Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

More documents

Recommendations

Info

Traditionelt set har DRG-systemet – og dermed den statslige aktivitetspulje – alene omfattet aktivitet udført på sygehusmatriklen med tilstedeværelse af patienten. Det betyder, at brug af telemedicinske behandlingsformer ikke har bidraget til aktiviteten (produktionsværdien) på den udførende sygehusafdeling. Det har medført, at omlægning fra behandling på sygehusafdelingen til telemedicinsk behandling potentielt har medført en nedgang i den takstbærende aktivitet. Fra og med takstsystem 2011 er der imidlertid indført takster for telemedicinsk behandling, når den substituerer ambulant behandling på sygehus. Anvendelsen af de telemedicinske takster er imidlertid forholdsvist begrænset, jf. boks 8.4. Boks 8.4. Telemedicinske takster Telemedicinsk behandling er i visse tilfælde omfattet af DRG-systemet igennem de ambulante substitutionstakster. Ambulante substitutionstakster er takster på ydelser, der erstatter (substituerer) ambulante besøg på sygehuset. Der kan være tale om telemedicin mellem patient og sygehus, hvor patienten undersøger sig selv eller aflæser måleapparatur hjemme, hvorefter der er korrespondance med en læge eller sygeplejerske på sygehuset. Telemedicinske ydelser, som sker mellem sygehuse, eksempelvis evaluering af fremmed billedmateriale, betragtes som assistancer og forventes håndteret ved aftaler mellem regionerne og sygehusene. Substitutionstaksterne dækker omkostningerne, der er forbundet med efterfølgende kontrol af undersøgelser udført af patienten selv uden for sygehuset og analyse på sygehuset uden patientens fremmøde. For 2012 dækker de telemedicinske takster behandling inden for følgende behandlingsområder Pacemakerkontrol Lungefunktionsundersøgelse AK-behandling (anti-koagulationsbehandling) I 1. halvår af 2012 er den ambulante substitutionstakst for telemedicin benyttet omkring 15.000 gange, jf. nedenstående tabel a. Tabel a. Opgørelse af aktivitet i Substitutionstakst grupper (herunder telemedicinsk) januar-juli 2012, takstsystem 2012 Gruppe Tekst Antal besøg i 1. halvår 2012 BG50F* Ambulant substitutionstakst, telemedicin 14.593 ST01E Lungefunktionsundersøgelse, telemedicin 1.517 ST01F Pacemaker-kontrol, telemedicin 1.461 Note: DAGS grupperet LPR pr. 10. august 2012, aktivitet 2012, takst 2012. * BG50F Ambulantsubstitutionstakst indeholder i takstsystem 2012 patienter med telemedicinsk behandling inden for KOL og AK-behandling. Den begrænsede eller manglende afregning for telemedicinsk behandling i DRG-systemet kan virke som en barriere for udbredelse af telemedicinske løsninger i et større omfang. På den baggrund kan det være relevant at overveje: Flere telemedicinske takster i DRG-systemet Mulighed for korrektion i den statslige aktivitetspulje for telemedicinske løsninger På nuværende tidspunkt er telemedicinske løsninger mellem sygehuse og patienter stadig i sit spæde stadie og knap implementeret i egentlig drift. På nuværende tidspunkt indeholder den ambulante gruppering allerede 134
en række ambulante substitutionstakst for telemedicin, men der arbejdes fortsat på at få indført flere nye relevante grupper i DRG systemet i takt med, at teknologien tages i anvendelse. Det er ambitionen at tilpasse DRG systemet til at afspejle udviklingen i sygehusvæsenet, politiske signaler og anbefalinger fra faglige udvalg. Gennem sparring med specialeselskaberne og regionerne arbejdes der på at imødekomme så mange nye behandlingsformer og strukturelle hensyn som muligt og at indsamle de nødvendige relevante data om behandling og økonomi. Muligt tiltag Der skal løbende udarbejdes de telemedicinske takster, der er behov for med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb og behandling på laveste effektive omkostningsniveau. Det