Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Der vil som alternativ kunne formuleres en politisk målsætning om en fortsat produktivitetsstigning i sygehusvæsenet<br />
og fortsat skulle udarbejdes produktivitetsmålinger. Dette vil dog ikke være knyttet sanktionerne<br />
hertil, fordi den direkte kobling mellem aktivitet og finansiering forsvinder. Endvidere vil produktivitetsmålet<br />
først blive opgjort ex post, og risikerer dermed at miste styringsmæssig relevans.<br />
Afvikling af aktivitetsfinansieringen af regionerne vil også begrænse regionernes økonomiske tilskyndelse<br />
til en fortsat stram og konsekvent aktivitetsstyring af sygehusene. Dette vil generelt indebære mindre sikkerhed<br />
for, hvad der leveres for de bevilgede midler til regionerne. Der vil ligeledes være en risiko for, at<br />
den løbende registrering af behandlingsaktiviteten forringes, når sygehusenes finansiering ikke er afhængig<br />
af den registrerede aktivitet. Hermed forringes dokumentationen af indsatsen og resultaterne i<br />
sundhedsvæsenet.<br />
Den foreslåede decentrale model er baseret på en præmis om, at det er det indbyggede aktivitetselement i<br />
den statslige styringsmodel, der er hovedårsagen til de konstaterede udfordringer ved den samlede styringsmodel.<br />
Dette skal holdes op mod, at virkningen af den statslige aktivitetsfinansiering i væsentligt omfang<br />
afhænger af den regionale udmøntning og styring. Som det også fremgår i afsnit 3.4, er der allerede i<br />
dag betydelig forskel i de regionale styringsmodeller. En række af de forskellige tiltag, der præsenteres i<br />
kapitel 8, vil således kunne inddrages i den regionale styring af sygehusene for at håndtere udfordringerne,<br />
jf. kapitel 4.<br />
Den foreslåede decentrale model kan reducere en række af de barrierer, der er for sammenhængende forløb<br />
på tværs af sektorer, jf. afsnit 4.2.2, men indebærer dog ikke isoleret set en decideret tilskyndelse til<br />
tværgående samarbejde.<br />
En ren rammefinansiering af regionerne ville også indebære en afkobling af den kommunale medfinansiering<br />
fra regionernes finansiering. En sådan afkobling ville helt fjerne eventuelle incitamentsvirkninger i forhold<br />
til regionerne, men også betyde at linket mellem, hvad kommunerne betaler, og regionerne modtager,<br />
forsvinder, jf. også overvejelserne om afkobling af den kommunale medfinansiering i afsnit 8.2.2. Der udestår<br />
nærmere analyser af de byrdemæssige konsekvenser mellem regionerne indbyrdes af en sådan afkobling.<br />
Tabel 6.1. Vurdering af fordele og ulemper ved afskaffelse af aktivitetsafhængig finansiering af regionerne.<br />
Fordele<br />
Ulemper<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Større regional frihed til at fastlægge styringsmodel<br />
og behandlingsforløb<br />
Større budgetsikkerhed for regionerne<br />
Forenkling af administrationen af regionernes<br />
finansiering<br />
Reducerer risiko for skævvridning mellem<br />
takstbærende og ikke-takstbærende aktiviteter,<br />
og dermed mindsket barriere for<br />
LEON.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Manglende økonomisk incitament til at regionerne<br />
styrer sygehusenes indsats i den<br />
retning, der vil realisere forudsat aktivitet<br />
aftalt med regeringen<br />
Svækker fokus på produktivitet og omkostninger<br />
på sygehusområdet<br />
Linket mellem, hvad kommunerne betaler,<br />
og hvad regionerne modtager, forsvinder.<br />
På baggrund heraf vurderes det hensigtsmæssigt, at der fortsat indgår et aktivitetsafhængigt element i den<br />
statslige styring.<br />
112
Change language