Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

5. Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet
i. Barrierer for behandling på laveste effektive omkostningsniveau
ii. Barrierer for sammenhængende patientforløb
iii. Barrierer for effektiv forebyggelse
6. Omkostningseffektivitet
i. Barrierer for at flytte aktivitet ud fra sygehusmatriklen
ii. Barrierer for at afslutte patienter og samle behandling i én kontakt
iii. På visse områder barrierer for at omlægge fra stationær til ambulant behandling
De overordnede udfordringer uddybes, konkretiseres og eksemplificeres i det følgende. I forhold til de
fremadrettede overvejelser omkring styringen af sundhedsvæsenet i rapportens Del III giver de tre overordnede
udfordringer et pejlemærke for de centrale hensyn for den fremadrettede styring.
4.1 Kvalitet
Den første udfordring vedr. kvalitet skal ses i sammenhæng med den tredje udfordring om omkostningseffektivitet,
jf. afsnit 4.3. . Det skyldes, at det seneste tiårs stærke fokus på ”mere aktivitet” har skygget for et
styringsmæssigt fokus på kvalitet.
Det er et regionalt og kommunalt ansvar, at der sikres god kvalitet og høj patientsikkerhed i behandlingen
og plejen samtidig med, at ressourcerne anvendes effektivt ude på de enkelte sygehuse og plejetilbud. Det
er vigtigt, at der lokalt fortsat arbejdes med forbedringen heraf.
4.1.1 Barrierer for kvalitetsudviklingen
I arbejdet med at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet sondres generelt mellem tre dimensioner: faglig /
klinisk kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet, jf. boks 4.2. I praksis hænger dimensionerne
sammen, og særligt den organisatoriske og den faglige kvalitet lader sig kun vanskeligt adskille.
F.eks. kommer den organisatoriske kvalitet til udtryk ved blandt den rette tilrettelæggelse af arbejdsgangene,
hvilket vil have afsmittende virkning på den faglige kvalitet.
Boks 4.2. Dimensioner af kvalitet
Faglig kvalitet er udtryk for, hvad specialister inden for et felt definerer som den rette indsats i en given
situation. Den faglige kvalitet omfatter de sundhedsfaglige kerneydelser såsom diagnostik, behandling,
medicinering, pleje, rehabilitering og forebyggelse. Høj faglig kvalitet er eksempelvis, at lægen
ved de rette diagnostiske undersøgelser hurtigst muligt stiller en korrekt diagnose, at sygeplejersken
udleverer den rigtige medicin i den rette dosis til den rigtige patient eller at diætisten udarbejder
den korrekte kostplan til den underernærede diabetiker.
Organisatorisk kvalitet vedrører ansættelse af det rette personale, ledelse, arbejdets tilrettelæggelse,
samarbejdsrelationer, sammenhæng i patientforløbet og effektiv ressourceudnyttelse.
Heroverfor er patientoplevet kvalitet udtryk for, hvordan patienten i den pågældende situation har opfattet
indsatsen. Fokus er således brugerens tilfredshed og oplevelse af kontakten med sundhedsvæ-
76