er vigtigt, at der i arbejdet med at udvikle flere telemedicinske takster fastholdes et fokus på, at omlægningen til telemedicinske løsninger skal medføre en substitution væk fra behandlingselementer, der i dag udføres på en sygehusafdeling eller af hjemmesygeplejen mv. Derfor bør princippet om, at telemedicinsk behandling håndteres som ambulante substitutionstakster (takster på ydelser, der erstatter (substituerer) ambulante sygehusbesøg) i DRG-systemet, fastholdes. Flere telemedicinske takster vil medføre en øget automatik i afregningen af telemedicinske ydelser. Det vil imidlertid kun være muligt at udarbejde takster for behandling med udbredte og standardiserede telemedicinske løsninger, hvor der eksisterer tilstrækkeligt datamateriale til, at taksterne kan beregnes retvisende. Endvidere medfører øvelsen med at identificere relevante behandlingsformer og beregning af de konkrete takster, at der vil være en tidsmæssig forskydning fra indførelse af telemedicinske behandling til oprettelse af og afregning efter de relevante takster. Endvidere kan det i lighed med øvrige tiltag, der følger LEON-princippet overvejes, hvorvidt omlægninger af behandlingsforløb til i højere grad at inddrage telemedicinske løsninger, skal kunne medføre en korrektion i den statslige aktivitetspulje. En sådan korrektionsmulighed vil kunne etableres i forlængelse af og efter samme princip som de nuværende korrektionsmuligheder for den statslige aktivitetspulje, jf. afsnit 8.2.1.2. Muligt tiltag De nuværende korrektionsmuligheder for den statslige aktivitetspulje, jf. boks 3.3, suppleres af en ny korrektionsmulighed: Omlægning til telemedicinsk behandling, der ikke er takstbelagt: Ved omlægning af behandling fra at foregå på sygehusmatriklen til telemedicinsk behandling i patientens eget hjem, som ikke er omfattet af de telemedicinske takster, korrigeres for regionernes omkostningsmæssige virkning. Eventuelle kommunale udgifter omfattes ikke. Regionerne skal anvise fordelagtigheden af de konkrete telemedicinske projekter via business cases eller lignende. Den telemedicinske aktivitet skal dokumenteres via LPR, således at der dannes baggrund for fremadrettet at oprette de relevante telemedicinske takster. Tilsvarende skal det via Landspatientregistret (LPR) dokumenteres, at de telemedicinske løsninger erstatter aktivitet på sygehusmatriklen. De udvidede korrektionsmuligheder har til hensigt bedre at understøtte omlægning til telemedicinsk behandling, når det ud fra et kvalitet- eller omkostningseffektivitetsmæssigt synspunkt vurderes at være fordelagtigt. Korrektionsmulighederne skal således sikre den nødvendige fleksibilitet i forhold til at fjerne eventuelle incitamentsmæssige barrierer for den løbende udbredelse af telemedicinske løsninger, for så vidt angår regionerne. Den øgede fleksibilitet i forhold til egentlige telemedicinske takster understøtter muligheden for lokale forskelle 135
Page 1 and 2:
Bedre incitamenter i sundhedsvæsen
Page 3 and 4:
3.5.1 Udvikling af fælleskommunalt
Page 5 and 6:
5 DEL I - BAGGRUND
Page 7 and 8:
styringsmodellen være medvirkende
Page 9 and 10:
produktivitetsforbedring realiseres
Page 11 and 12:
1.5 Fremadrettede overvejelser På
Page 13 and 14:
ner og regioner har frihed til og a
Page 15 and 16:
. Åbenhed om resultater og deling
Page 17 and 18:
ner, der går på tværs af sektore
Page 19 and 20:
styrke kommunernes incitamenter til
Page 21 and 22:
indsatsen på tværs af sektorer sa
Page 23 and 24:
Danske Regioner kan ikke tilslutte
Page 25 and 26:
yggelsesindsats. Derfor er det hens
Page 27 and 28:
2 Udfordringer for fremtidens sundh
Page 29 and 30:
området. For så vidt angår midde
Page 31 and 32:
eller yde generelle tilbud med akti
Page 33 and 34:
1. Der bliver behandlet flere patie
Page 35 and 36:
Figur 2.6. Antal ambulante besøg p
