illede og flere kronikere ¼ af den samlede udvikling i produktionsværdien pr. patient (7 ud af de 25 pct. point), jf. den lilla kasse i figur 2.3. Omkring ¾ af de stigende behandlingsomkostninger pr. patient (18 ud af 25 pct. point) kan dermed ikke henføres til ændringer i sygdomsbilledet eller flere personer med kronisk sygdom, og er derfor ikke forklaret i analysen, jf. den røde kasse i figur 2.3. Denne del af stigningen er således forklaret af andre forhold, der ikke indgår i analysen. For eksempel kan det tænkes at den medicinsk/teknologiske udvikling, ændringer i antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og ambulante besøg, implementeringen af kræft- og hjertepakker har haft betydning for udviklingen. Den øgede aktivitet i sygehusvæsenet er bl.a. realiseret via en stigning i produktiviteten i sygehusvæsenet. Produktiviteten på de offentlige somatiske sygehuse er således steget med gennemsnitligt omkring 2½ pct. årligt i perioden 2007-2011, jf. figur 2.4. Produktivitetsniveauet varierer dog stadig mellem regionerne i 2011, jf. figur 2.5. Figur 2.4. Årlig vækst i produktivitet på offentlige somatiske sygehuse, pct., år 2007-2011. Figur 2.5. Produktivitetsniveau i de fem regioner, år 2011. Pct. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 4,2 5,6 5,3 Pct. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Hele landet = 100 Hele landet = 100 110 110 105 104 105 100 100 100 100 100 100 95 93 95 2,0 1,0 0,0 -1,0 -2,0 -3,0 -4,0 1,4 2007 2008 -3,2 2009 2010 2011 2,0 1,0 0,0 -1,0 -2,0 -3,0 -4,0 90 85 80 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet 90 85 80 Anm.: Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Finansministeriet, 2012: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (VIII delrapport). Det har i mange år været en målsætning om at omlægge behandling i sygehusvæsenet fra stationær til ambulant. Formålet har været at få patienterne tilbage i eget hjem hurtigst muligt – dels da det er hensigtsmæssigt for patienterne selv, dels for at få mere sundhed for pengene. Omlægning til relevant ambulant behandling er således et mål i sig selv, men kan også ses i sammenhæng med udbygningen af de nære sundhedstilbud, jf. afsnit 2.1.3. Antallet af ambulante besøg på de danske sygehuse er steget med 18 pct. siden 2007 til 7,3 mio. i 2012, samtidig er liggetiderne reduceret med 0,7 dage til 3,8 dage i gennemsnit, jf. figur 2.6 og figur 2.7. 34
Figur 2.6. Antal ambulante besøg på offentlige somatiske sygehuse, år 2007-2012. Mio. besøg 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 6,2 6,1 6,6 6,8 7,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statens Serum Institut (Landspatientregisteret) Mio. 7,3 besøg 7,2 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 5,8 5,6 5,4 Figur 2.7. Gennemsnitlig liggetid på offentlige somatiske sygehuse, dage, år 2008-2011. Dage 5 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 4,5 4,2 4,0 3,8 2008 2009 2010 2011 Dage Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012: Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene 5 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 Den stigende aktivitet har betydet, at ventetiderne er faldet. I perioden 2007-2012 er den gennemsnitlige erfarede ventetid til operation således faldet med i alt 8 dage til 52 dage i 2012, jf. figur 2.8. Samtidig er den erfarede ventetid til psykiatrisk behandling for børn og unge faldet med i alt 18 dage til 53 dage i 2012, mens den erfarede ventetid til psykiatrisk behandling for voksne i samme periode er steget med i alt 11 dage til 43 dage i 2012, jf. figur 2.9. Figur 2.8. Erfaret ventetid til operation, år 2007- 2012. Dage 80 70 60 50 40 30 20 10 0 60 64 67 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statens Serum Institut 58 54 52 Dage 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Figur 2.9. Erfaret ventetid til psykiatrisk behandling (første kontakt), år 2008-2012. Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 71 67 77 33 34 35 Børn/unge 72 38 53 43 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statens Serum Institut Voksne Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kvaliteten og resultaterne i sygehusvæsenet er sideløbende blevet forbedret inden for flere områder. En del af de akutte genindlæggelser på sygehusene er udtryk for eller anledning til et mere kompliceret forløb for den enkelte patient. Siden 2008 er andelen af genindlæggelser faldet med omkring 10 pct. eller 1,2 pct.-point, sådan at andelen af genindlæggelser i 2011 udgør 9,4 pct., jf. figur 2.10. Sygehusdødelighed kan måles ved Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR), der er et overordnet mål for dødeligheden efter indlæggelse på sygehus. HSMR opgøres som antallet af dødsfald in- 35
- Page 1 and 2: Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
