Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

Den kommunale medfinansiering er aktivitetsafhængig og betyder, at kommunerne skal afregne med regionerne, hver gang en borger har modtaget en regionalt finansieret sundhedsydelse inden for dækningsområdet. Bidragets størrelse afspejler antallet og tyngden af indlæggelser og ambulante behandlinger på sygehusene og hos de praktiserende læger og speciallæger mv. De konkrete procentsatser og lofter fremgår af tabel 3.4. Tabel 3.4. Oversigt over procentsatser og lofter for den kommunale medfinansiering (2012 pris- og lønniveau) År 2011 og førhen År 2012 og fremadrettet Somatik Stationær behandling Ambulant behandling 30 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt 5.072 kr. pr. indlæggelse 30 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt 339 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør 5.072 kr. 34 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt 14.025 kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt 1.384 kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør 14.025 kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst 70 pct. af genoptræningstakst Psykiatri Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt 8.113 kr. pr. indlæggelse 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt 8.113 kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst 30 pct. af besøgstakst Praksissektoren Speciallægebehandling 30 pct. af honorarer, dog maksimalt 339 kr. pr. ydelse 34 pct. af honorarer, dog maksimalt 1.384 kr. pr. ydelse Øvrig behandling i praksissektoren 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer For den somatiske sygehusbehandling udgør den kommunale medfinansiering som udgangspunkt 34 pct. af DRG-taksten. Der er imidlertid et loft pr. kontakt, så den kommunale medfinansiering ikke kan overstige 14.000 kr. pr. indlæggelse for stationær behandling og 1.400 kr. pr. besøg for ambulant behandling. Den gennemsnitlige kommunale medfinansiering er ca. 25 pct. af DRG-taksten på det somatiske sygehusområde. Kommunerne har generelt et incitament til at sikre en effektiv sundhedsfremmende indsats og forebyggelse af sygdom, da en sund og funktionsdygtig befolkning har positiv indflydelse på kommunens varetagelse af opgaverne på f.eks. beskæftigelsesområdet, det sociale område samt ældreområdet. For den enkelte kommune vil der som følge af den kommunale medfinansiering være et yderligere incitament til i det enkelte år at varetage forebyggelsesindsatsen så effektivt som muligt. Den kommunale medfinansiering medfører endvidere en øget synliggørelse af den økonomiske betydning af borgernes sundhedstilstand. 58
Kommunernes forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet beregnes ud fra den forudsatte regionale aktivitet på sundhedsområdet og indgår som en del af de økonomiske forudsætninger i de årlige økonomiaftaler. Hvis borgerne i den enkelte kommune anvender de regionale sundhedsydelser relativt mindre end forudsat for den pågældende kommune, vil denne kommune dermed opnå en nettogevinst i det pågældende år, mens det omvendte er tilfældet, hvis sundhedstrækket ligger over det forudsatte niveau. Finansieringen af det forudsatte medfinansieringsniveau for den enkelte kommune sker efter kommunernes bloktilskudsnøgle. Det indebærer, at det er kommunernes forebyggelsesindsats under ét, der er medbestemmende for det forudsatte medfinansieringsniveau i den enkelte kommune det følgende år. Dermed vil den enkelte kommune opnå en varig nettogevinst, hvis den klarer sig relativt bedre end de øvrige kommuner. Hvis kommunernes udgifter under ét omvendt er lavere end det forudsatte pga. lavere aktivitet i regionerne, vil det indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet det efterfølgende år, og dermed alt andet lige reducere kommunernes bloktilskud vedrørende kommunal medfinansiering det efterfølgende år. Denne afhængighed af resultaterne i andre kommuner kan mindske gennemsigtigheden i vurderingen af de økonomiske effekter af kommunernes indsats. Endvidere kan der foretages en efterregulering af kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering i tilfælde af, at aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen er højere end det forudsatte. Det betyder, at kommunerne under ét tilbageføres evt. merudgifter i forhold til de forventede udgifter til kommunal medfinansiering, der skyldes højere produktivitet i regionerne end forudsat, jf. boks 3.4. Boks 3.4. Loft for og efterregulering af den kommunale medfinansiering I aftalerne om kommunernes økonomi fastlægges de forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet. Kommunerne kompenseres for dette niveau i aftalen. Den forventede kommunale medfinansiering er udregnet sådan, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Med omlægningen af den kommunale medfinansiering i 2012 indførtes et loft for regionernes indtægter fra aktivitetsbestemt medfinansiering. Loftet for regionernes maksimale indtægter fastsættes på baggrund af de enkelte regioners aktivitet i det foregående år med tillæg af økonomiaftalens vækstforudsætning. Ændringen indebærer ligeledes, at kommunerne tilbageføres evt. statsligt opsamlet kommunal medfinansiering, som kan tilskrives merproduktivitet i en eller flere regioner. Bidraget til efterreguleringen fra en given region udgør den del af de kommunale medfinansieringsbidrag opsamlet i staten, som kan henføres til en produktivitet i regionen, som er højere end den forudsatte. Efterreguleringen udgør summen af positive bidrag fra de enkelte regioner, og det er således ikke et krav, at regionerne under ét har leveret merproduktivitet. En beregnet positiv efterregulering vil blive fordelt mellem alle kommuner via en forhøjelse af bloktilskuddet. Såfremt aktiviteten er lavere end forudsat i alle regioner foretages der ikke efterregulering. Indvirkningen på regionerne Intentionen med den kommunale medfinansiering er at sikre et øget kommunalt fokus på en effektiv kommunal pleje- og forebyggelsesindsats. Den kommunale medfinansiering er derudover indarbejdet i den samlede aktivitetsbestemte finansiering af regionerne. Kombinationen af såvel det statslige som det kom- 59
Page 1 and 2:
Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4:
3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5 and 6:
5 DEL I - BAGGRUND
Page 7 and 8: styringsmodellen være medvirkende
Page 9 and 10: produktivitetsforbedring realiseres
Page 11 and 12: 1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14: ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16: . Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18: ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20: styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22: indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24: Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26: yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28: 2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30: området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32: eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34: 1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36: Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38: Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40: Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42: har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44: Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46: De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48: Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50: På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52: de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54: Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56: været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57: uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 61 and 62: håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64: Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66: Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68: Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70: Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72: Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74: højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76: 4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78: senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80: Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82: landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84: 4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86: ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88: De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90: Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92: 5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94: incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96: strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98: Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100: tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102: Herudover er der en række praktisk
Page 103 and 104: Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 105 and 106: 6 Styringsprincipper på forskellig
Page 107 and 108: stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110:
ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112:
kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114:
7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116:
Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118:
Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120:
Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122:
vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124:
Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126:
Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128:
8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130:
mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132:
Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133 and 134:
dardiserede tværsektorielle busine
Page 135 and 136:
en række ambulante substitutionsta
Page 137 and 138:
Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140:
mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142:
ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144:
forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146:
ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148:
dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150:
overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152:
Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154:
Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156:
8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158:
Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160:
Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162:
9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164:
Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166:
heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167 and 168:
og nødvendige aktivitet, der lever
Page 169 and 170:
ge produktivitetskrav på sygehusom
Page 171 and 172:
Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174:
arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176:
Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178:
Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180:
databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?