Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Organisatoriske udfordringer, kompetencer og kommunikation
Kommuner og sygehuse har ikke tilstrækkelig fokus på forebyggelige (gen)indlæggelser 22 .
Utilstrækkelig udveksling af relevant information om patienter mellem sektorer før, under og efter indlæggelse.
Uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer
Manglende incitament til at løse opgaver i overensstemmelse med LEON-princippet.
Honoreringssystemerne i almen praksis og på sygehusområdet tilskynder ikke tilstrækkeligt fokus på
sammenhængende forløb og kvalitet.
Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og Integrationsministeriet,
Finansministeriet, KL og Danske Regioner, 2012: Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen
på sundhedsområdet.
4.2.3 Barrierer for effektiv forebyggelse
Igennem de kommende år forventes en markant stigning i antallet af personer med kronisk sygdom, herunder
multisyge med flere kroniske diagnoser og ældre medicinske patienter. Det stiller øgede krav til
sundhedsvæsenet om, at kunne håndtere en patientgruppe med komplekse og flersidede behandlings- og
plejebehov. Behandlings- og plejeindsatsen overfor disse særligt sårbare patientgrupper går ofte på tværs
af speciale-, fag- og sektorgrænser, hvilket skaber et øget behov for et velfungerende samarbejde mellem
kommune, sygehus og almen praksis.
Samtidigt understreger det vigtigheden af, at alle parterne i sundhedsvæsenet arbejder på at forebygge
behovet for kontakt med det behandlende sundhedsvæsen. Mere end 1/3 af de medicinske afdelinger har
igennem de seneste år afdækket om, det er de rigtige patienter, der ligger i sengene. Ifølge analyserne
burde i gennemsnit hver femte patient på en medicinsk afdeling have været behandlet ambulant, i hjemmet
eller i et kommunalt behandlingstilbud. 23 Det eksemplificerer, at der er potentiale for en mere effektiv
forebyggelse i sundhedsvæsenet.
Kommunernes incitament til forebyggelse skal ses i sammenhæng med de øvrige udgiftskonsekvenser
som knytter sig til borgernes sundhedstilstand, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet, det sociale system og
plejesektoren. Hertil kommer incitamentet for den enkelte kommune i kraft af medfinansieringen, idet medfinansieringen
giver den enkelte kommune et økonomisk incitament til løbende at effektivisere pleje- og
forebyggelsesindsatsen for at påvirke borgernes sygehusforbrug.
Finansieringen af det forudsatte medfinansieringsniveau for den enkelte kommune sker efter kommunernes
bloktilskudsnøgle. Det indebærer, at det er kommunernes forebyggelsesindsats under ét, der er medbestemmende
for det forudsatte medfinansieringsniveau i den enkelte kommune det følgende år. Dermed
vil den enkelte kommune opnå en nettogevinst, hvis den klarer sig relativt bedre end de øvrige kommuner.
Hvis kommunernes udgifter under ét omvendt er lavere end det forudsatte pga. lavere aktivitet i regioner-
22 Gribskov Kommune, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Frederikssund Hospital og Hillerød Hospital,
2012: ”Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser”
23 Deloitte,2013: Analyse af de medicinske afdelinger
84