Skoleverket og de tre stammers møte - Munin - Universitetet i Tromsø

”Etterkommere af de blandede Ægteskaber mellom Finner og Lapper eller
Finn-Lapper og Nordmænd ere let kjendelige paa sit langt bedre Udseende end
de ægte Lapper. Man ser ikke sjelden baade høivoxne og smukke Folk af denne
blandede Race. Det ellers eiendommelige, triste og forkuede Udtryk, der er
almindeligt i de ægte Lappeansigter og er dem indpræget ved Aarhundreders
ringeagtende Behandling af deres Overmænd, forsvinder for et bedre
Udseende, ligesom ogsaa deres krybende og indsmigrende Væsen viger Pladsen
for en større Frimodighed i Fræmtreden etterhvert som de baade behandles og
føle sig som de 2 andre Nationers Ligemænd.”
I Friis' forfatterskap blir reindriftssamene framstilt som bærere av den ekte og
opprinnelige samekulturen. Han betoner det eksotiske og spennende ved deres
liv og virke og har kanskje skildret reindriftssamene på en vel romantisk måte.
Friis beskriver derimot gjerne sjøsamene på en mindre fordelaktig måte og har
nok bidratt til både å skape og vedlikeholde seiglivete myter om samefolket.
Den dag i dag er det klare tendenser til å sette likhetstegn mellom samiskhet og
reindrift.
Friis utviklet etter hvert en stadig mer negativ holdning til kvenene. Dette
hadde sammenheng med at han tok ”den finske fare” på alvor. I boka
”Skildringer fra Finmarken” (1891), får vi vite at kvenene ”Hader os (norske)
og vilde gjøre Oprør hvad Dag det skulde være, om de vovede det og derved
kunde haabe at erobre Finmarken for Finland.” (Lindkjølen 1994:92).
”Kvænen er ofte haard og ubarmhjertig baade mod Mennesker og Dyr, verre
end nogen Nordmand eller Fin. (…) Kvænen er ofte hevngjerrigere og langsintere
end nogen Nordmand eller Fin.” (Ibid.:85.)
”(…) har du ikke lagt Mærke til, at her stadigt har været Trætte, Ufred, Slagsmaal
og Søgsmaal, siden Kvænerne begyndte at komme hid, ja, der er bleven
begaaet Forbrydelser, som man aldri havde hørt om før. (…) ” Nordmænd og
Finner kan leve i Fred sammen, men kommer Kvænen til, saa er det i Regelen
forbi med gode Forhold. (…) De (kvenene) kommer hid og faar Land og
Strand og behøver ikke længer at sulte og spise Barkebrød, som de ofte maa i
sit Hjemland. Men tror du at de takker os derfor? (…) Jeg tror tvertimod at de i
Grunden hader os. De modtager Velgjerninger og Goder, men nogen
Taknemlighed derfor findes ikke hos mange af dem.” (Ibid.:86.)
154