Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

delsesopgave at sikre implementeringen.
Mens incitamenter som udgangspunkt skal understøtte og fremme de overordnede målsætninger
på sundhedsområdet, afhænger det af den konkrete målsætning, hvor aktiv en rolle incitamenter
skal spille i forhold til andre styringsinitiativer. I forhold til for eksempel en målsætning om at forbedre
den kliniske kvalitet, kan en tilgang være, at incitamenter aktivt skal belønne god kvalitet,
mens en alternativ tilgang kan være, at incitamenter ikke må være en hindring for andre kvalitetsforbedrende
initiativer.
Den overordnede incitamentsstruktur skal balancere modsatrettede målsætninger
Der vil ofte være modsætninger imellem de målsætninger en styringsmodel skal understøtte. For
eksempel kan der være modstrid mellem ønsket om afdæmpet udgiftsvækst og hensynet til fri og
lige adgang til sundhedsydelser. Tilsvarende kan der være forskel på, hvilken adfærd, der ønskes
fremmet på forskellige områder. Eksempelvis vil det ofte være ønskeligt med høj aktivitet indenfor
det elektive område, mens det i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at incitamentsstrukturen
understøtter, at behandling af borgere med kronisk sygdom i stigende grad skal ske udenfor
sygehusmatriklen. Den samlede styringsmodel skal balancere sådanne modsatrettede målsætninger,
hvorfor det i praksis vil være vanskeligt at udforme en styringsmodel, som tilgodeser alle
hensyn i fuldt omfang.
Endvidere kan det være en særskilt overvejelse at begrænse antallet af overordnede målsætninger,
som incitamentsstrukturen aktivt skal fremme, jf. ovenstående.
Adfærd skal kunne påvirkes og resultater kunne måles
Anvendelse af incitamenter bør være indrettet, så de enheder incitamentet er rettet mod, reelt har
mulighed for at påvirke resultaterne/præstationerne, ligesom incitamentet skal være entydigt.
Generelt gælder det, at præstationerne skal være målbare, de målte resultater skal være kontrollerbare
og målingerne skal hver især på en entydig måde afspejle indsatsen og bidrage til et
dækkende billede af de dimensioner af produktionen, som kan blive påvirket af en ændret adfærd
som følge af incitamentsstrukturen bl.a. for at undgå skævvridning. Endelig skal der være en
tidsmæssig nærhed mellem indsats og belønning af resultater.
Enkelthed i styringsmodellen
Det er et centralt hensyn, at den samlede styringsmodel er præget af enkelthed. Hvis styringsmodellen
eller de enkelte delelementer bliver for komplicerede, er der risiko for, at de samlede incitamentsvirkninger
bliver uklare for de aktører, hvis adfærd styringsmodellen skal understøtte. Det
øger risikoen for utilsigtede og uhensigtsmæssige incitamenter og adfærdsvirkninger.
Den overordnede incitamentsstruktur skal tilpasses lokale forhold
Den overordnede styringsmodel og incitamentsstruktur skal tilpasses regionale forhold og lokale
behov for forandring. Det kræver et indgående kendskab til de lokale og regionale forhold og
94