Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

En implikation heraf er, at der kan opereres med forskellige styringsmodeller målrettet forskellige styringsniveauer.
Imidlertid er økonomiske incitamenter stærke, og det vil være vanskeligt at indrette styringen på lavere
niveauer ud fra helt andre målsætninger end dem, der indgår i styringen fra det overordnede niveau. Omvendt
er det også vigtigt, at de styringsinstrumenter, der ligger til grund for statens styring af kommuner og regioner,
ikke ukritisk videreføres f.eks. til regionernes styring af sygehusene. Den regionale eller kommunale
styringsmodel kan således med fordel tilpasses lokale forhold og differentieres i forhold til de udførende enheder.
På baggrund heraf anbefaler udvalget, at nedenstående principper lægges til grund for den fremtidige styring
af sundhedsvæsenet.
Boks 9.1. Udvalgets anbefalinger til principper for styringen af sundhedsvæsenet
Den samlede styringsmodel i sundhedsvæsenet baseres på en flerstrenget indsats. Økonomiske
incitamenter kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige styringsinitiativer
og den generelle ledelsesopgave. Udformningen af den konkrete styringsmodel og tilhørende incitamenter
ændrer ikke på regionernes og kommunernes overordnede forpligtelser i forhold til borgere
og patienter. Isolerede incitamenter må derfor aldrig stå i vejen for gode og effektive løsninger, og
det er en central ledelsesopgave at sikre implementeringen heraf.
Adfærd skal kunne påvirkes og resultater kunne måles. Styringsmodellen bør være indrettet, så
de enheder incitamentet er rettet mod, reelt har mulighed for at påvirke resultaterne/præstationerne,
ligesom incitamentet skal være entydigt. Generelt gælder det, at præstationerne skal være målbare,
kontrollerbare og dækkende. Endelig skal der være en tidsmæssig nærhed mellem indsats og belønning
af resultater.
Den samlede styringsmodel i sundhedsvæsenet skal holdes enkel. Hvis den bliver for kompliceret,
er der risiko for, at de samlede incitamentsvirkninger bliver uklare, og at der opstår uhensigtsmæssige
barrierer for lokale løsninger. Uklare incitamentsvirkninger øger risikoen for utilsigtede
og uhensigtsmæssige adfærdsvirkninger.
Den samlede styringsmodel i sundhedsvæsenet skal tilpasses de lokale forhold. Kommuner
og regioner har frihed til og ansvar for at tilrettelægge styringen inden for de aftalte og lovgivningsmæssige
rammer. De styringsinstrumenter, der ligger til grund for statens styring af regionerne, skal
ikke ukritisk videreføres til regionernes styring af sygehusene.
9.1.1 Anbefalinger til fremadrettede initiativer på centralt niveau
Indretningen af den fremadrettede incitamentsstruktur på sundhedsområdet skal ses i sammenhæng med øvrige
styringstiltag og således baseres på en flerstrenget indsats.
De første skridt i retning af en ny styringsmodel er allerede taget. Med virkning fra 2014 er der indført ny budgetlovgivning,
der skal understøtte et styrket fokus på overholdelse af de overordnede økonomiske rammer.
Til gengæld har regionerne fået bedre styringsmuligheder, bl.a. gennem en differentieret behandlingsgaranti,
fokus på styring og produktivitet i forhold til praksisområdet, prioritering på medicinområdet og en understøttelse
af det regionale arbejde med prioritering, bl.a. ved hjælp af visitationsretningslinjer på behandlingsområder,
hvor der for eksempel har vist sig en utilsigtet vækst i aktiviteten.
162