Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Kommunernes forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet beregnes ud fra den forudsatte
regionale aktivitet på sundhedsområdet og indgår som en del af de økonomiske forudsætninger i de årlige
økonomiaftaler. Hvis borgerne i den enkelte kommune anvender de regionale sundhedsydelser relativt
mindre end forudsat for den pågældende kommune, vil denne kommune dermed opnå en nettogevinst i
det pågældende år, mens det omvendte er tilfældet, hvis sundhedstrækket ligger over det forudsatte niveau.
Finansieringen af det forudsatte medfinansieringsniveau for den enkelte kommune sker efter kommunernes
bloktilskudsnøgle. Det indebærer, at det er kommunernes forebyggelsesindsats under ét, der er medbestemmende
for det forudsatte medfinansieringsniveau i den enkelte kommune det følgende år. Dermed
vil den enkelte kommune opnå en varig nettogevinst, hvis den klarer sig relativt bedre end de øvrige kommuner.
Hvis kommunernes udgifter under ét omvendt er lavere end det forudsatte pga. lavere aktivitet i
regionerne, vil det indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet det efterfølgende år, og dermed alt andet lige reducere
kommunernes bloktilskud vedrørende kommunal medfinansiering det efterfølgende år. Denne afhængighed
af resultaterne i andre kommuner kan mindske gennemsigtigheden i vurderingen af de økonomiske
effekter af kommunernes indsats.
Endvidere kan der foretages en efterregulering af kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering i
tilfælde af, at aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen er højere end det forudsatte. Det betyder, at
kommunerne under ét tilbageføres evt. merudgifter i forhold til de forventede udgifter til kommunal medfinansiering,
der skyldes højere produktivitet i regionerne end forudsat, jf. boks 3.4.
Boks 3.4. Loft for og efterregulering af den kommunale medfinansiering
I aftalerne om kommunernes økonomi fastlægges de forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet.
Kommunerne kompenseres for dette niveau i aftalen. Den forventede kommunale medfinansiering
er udregnet sådan, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering
på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne.
Med omlægningen af den kommunale medfinansiering i 2012 indførtes et loft for regionernes indtægter
fra aktivitetsbestemt medfinansiering. Loftet for regionernes maksimale indtægter fastsættes på baggrund
af de enkelte regioners aktivitet i det foregående år med tillæg af økonomiaftalens vækstforudsætning.
Ændringen indebærer ligeledes, at kommunerne tilbageføres evt. statsligt opsamlet kommunal medfinansiering,
som kan tilskrives merproduktivitet i en eller flere regioner. Bidraget til efterreguleringen fra en
given region udgør den del af de kommunale medfinansieringsbidrag opsamlet i staten, som kan henføres
til en produktivitet i regionen, som er højere end den forudsatte. Efterreguleringen udgør summen af
positive bidrag fra de enkelte regioner, og det er således ikke et krav, at regionerne under ét har leveret
merproduktivitet. En beregnet positiv efterregulering vil blive fordelt mellem alle kommuner via en forhøjelse
af bloktilskuddet. Såfremt aktiviteten er lavere end forudsat i alle regioner foretages der ikke efterregulering.
Indvirkningen på regionerne
Intentionen med den kommunale medfinansiering er at sikre et øget kommunalt fokus på en effektiv kommunal
pleje- og forebyggelsesindsats. Den kommunale medfinansiering er derudover indarbejdet i den
samlede aktivitetsbestemte finansiering af regionerne. Kombinationen af såvel det statslige som det kom-
59