- Page 3 and 4: 3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
- Page 5 and 6: 5 DEL I - BAGGRUND
- Page 7 and 8: styringsmodellen være medvirkende
- Page 9 and 10: produktivitetsforbedring realiseres
- Page 11 and 12: 1.5 Fremadrettede overvejelser På
- Page 13 and 14: ner og regioner har frihed til og a
- Page 15 and 16: . Åbenhed om resultater og deling
- Page 17 and 18: ner, der går på tværs af sektore
- Page 19 and 20: styrke kommunernes incitamenter til
- Page 21 and 22: indsatsen på tværs af sektorer sa
- Page 23 and 24: Danske Regioner kan ikke tilslutte
- Page 25 and 26: yggelsesindsats. Derfor er det hens
- Page 27 and 28: 2 Udfordringer for fremtidens sundh
- Page 29 and 30: området. For så vidt angår midde
- Page 31 and 32: eller yde generelle tilbud med akti
- Page 33: 1. Der bliver behandlet flere patie
- Page 37 and 38: Den kommunale hjemmesygepleje ydes
- Page 39 and 40: Figur 2.12. Kort over placeringen a
- Page 41 and 42: har brug for hurtig behandling. Der
- Page 43 and 44: Den teknologiske udvikling bliver o
- Page 45 and 46: De aldersfordelte sundhedsudgifter
- Page 47 and 48: Stigende efterspørgsel synes derme
- Page 49 and 50: På det regionale sundhedsområde f
- Page 51 and 52: de budgetterede serviceudgifter er
- Page 53 and 54: Tabel 3.2. Regionernes finansiering
- Page 55 and 56: været fastsat aktivitetsstigning,
- Page 57 and 58: uændret. 3. Der kan som en alterna
- Page 59 and 60: Kommunernes forventede udgifter til
- Page 61 and 62: håndteres ved en nettoficering af
- Page 63 and 64: Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
- Page 65 and 66: Almen praksis er repræsenteret i s
- Page 67 and 68: Figur 3.5. Illustration af baseline
- Page 69 and 70: Der kan være andre supplerende mek
- Page 71 and 72: Udviklingsaftalerne, som indgås me
- Page 73 and 74: højst mulig afregning, vil der sku
- Page 75 and 76: 4 Udfordringer ved den nuværende s
- Page 77 and 78: senet. Hvad der konkret er høj kva
- Page 79 and 80: Der findes ikke dækkende opgørels
- Page 81 and 82: landt de patienter, der modtog ambu
- Page 83 and 84: 4.2.2 Barrierer for sammenhængende
- Page 85 and 86:
ne, vil det indgå i fastsættelsen
- Page 87 and 88:
De resterende godt ⅔ af aktivitet
- Page 89 and 90:
Udviklingen i sundhedsvæsenet har
- Page 91 and 92:
5 Generelle overvejelser om styring
- Page 93 and 94:
incitamenter, idet det økonomiske
- Page 95 and 96:
strukturer, hvorfor det er centralt
- Page 97 and 98:
Rammestyring kan principielt indeb
- Page 99 and 100:
tilstrækkelig præcision til helt
- Page 101 and 102:
Herudover er der en række praktisk
- Page 103 and 104:
Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
- Page 105 and 106:
6 Styringsprincipper på forskellig
- Page 107 and 108:
stat til region. Den konkrete indre
- Page 109 and 110:
ing (Quality and Outcomes Framework
- Page 111 and 112:
kan håndteres uden for sygehusenes
- Page 113 and 114:
7 Mere fokus på kvalitet og result
- Page 115 and 116:
Figur 7.1. Grundlæggende princippe
- Page 117 and 118:
Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
- Page 119 and 120:
Temarapporter på baggrund af klini
- Page 121 and 122:
vesteres direkte i kvalitetsforbedr
- Page 123 and 124:
Den rette patient i den rette seng:
- Page 125 and 126:
Selvom det intuitivt er enkelt at d
- Page 127 and 128:
8 Ændringer i de økonomiske incit
- Page 129 and 130:
mografi og sygdomsmønster med fler
- Page 131 and 132:
Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
- Page 133 and 134:
dardiserede tværsektorielle busine
- Page 135 and 136:
en række ambulante substitutionsta
- Page 137 and 138:
Afsnittet behandler mulige løsning
- Page 139 and 140:
mindsker den økonomiske betydning
- Page 141 and 142:
ektionsmuligheder medfører en for
- Page 143 and 144:
forhold til væksten i antallet af
- Page 145 and 146:
ning. Der vil i stedet blive fulgt
- Page 147 and 148:
dere vil ændringen potentielt medf
- Page 149 and 150:
overføres der 10 mio.kr. fra kommu
- Page 151 and 152:
Imidlertid vil den direkte sammenh
- Page 153 and 154:
Modellen kan indebære en øget lik
- Page 155 and 156:
8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
- Page 157 and 158:
Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
- Page 159 and 160:
Grundet afregningsreglerne i den st
- Page 161 and 162:
9 Anbefalinger til fremtidens styri
- Page 163 and 164:
Det er vurderingen, at den nuværen
- Page 165 and 166:
heder Udviklingen mod flere ældre
- Page 167 and 168:
og nødvendige aktivitet, der lever
- Page 169 and 170:
ge produktivitetskrav på sygehusom
- Page 171 and 172:
Danske Regioner finder, at udvalget
- Page 173 and 174:
arriere og uhensigtsmæssigheder ve
- Page 175 and 176:
Finansierings- og incitamentsstrukt
- Page 177 and 178:
Bilag 3. Status og udfordringer for
- Page 179 and 180:
databasen mere tilgængelig og anve