Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Størrelsen af korrektionerne fastlægges endeligt i forbindelse med årsopgørelsen, hvor opgørelsen af regionernes
faktiske aktivitet foreligger. Der følges således op på om de ændringer i behandlingsregime eller opgavetilrettelæggelse,
der forudsættes gennemført i korrektionsansøgningerne rent faktisk gennemføres.
Den eksisterende model tager udgangspunkt i en meget snævert sygehusspecifik opstilling af korrektionsmuligheder.
Dermed udelukkes korrektionsmuligheder for ændringer, hvor opgaver flyttes ud fra sygehusene eller
omlægninger til mere effektive behandlingsmetoder, hvor frigørelsespotentialet anvendes udenfor sygehusene
eller til ikke-takstbærende sygehusaktivitet. Eksempler på omkostningseffektive omlægninger kunne bl.a. være:
Sygehus X har identificeret at afdeling Y indkalder til uhensigtsmæssige ekstrakontroller af deres patienter.
Derfor aftales en reduktion af afdelingens DRG-budget, svarende til de uhensigtsmæssige
kontroller afskaffes. Reduktionen overstiger den tilsvarende finansielle tilpasning, da udgiften til kontrollerne
er mindre end den tilsvarende produktionsværdi. Med henblik på at sikre, at de øvrige afdelinger
ikke pålægges et øget aktivitetskrav reduceres sygehusets samlede DRG-budget tilsvarende.
Det kan i sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt, at regionens samlede aktivitetskrav i forhold til
den statslige aktivitetspulje på tilsvarende vis reduceres.
Region X og kommune Y indgår i et samarbejde om en tværgående udredningsenhed, der bidrager
til mere omkostningseffektive behandlingsforløb. Enheden trækker på såvel regionalt sygehuspersonale,
almen praksis og kommunalt sundhedspersonale. Konsekvensen af samarbejdet er, at aktiviteten
flyttes fra sygehuset til en konstruktion, hvor den udførte aktivitet ikke vil være takstbærende,
hverken i sygehusregi eller i sygesikringsregi. Isoleret set betyder det, at regionens aktivitet i den
statslige aktivitetspulje reduceres. Det kan i sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt, at regionens
samlede aktivitetskrav i forhold til den statslige aktivitetspulje reduceres svarende til den mistede
produktionsværdi.
Med udgangspunkt i disse eksempler kan det overvejes, at opstille en ny korrektionsmulighed for den statslige
aktivitetspulje.
Muligt tiltag
De nuværende korrektionsmuligheder for den statslige aktivitetspulje, jf. boks 3.3, suppleres af en ny korrektionsmulighed:
Udflytning af aktivitet fra sygehusområdet: Ved udflytning af sygehusaktivitet til regionale tilbud uden
for sygehuset, til praksissektoren eller til kommunale tilbud, hvorved der sker en nedgang i den af
takstbærende aktivitet, korrigeres for den omkostningsmæssige virkning. Korrektionen foretages på
baggrund at de konkrete budgetmæssige beslutninger. Det skal via LPR dokumenteres, at den pågældende
aktivitet ikke længere udføres på sygehuset. Der forudsættes ikke dokumentation af den
nye aktivitet uden for sygehusområdet via LPR (ikke muligt).
Forslaget giver bedre regionale muligheder for at iværksætte hensigtsmæssige tiltag, der flytter aktivitet væk
fra sygehusområdet, jf. LEON-princippet. Dermed bidrager ændringen til bedre understøttelse af den lokale
arbejdstilrettelæggelse i forhold til, at sikre den mest hensigtsmæssige organisering og tilrettelæggelse af behandlingsopgaven.
Den øgede fleksibilitet skal sikre, at den overordnede finansieringsmodel ikke virker hindrende
for, at opgaverne løses der, hvor det er mest effektivt.
Ved at udvide de nuværende korrektionsmuligheder sikres kontinuitet og sammenhæng i de overordnede
principper for administrationen af den statslige aktivitetspulje. Omvendt må det forventes, at de udvidede kor-
140