Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Det danske DRG- og DAGS-system er kontaktbaseret. Dvs. , at afregningsenheden er den enkelte sygehusindlæggelse
eller ambulante besøg. Indlæggelser og ambulante besøg, der er en del af et sammenhængende
behandlingsforløb, defineres og takstfastsættes i DRG-systemet uafhængigt af hinanden.
Det kontaktbaserede system kan give tilskyndelse til, at den enkelte patients behandlingsforløb brydes op i
flere kontakter, end det er hensigtsmæssigt, for at opnå en højere afregning. Tilsvarende betyder det kontaktbaserede
system, at der ikke er incitament til at afslutte behandlingsforløb. På den baggrund er det nærliggende
at overveje, hvorvidt det kontaktbaserede DRG-system har været medvirkende til at fremskynde den
betydelige vækst i sygehusaktiviteten (produktionsværdi) pr. patient, der har været i perioden 2005-2010, jf.
kapitel 4.
En række lande (f.eks. Sverige, Holland og USA) har på baggrund af lignende problemstillinger eksperimenteret
med afregningssystemer, hvor de takstbærende enheder er sammensat af flere enkeltstående kontakter.
Dvs. systemer, hvor patientens samlede behandlingsforløb i højere grad samles og afregnes via én samlet
takst. Det er for eksempel tilfældet i det hollandske DBC-system, jf. boks 8.13. Et forløbsbaseret afregningssystem
vil i større omfang tilskynde til at understøtte, effektivisere og kvalitetssikre patientens samlede behandlingsforløb.
Afhængigt af hvordan forløbene afgrænses, kan anvendelsen af forløbstilgangen i selve afregningen
betyde, at det økonomiske ansvar og risiko for f.eks. genindlæggelser og ekstra diagnostiske ydelser
placeres hos producenten. Dermed får sygehusene et økonomisk incitament til at undgå unødige indlæggelser
og undersøgelser.
Hensigtsmæssigheden af at anvende forløbsbaserede takster vil imidlertid i høj grad afhænge af, hvor veldefinerede
forløbene er, herunder bl.a. hvornår et forløb startes og afsluttes, og at der foreligger klart definerede
kliniske retningslinjer. Koblingen af kontakterne kan i princippet ske manuelt gennem en aktiv stillingtagen fra
sundhedspersonalet til hvilke aktiviteter, der hører sammen, men det kan også ske gennem anvendelse af automatiske
algoritmer, der danner de sandsynlige sammenhænge på basis af givne karakteristika. I visse tilfælde
vil de relevante sammenhænge være entydige, men der kan forekomme komplicerede mangeartet sygdom,
der kan være vanskelig at koble sammen i meningsfulde forløb. Det betyder, at det vil være enklere at
sammensætte afregningsforløb på nogle sygdomsområder end andre.
Muligt tiltag
Det fremadrettede udviklingsarbejde vedr. DRG-systemet tager udgangspunkt i en vision om et mere
forløbsbaseret DRG-system på de områder, hvor det er hensigtsmæssigt.
I første omgang udarbejdes forløbstakster for behandlingsforløb, der er omfattet af kræft- og hjertepakkerne
Boks 8.113. Boks om det hollandske DBC-system
DBC systemet er en speciel hollandsk version af et DRG-system (diagnose-relaterede grupper) som anvendes
i det danske sygehusvæsen til afregningen og aktivitetsmåling. DBC systemet blev indført i forbindelse
med den hollandske sygehusreform i 2005/2006, som et led i overgangen fra budgetstyring til aktivitetsbaseret
finansiering af sygehusene.
Ligesom i beregningen af DRG takster inddeler man i beregningen af DBC priser patienterne i omkostningshomogene
grupper. Dvs.; man samler omkostningerne for patienter, der har forholdsvis ens ressourceforbrug.
Dermed får man et mere retvisende billede af det relative ressourcetræk mellem patienterne og en større
gennemsigtighed i forhold til hvordan, og på hvilke patienter, sygehusets ressourcer er anvendt end hvis
155