Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

området.
For så vidt angår middellevetiden ligger Danmark under gennemsnittet i forhold til sammenlignelige lande,
jf. figur b. Det er bl.a. befolkningens livsstil, der har betydning for, hvilke sygdomme der opstår og
dermed middellevetiden. Størstedelen af forskellen i middellevetid mellem Danmark og Sverige kan bl.a.
forklares ved befolkningens rygevaner og alkoholforbrug. 3
Noter: 1) Health Care Systems – efficiency and policy settings, OECD 2010. 2) Improving the efficiency of health care spending, OECD
2008. 3) Forebyggelseskommissionen, ”Vi kan leve længere og sundere”, 2009.
2.1.1.1 De regionale sundhedsudgifter
Hovedparten af de regionale sundhedsudgifter anvendes i sygehussektoren, hvor udgifterne i 2011 udgjorde
omkring 75 mia. kr., svarende til mere end ¾ af de samlede regionale sundhedsudgifter, jf. tabel
2.3. Udgifterne til sygehusvæsenet og praksissektoren har været stigende over en længere periode, men
har siden 2009 været forholdsvist konstante.
Udgifter til praksissektor ekskl. medicin, der bl.a. omfatter konsultationer mv. hos de praktiserende læger
og speciallæger samt tilskud til tandlægebehandling, udgjorde ca. 15 mia. kr., mens udgifterne til medicintilskud
udgjorde 6,5 mia. kr. i 2011.
Tabel 2.3. Regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, mia. kr. (2012-pl)
2007 2008 2009 2010 2011
Sygehuse mv. 68,4 71,4 75,2 75,2 74,5
Praksissektor ekskl. medicin 14,7 15,0 15,0 15,0 15,3
Medicintilskud 7,3 7,2 6,9 7,1 6,5
I alt 90,4 93,7 97,1 97,2 96,3
Anm.: Sundhedsudgifterne er opgjort som nettodrifts- og anlægsudgifter. Tallene afviger fra tallene i tabel 2.1 pga. forskellig afgrænsning
af udgiftsbegreber. Bl.a. indgår forbrug af fast realkapital i opgørelsen af det offentlige forbrug på sundhedsområdet. Udgifter til central
administration og øvrige fælles udgifter er fordelt på de enkelte sektorer efter deres andel af de samlede udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik, de regionale regnskaber
2.1.1.2 Udgifter til udvalgte forebyggelses- og sundhedsfremmeområder, herunder på det kommunale
sundhedsområde
Nedenstående tabel 2.4 opgør udgifterne til forebyggelse på en række specifikke områder. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at det ikke er muligt at lave en udtømmende opgørelse af de offentlige udgifter til
forebyggelse i regionerne og kommunerne.
Tabel 2.4. Nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, mio. kr. (2012-pl), udvalgte områder
2007 2008 2009 2010 2011
Regional forebyggelse i almen praksis (SuL og OK) 1 499 600 673 650 549
Kommunal hjemmesygepleje SuL § 139 2.975 2.695 2.897 2.946 2.908
Kommunal sundhedstjeneste (SuL kap. 36) 927 864 968 984 958
Kommunal sundhedsfremme og forebyggelse (SuL § 119 og 203-205) 297 377 468 469 480
Kommunale forebyggende hjemmebesøg (SeL § 79) 140 137 161 143 118
Generelle kommunale tilbud m aktiverende og forebyggende sigte (SeL §79) 689 835 832 946 896
Anm.: 1) Udgiften består af ydelserne 0106, 0120, 0121, 2304, 2305, § 2 aftaler i dagtid og profylaksisydelser
Kilde: Kommunernes regnskaber og CSC Scandihealth
29