15.07.2013 Views

ROSKILDE AMT - Stop Støjen

ROSKILDE AMT - Stop Støjen

ROSKILDE AMT - Stop Støjen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 88 af 108

Opstår der uheld, der medfører større udslip af brændstof til overfladevandssystemet, skal

bassin umiddelbart før udløbet til Skelbækken kunne afspærres, så udslippet ikke medfører

forurening af Skelbækken, men i stedet tilbageholdes i bassinet. Efterfølgende vil den tilbageholdte

forurening kunne fjernes fra bassinet. Denne betragtning er baggrunden for vilkår

E14.

5.7.4 Afisning af startbaner m.v.

Lufthavnen er i 2004 gået bort fra at anvende urea befugtet med glycol som afisningsmiddel

til startbaner m.v. I stedet anvendes det svanemærkede produkt Aviform S-Solid og Aviform

L50. Aviform S-Solid indeholder 98 % natriumformiat. Aviform L50 indeholder 40-80 % natriumformiat

og 20-60 % vand. Substitutionen betyder en væsentlig nedgang i udledningen af

kvælstof til Skelbækken, da natriumformiat (HCOONa) i modsætning til urea ((CO(NH2)2) ikke

indeholder kvælstof. Endvidere er formiat mindre iltforbrugende ved nedbrydning end

urea, hvilket også er positivt i forhold til udledningen til Skelbækken. D.v.s. der er tale om en

væsentlig nedgang i stofbelastningen af Skelbækken, Langvad Å-systemet og Kattinge Vig.

I den nuværende situation anvendes ca. 40 tons formiat pr. år til baneafisning. Ved en fuld

udvidelse af lufthavnen forventes et årligt forbrug på ca. 50 tons.

Ud fra hensynet til flysikkerheden er det ikke muligt at regulere stofbelastningen af Skelbækken

ved maksimalt tilladeligt forbrug af afisningsmidler til baner m.v. Det er heller ikke muligt

at opnå en reduktion af stofbelastningen ved at stille krav om, at overfladevandet får en opholdstid

i bassinerne, således at der opnås en delvis biologisk omsætning af stof. Det skyldes,

at permanent opfyldte bassiner kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem for flytrafikken,

da de åbne vandoverflader kan tiltrække fugle. Endvidere reduceres kapaciteten af bassinet,

hvis det er fyldt. Det er derimod muligt at regulere stofbelastningen ud fra typen af afisningsmiddel.

Amtet har derfor stillet vilkår om, at afisning af startbaner m.v. kun må udføres

med formiatbaseret middel, da det sammenlignet med urea er mere miljøvenligt. Vilkåret E7

og tilhørende egenkontrolvilkår kan tages op til revurdering, hvis der på sigt skulle udvikles

nye og mere miljøvenlige baneafisningsmidler end de midler, der anvendes i dag.

Både Aviform S-Solid og Aviform L50 indeholder op til 2 % korrosionsinhibitorer, som har til

formål at forbygge korrosion af flyene. Amtet er bekendt med sammensætningen af Aviform,

herunder hvilke stoffer der anvendes som korrosionsinhibitorer. Stofferne anses for værende

let nedbrydelige og er ikke bioakkumulerbare. Stofferne vurderes i de aktuelle koncentrationsniveauer

ikke at have skadelige eller toksiske effekter overfor vandløbsorganismer.

Sammensætningen giver derfor ikke anledning til vilkår udover egenkontrollen i vilkår H14.

5.7.5 Afisning af fly

Til afisning af fly anvendes Safewing MP I, som består af monopropylenglycol (C3H8O2), der

ved nedbrydning forbruger ilt. I den nuværende situation anvendes ca. 1.000 liter pr. år,

mens der ved en fuld udvidelse af lufthavnens forventes et årligt forbrug på ca. 150.000 liter.

For at reducere udledningen af glykol med overfladevandet til Skelbækken er der krav om effektiv

opsamling af den afiservæske, der drypper af flyet under påføring af væsken på flyet.

Lufthavnen har i ansøgningen om miljøgodkendelse anført en 2-trins-raket for metode til opsamling

af væske fra afisning af fly:

1. Påføring af afiservæske sker i små mængder med håndspreder. Overskydende væske

opsamles i spildbakker, som er placeret under flyet, når afiservæsken påføres.

2. Afiserplatform med opsamlingssystem.

Københavns Lufthavn, Roskilde Udkast til miljøgodkendelse og revurdering

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!