Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Foruden de centrale initiativer er det vurderingen, at der i regionernes og kommunernes styring hensigtsmæssigt
kan arbejdes videre med følgende punkter:
Boks 1.7. Anbefalinger til initiativer målrettet den decentrale styring.
Den regionale styring:
Synlighed om resultater: Effekten af øget synlighed om resultater afhænger af, at den opnåede
viden om bedste praksis omsættes til ændrede arbejdsgange hos den enkelte medarbejder. Sikringen
heraf er bl.a. et regionale ansvar. Som led heri kan regionerne gennemføre sammenligninger
af resultater og temarapporter om specifikke sygdomsområder, udarbejde redskaber til
kontinuerlig kvalitetsopfølgning, -forbedring og -udvikling bl.a. på baggrund af de landsdækkende
kliniske kvalitetsdatabaser.
Styrket økonomistyring: Regionerne kan hensigtsmæssigt arbejde videre med, at styrke økonomistyringen
på sygehusene. Der er aftalt et samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner
om en forbedret regional økonomistyring på sygehusområdet som led i det overordnede fokus på
bedre økonomistyring i det offentlige.
Tilpasning af takststyringen til lokale forhold: Den overordnede styringsmodel og incitamentsstruktur
skal tilpasses regionale forhold og lokale behov for forandring. Det kræver et indgående
kendskab til de lokale og regionale forhold og strukturer. Det er centralt, at regionernes i deres
styring af sygehusene ikke ukritisk viderefører elementer fra den statslige incitamentsstruktur. Det
kan for eksempel være hensigtsmæssigt, at der lægges forskellige hensyn til grund for afregningen
af forskellige sygdomsområder, hvor der i højere grad tages afsæt i den ønskede behandlingsaktivitet,
ligesom det kan være relevant at stille differentierede produktivitetskrav til de enkelte
enheder.
Lokale forsøg med afregning efter kvalitet. Der vurderes på nuværende tidspunkt at være en
række barriere og uhensigtsmæssigheder ved at indarbejde direkte økonomiske incitamenter
målrettet kvalitetsforbedringer i den overordnede incitamentsstruktur. Uanset den konkrete indretning
vil betaling for kvalitet medføre, at enkelte dimensioner af kvalitetsindsatsen måles og belønnes,
mens andre dimensioner ikke måles og belønnes. Derved er der en risiko for, at betaling
for kvalitet kan føre til en skævvridning af indsatsen. Denne risiko er givetvis mindre, hvis der regionalt
kan ske en tilpasning af styringsmodellen til lokale forhold. Derfor er det anbefalingen, at
der lokalt kan igangsættes yderligere forsøg med kobling af kvalitet og økonomi.
Den kommunale styring:
Synlighed: Effekten af øget synlighed om resultater afhænger af, at den opnåede viden om bedste
praksis omsættes til ændrede arbejdsgange hos den enkelte medarbejder. Sikringen heraf er
bl.a. et kommunalt ansvar. I det lokale arbejde med at forbedre kvaliteten af forebyggelsen og
plejen kan de mere overordnede nationale indikatorer ikke stå alene. Kommunerne kan derfor
udarbejde sammenligninger af resultater og indikatorer for de enkelte plejehjem mv. som er tilpasset
lokale forhold.
Dokumentation og registrering: Viden om hvilke tiltag, der virker er centralt for en effektiv fore-
24