Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

På det regionale sundhedsområde fastlægges de økonomiske rammer bl.a. på baggrund af forventningerne
til udviklingen i aktiviteten og produktiviteten i sygehusvæsenet. På det kommunale område aftales ikke
en særskilt ramme for sundhedsudgifterne.
På basis af de aftalte udgiftsniveauer og aftalens øvrige forudsætninger beregnes et bloktilskud (balancetilskud),
som sikrer, at henholdsvis kommuner og regioner under ét har finansiering til de aftalte udgifter.
Dette balancetilskud gives som et tillæg til det teknisk fremskrevne (lovbestemte) bloktilskud.
Aftalerne har to afgørende karakteristika. For det første er de generelle og gælder dermed for henholdsvis
kommunerne og regionerne under ét. Dette giver f.eks. enkeltkommuner mulighed for at prioritere udgifter
og skatter i forhold til lokale behov under hensyntagen til den samlede aftalte ramme. For det andet er aftalerne
ikke juridisk bindende, og dermed er kommuner og regioner ikke lovmæssigt forpligtet af dem, jf.
dog om budgetloven nedenfor.
Aftalesystemet er baseret på en politisk forpligtigelse til, at aftalerne overholdes, og brud på det aftalte fra
begge parters side, herunder overskridelser af rammerne fra hhv. kommunernes og regionernes side, vil
kunne underminere aftalesystemet.
3.2 Budgetlov og sanktionslov
Der fastsættes tre udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, der hver for sig udgør en nominel
overgrænse (defineret i milliarder kroner med en decimal) for de faktiske udgifter, der må afholdes
under loftet. Fastsættelsen af tre lofter sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftsstyringen hos hver
af de tre sektorer, samt at udgiftsloftet for den enkelte sektor er koblet til budgetter og regnskaber i sektoren.
Finansloven og de kommunale og regionale budgetter skal hvert år holdes inden for lofterne. Endvidere
må de realiserede regnskaber for henholdsvis stat, kommuner og regioner ikke overskride lofterne, hvilket
for kommuner og regioner understøttes af økonomiske sanktioner, jf. boks 3.1.
Det kommunale udgiftsloft omfatter serviceudgifterne, som allerede i dag er omdrejningspunktet for forhandlingerne
om kommunernes økonomi. Tilsvarende omfatter det regionale udgiftsloft regionernes driftsudgifter,
der også i dag er i fokus i aftalerne om regionernes økonomi.
De tre udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner fastsættes, så de hele tiden omfatter en
rullende 4-årig periode. Systemet etableres med virkning fra 2014, og der vil initialt skulle vedtages udgiftslofter,
der omfatter perioden 2014-2017. I efteråret 2014 vedtages udgiftslofterne for et nyt år 4 – 2018 – i
sammenhæng med Folketingets vedtagelse af finansloven for 2015. Lofterne vedtages af Folketinget.
Udgiftslofter, der dækker en 4-årig periode, sikrer et længere perspektiv i de udgiftspolitiske rammer, som
er centralt for at realisere den mellemfristede målsætning om balance i de offentlige finanser i 2020. Ved
beslutning om reformer kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristede fremskrivninger og give mulighed
for fastsættelse af højere udgiftslofter.
Budgetloven og vedtagelsen af udgiftslofterne ved lov i Folketinget skaber en klar politisk forpligtelse til, at
udgiftslofterne overholdes år for år og medvirke til at understøtte, at det nye udgiftspolitiske styringssystem
49