Page 37 and 38:
Den kommunale hjemmesygepleje ydes
Page 39 and 40:
Figur 2.12. Kort over placeringen a
Page 41 and 42:
har brug for hurtig behandling. Der
Page 43 and 44:
Den teknologiske udvikling bliver o
Page 45 and 46:
De aldersfordelte sundhedsudgifter
Page 47 and 48:
Stigende efterspørgsel synes derme
Page 49 and 50:
På det regionale sundhedsområde f
Page 51 and 52:
de budgetterede serviceudgifter er
Page 53 and 54:
Tabel 3.2. Regionernes finansiering
Page 55 and 56:
været fastsat aktivitetsstigning,
Page 57 and 58:
uændret. 3. Der kan som en alterna
Page 59 and 60:
Kommunernes forventede udgifter til
Page 61 and 62:
håndteres ved en nettoficering af
Page 63 and 64:
Figur 3.4. DRG-systemets grundlag o
Page 65 and 66:
Almen praksis er repræsenteret i s
Page 67 and 68:
Figur 3.5. Illustration af baseline
Page 69 and 70:
Der kan være andre supplerende mek
Page 71 and 72:
Udviklingsaftalerne, som indgås me
Page 73 and 74:
højst mulig afregning, vil der sku
Page 75 and 76:
4 Udfordringer ved den nuværende s
Page 77 and 78:
senet. Hvad der konkret er høj kva
Page 79 and 80:
Der findes ikke dækkende opgørels
Page 81 and 82:
landt de patienter, der modtog ambu
Page 83 and 84: 4.2.2 Barrierer for sammenhængende
Page 85 and 86: ne, vil det indgå i fastsættelsen
Page 87 and 88: De resterende godt ⅔ af aktivitet
Page 89 and 90: Udviklingen i sundhedsvæsenet har
Page 91 and 92: 5 Generelle overvejelser om styring
Page 93 and 94: incitamenter, idet det økonomiske
Page 95 and 96: strukturer, hvorfor det er centralt
Page 97 and 98: Rammestyring kan principielt indeb
Page 99 and 100: tilstrækkelig præcision til helt
Page 101 and 102: Herudover er der en række praktisk
Page 103 and 104: Aktivitetsmål/ afregningsmodel Bes
Page 105 and 106: 6 Styringsprincipper på forskellig
Page 107 and 108: stat til region. Den konkrete indre
Page 109 and 110: ing (Quality and Outcomes Framework
Page 111 and 112: kan håndteres uden for sygehusenes
Page 113 and 114: 7 Mere fokus på kvalitet og result
Page 115 and 116: Figur 7.1. Grundlæggende princippe
Page 117 and 118: Figur 7.2. Oplæg til fokuspunkter
Page 119 and 120: Temarapporter på baggrund af klini
Page 121 and 122: vesteres direkte i kvalitetsforbedr
Page 123 and 124: Den rette patient i den rette seng:
Page 125 and 126: Selvom det intuitivt er enkelt at d
Page 127 and 128: 8 Ændringer i de økonomiske incit
Page 129 and 130: mografi og sygdomsmønster med fler
Page 131 and 132: Boks 8.3. Odense Kommunes og Region
Page 133: dardiserede tværsektorielle busine
Page 137 and 138: Afsnittet behandler mulige løsning
Page 139 and 140: mindsker den økonomiske betydning
Page 141 and 142: ektionsmuligheder medfører en for
Page 143 and 144: forhold til væksten i antallet af
Page 145 and 146: ning. Der vil i stedet blive fulgt
Page 147 and 148: dere vil ændringen potentielt medf
Page 149 and 150: overføres der 10 mio.kr. fra kommu
Page 151 and 152: Imidlertid vil den direkte sammenh
Page 153 and 154: Modellen kan indebære en øget lik
Page 155 and 156: 8.2.3.1 Forløbsbaseret DRG-system
Page 157 and 158: Tabel 8.13. Vurdering af fordele og
Page 159 and 160: Grundet afregningsreglerne i den st
Page 161 and 162: 9 Anbefalinger til fremtidens styri
Page 163 and 164: Det er vurderingen, at den nuværen
Page 165 and 166: heder Udviklingen mod flere ældre
Page 167 and 168: og nødvendige aktivitet, der lever
Page 169 and 170: ge produktivitetskrav på sygehusom
Page 171 and 172: Danske Regioner finder, at udvalget
Page 173 and 174: arriere og uhensigtsmæssigheder ve
Page 175 and 176: Finansierings- og incitamentsstrukt
Page 177 and 178: Bilag 3. Status og udfordringer for
Page 179 and 180: databasen mere tilgængelig og anve
show all

Bedre incitamenter i sundhedsvÃ¦senet - Medicoindustrien

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?