Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Anm.: 1) Region Nordjylland tages i 2013 udgangspunkt i forrige års aktivitet + sidste års produktivitetskrav + indeværende års produktivitetskrav.
2)I Region Midtjylland opdeles aktiviteten i en generel, stråler og en øvrig kategori. Der afregnes med aktivitetspuljen på merog
mindre aktivitet i den generelle kategori. Der tillægges et ikke differentieret produktivitetskrav på 2 %, og aktiviteten nedjusteres med
den ufinansierede meraktivitet fra 2011. Dette gælder som sådan også Region Hovedstaden.
Kilde: Regionerne og Danske Regioner.
Som det ses i tabel 3.5, er der forskelle på afregningsprocenterne og dermed sammenhængen mellem finansiering
og aktivitet for den sidst producerede aktivitet regionerne imellem. Flere regioner har indført
knæktakster, så meraktiviteten finansieres med forskellige takster i forhold til, hvor høj meraktiviteten er.
Alle regioner har negativ afregning ved mindreaktivitet.
Der er imidlertid i den praktiske udmøntning i regionerne sket en markant ændring de seneste år. Takststyringen
blev frem til 2008/2009 i højere grad udmøntet som en reel meraktivitetspulje, hvor sygehusene fik
merfinansiering i takt med meraktiviteten, jf. også ovenstående eksempel. Men fra 2010 og frem er der
sket store forandringer i udmøntningen. Forandringerne betyder, at alle regionerne undtagen Region Syddanmark
nu opererer med generelle lofter for takststyringen. Det betyder i praksis, at man har et system,
hvor meraktivitet kun honoreres, hvis det er aftalt – og under alle omstændigheder kun indtil rammen er
nået. Denne forandring skal ses i lyset af de store budgetoverskridelser i regionerne i 2009. Regionerne
har således ændret deres modeller, så de understøtter en prioriteret og mere afdæmpet aktivitetsvækst på
sygehusene 17 .
Det afspejler et fokus på, at udmøntningen af den statslige aktivitetspulje og den regionale takststyring
skal tilrettelægges, så det flugter med sigtet om en prioriteret aktivitetsudvikling på sygehuse og afdelinger
18 .
Region Hovedstaden har konkret vedtaget en model, hvor der ikke automatisk gives penge til hospitalerne
for meraktivitet. Der fastsættes et loft for kompensation for meraktivitet, og meraktivitet kan alene udløse
midler, hvis meraktiviteten er godkendt på forhånd af koncerndirektionen som et konkret meraktivitetsprojekt.
Hovedbegrundelser for meraktivitetsprojekter, der godkendes, er hvis aktiviteten vedrører livstruende
sygdomme, akutte patienter, eller hvis der kan dokumenteres stigende ventetid for patienter, der ellers efter
det udvidede frie valg henvises til behandling uden for regionen. Modellen indebærer samtidig, at mindreaktivitet
udløser automatisk bevillingsreduktion.
Alle regionerne korrigerer i baseline for produktivitetskrav. Derved vælger regionerne at videreføre de
statslige produktivitetskrav til sygehusene. Dette kan ske på forskellige måder på forskellige områder.
F.eks. har Region Syddanmark og Region Sjælland differentierede produktivitetskrav. Region Syddanmark
har f.eks. anvendt differentierede produktivitetskrav til at udligne produktivitetsforskelle inden for regionen.
Alle regionerne korrigerer i deres takststyringsmodel for værdistigninger over et vist niveau (en såkaldt
creepkorrektion). Stort set alle regioner vælger at videreføre statens maksimumsgrænse for værdistigninger
pr. kontakt på 1,5 pct.
17 Danske regioner, 2011: Styr på regionerne 2011
18 Finansministeriet, 2010: Aftale om regionernes økonomi for 2011
68