Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

De første skridt i retning af en ny styringsmodel er allerede taget. Med virkning fra 2014 er der indført ny
budgetlovgivning, der skal understøtte et styrket fokus på overholdelse af de overordnede økonomiske
rammer. Til gengæld har regionerne fået bedre styringsmuligheder, bl.a. gennem en differentieret behandlingsgaranti,
og regionerne har endnu større fokus på styring og produktivitet i forhold til praksisområdet,
prioritering på medicinområdet og en understøttelse af det regionale arbejde med prioritering, bl.a. ved at
adressere utilsigtede skred i patientbehandlingen gennem visitationsretningslinjer og effektive patientforløb
gennem nationale kliniske retningslinjer.
5.2 Formål med brugen af incitamenter
5.2.1 Hvad er incitamenter?
Incitamenter kan defineres som tilskyndelser eller ansporing til en bestemt, ønsket handling, og kan være
af såvel økonomisk som f.eks. psykologisk eller faglig art. Incitamenter kan endvidere have en positiv karakter
(belønning), f.eks. personlig økonomisk gevinst, omdømme blandt kolleger, jobtilfredshed, avancementsmuligheder,
reserveret tid til udvalgte aktiviteter og muligheden for selvstædig arbejdstilrettelæggelse,
eller en negativ karakter (sanktion), som f.eks. kontrol, honorarreduktion, afskedigelse, retsforfølgelse
mv.
På sundhedsområdet anvendes kliniske data mv. (f.eks. fra kliniske kvalitetsdatabaser) i det daglige arbejde
med henblik på dokumentation og kvalitetsudvikling. Klinikerne kan her f.eks. også sammenligne sig
med andre, og de faglige incitamenter heri har stor betydning.
Derudover kan offentliggørelse af resultater på f.eks. sundhedskvalitet.dk og sundhed.dk, analyser og
benchmark af produktivitetsudvikling, resultater mv. være med til at skabe gennemsigtighed og synlighed
om sundhedsvæsenets resultater. Dette giver et incitament til at forbedre indsatsen på sygehusene.
Herudover er den statslige aktivitetspulje benyttet som incitament til at understøtte en ønsket udvikling i
sundhedsvæsenet i retning af kortere ventetid, aktivitetsudvikling og produktivitetsudvikling. Kommunal
medfinansiering har til formål at styrke incitamentet til en effektiv kommunal forebyggelsesindsats.
Disse styringstiltag bygger ofte på økonomisk incitamentsteori. Rationalet heri er, at man kan fremme bestemte
handlinger hos individer såvel som organisationer ved at konstruere regler, der knytter belønning til
de pågældende handlinger. Både individer og organisationer vil ifølge teorien søge at fremme deres egen
økonomiske situation og derfor prioritere de handlinger, der giver den største økonomiske belønning.
I litteraturen om økonomisk incitamentsteori fremføres der imidlertid en række forskellige indvendinger
imod en entydig sammenhæng mellem incitamenter og adfærd.
Der kan således peges på forskellige overordnede indvendinger, som potentielt svækker effekten af det
økonomiske incitament på adfærden hos de individer eller organisationer, der søges påvirket af incitamentet.
25 For det første argumenteres der for, at det er nødvendigt at skelne mellem kollektive og individuelle
25 Andersen, L.B. m.fl.,2010: Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor.
92