lokale og regionale forhold og strukturer. Det er centralt, at regionernes i deres styring af sygehusene
ikke ukritisk viderefører elementer fra den statslige incitamentsstruktur. Det kan for eksempel
være hensigtsmæssigt, at der lægges forskellige hensyn til grund for afregningen af forskellige
sygdomsområder, hvor der i højere grad tages afsæt i den ønskede behandlingsaktivitet, ligesom
det kan være relevant at stille differentierede produktivitetskrav til de enkelte enheder.
Lokale forsøg med afregning efter kvalitet. Der vurderes på nuværende tidspunkt at være en række
172