Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet - Medicoindustrien

Det offentlige forbrug på sundhedsområdet udgør over ¼ af det samlede offentlige forbrug, jf. figur 2.13.
Sektoren spiller således en væsentlig rolle i samfundsøkonomien.
Figur 2.13. Offentligt forbrug på sundhedsområdet
som andel af det samlede offentlige forbrug,
1998-2011
Pct. Pct.
28
28
27
27
Figur 2.14. Gennemsnitlig årlig realvækst i offentligt
forbrug og offentligt forbrug på sundhed,
1998-2011
Pct.
3,5
3,0
Pct.
3,5
3,0
26
26
2,5
2,5
25
25
2,0
2,0
24
24
1,5
1,5
23
22
98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
23
22
1,0
0,5
0,0
Sundhed
Offentligt forbrug
1,0
0,5
0,0
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug på sundhedsområdet er beregnet på baggrund af pris- og lønudviklingen for
det samlede offentlige forbrug. Rent opgørelsesteknisk skal det bemærkes, at de samlede offentlige sundhedsudgifter i
Nationalregnskabet inkluderer kommunernes udgifter til plejehjem og hjemmesygeplejen. Disse udgifter er medtaget af
hensyn til en øget sammenlignelighed i internationale opgørelser.
Kilde: Danmarks Statistisk
Sundhedsområdet har været højt prioriteret og derved kendetegnet ved en betydelig udgiftsvækst over en
længere årrække. Fra 1998 til 2011 har den gennemsnitlige realvækst i sundhedsudgifterne udgjort ca. 3
pct. årligt, jf. figur 2.14. Det er næsten dobbelt så meget som realvæksten for det samlede offentlige forbrug
i samme periode.
Sundhedsområdet har dog de seneste år gennemgået en udvikling, hvor der efter en væsentlig kapacitetsopbygning
frem til 2009, efterfølgende har været tale om omtrent nulvækst i de samlede sundhedsudgifter.
Det er bl.a. et resultat af, at aktivitetsvæksten på sygehusene er nedbragt – samtidig med at produktiviteten
fortsat er øget.
Væksten i sundhedsudgifterne skal afholdes inden for den samlede ramme til offentligt forbrug. Med udgifter
til sundhedsområdet på over ¼ af det samlede offentlige forbrug, er det uanset den aktuelle nulvækst
en central, langsigtet udfordring at afdæmpe realvæksten i udgifterne på sundhedsområdet.
Regionerne har med budgetloven fået en lovgivningsmæssig forpligtelse til, at budgetterne overholder de
aftalte rammer, og at regnskaberne overholder de vedtagne budgetter – og staten har fået sanktionsmuligheder,
hvis det ikke er tilfældet. Det betyder en yderligere understregning af det grundlæggende vilkår,
at de regionale budgetter og regnskaber hvert år skal holdes inden for de fastsatte økonomiske rammer.
2.2.2 Medicinsk/teknologiske udvikling
42