Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

gældende lovgivning samt politiske og/eller ledelsesmæssige fastsatte målsætninger. Der er i de enkelte
budgetperioder således ikke en direkte sammenhæng den leverede aktivitet og den udløste finansiering, jf.
boks 5.2.
Boks 5.2. Centrale karakteristika ved rammestyring
Kendetegn ved simpel takststyringsmodel:
Finansiering
Region og sygehuse modtager en samlet
bevilling, der gælder for en given budgetperiode.
De samlede indtægter er uafhængige af
den præsterede aktivitet, jf. figurens flade
indtægtskurve.
Aktivitet
Rammestyringens centrale formål er at sikre, at budgettet overholdes. Enhederne skal overholde den
samlede bevilling, men kan under hensyntagen til politiske og/eller ledelsesmæssige fastsatte målsætninger
disponere forholdsvis frit inden for budgetrammen. Herved fremmes enhedernes udgiftsansvarlighed.
Rammestyring sikrer en stor grad af budgetsikkerhed for enhederne og en betydelig udgiftskontrol for bevillingsgiveren.
Enhederne kender således niveauet for deres samlede indtægter ved budgetperiodens begyndelse,
ligesom bevillingsgiverne har et sikkert kendskab til det samlede udgiftsniveau for budgetperioden.
Ren rammestyring giver ikke i sig selv umiddelbar tilskyndelse til øget aktivitet, da bevillingens størrelse
inden for den givne budgetperiode ikke automatisk er koblet til den præsterede aktivitet.
I det omfang rammestyring kombineres med politiske aftaler, der indeholder konkrete målsætninger for
den aktivitet eller andre målsætninger, som enhederne skal realisere for den tildelte bevilling, betegnes
styringsmodellen mål- og rammestyring. Den model synliggør bevillingsgiverens forventninger til hvilke resultater,
der skal leveres for de midler der stilles til rådighed, og skaber bedre betingelser for at følge op på
de opnåede resultater. Derudover vil der også typisk være lovgivningsmæssige rettigheder eller pligter,
der skal opfyldes for de udførende enheder, hvilket gør, at der også inden for rammestyring som styringsprincip
kan være et pres for at realisere en given aktivitet for at leve op til lovgivningen.
Under forudsætning af, at regioner og sygehuse forventer, at en manglende målopfyldelse får konsekvenser,
f.eks. i form af en budgetreduktion i den efterfølgende aftaleperiode, kan mål- og rammestyring skabe
økonomisk tilskyndelse til at opnå de fastsatte målsætninger. Overopfyldelse af de aftalte målsætninger
medfører dog ikke automatisk en forhøjelse af bevillingen. Tværtimod kan det bidrage til, at kravene til sygehuset/sygehusafdelingen
i den efterfølgende budgetperiode bliver skærpet. Der er i mål- og rammestyring
således kun et begrænset økonomisk incitament til at opnå de aftalte målsætninger. Endvidere kan
fraværet af automatik mellem finansiering og målopfyldelse medføre manglende forudsigelighed i forhold
til konsekvenserne af ikke at leve op til forudsætningerne for den tildelte ramme.
96