Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
122<br />
fag, pædagogisk speciale, opdelt i en række specialer<br />
sigtende mod de særlige problemstillinger, der<br />
kan <strong>for</strong>muleres i <strong>for</strong>hold til afgrænsede grupper af<br />
børn og unge i skolen.<br />
Denne lov skulle vise sig at <strong>for</strong>blive uændret helt<br />
frem til 1991, men dog stærkt modificeret gennem<br />
bekendtgørelsesændringer.<br />
Samfundsborger perspektivet og samfundsfaglige<br />
problemstillinger kom til at præge debatten i<br />
70'erne, og slog igennem i den på <strong>for</strong>hånd fastlagte<br />
revision af læreruddannelsens bekendtgørelse i<br />
1975. I den samtidige nye folkeskolelov introduceredes<br />
faget samtidsorientering og orienteringsfaget,<br />
som hidtil vel nærmest var blevet betragtet<br />
som en administrativ hensigtsmæssig sammenlægning<br />
af biologi, geografi og historie, søgte at udvikle<br />
en selvstændig didaktik uafhængig af noget<br />
videnskabsfag, men præget at tankerne om problemorientering<br />
og projektarbejde. Liniefagenes<br />
læseplaner blev reviderede og tanken om, at et liniefag<br />
skulle ækvivalere et bifag blev i det store og<br />
hele opgivet. Man kan vel med nogen ret sige, at<br />
den ti år tidligere introducerede akademisering af<br />
læreruddannelsen blev nedtonet eller måske snarere<br />
<strong>for</strong>muleret på aktørernes egne præmisser.<br />
Det er fra denne periode, at det danske sprog får<br />
nyskabelsen: seminariefaglighed. Debatten i læreruddannelsen<br />
er præget af et ønske om på den ene<br />
side at definere fagene mere frit i <strong>for</strong>hold til de til-<br />
svarende videnskabsfag og på den anden side ikke<br />
at havne i en ren prakticisme, hvor seminariefaget<br />
så at sige reduceres til en perlerække af "amtscentralkurser".<br />
Presset mod læreruddannelsen kommer<br />
først og fremmest fra de færdiguddannede læreres<br />
tilbagemeldinger om deres oplevelser af uddannelsens<br />
relevans <strong>for</strong> dem i mødet med skolens hverdag.<br />
Op gennem 80'erne <strong>for</strong>stærkes tendensen til<br />
nedtoningen af sammenhængen til de universitære<br />
fag, eller redefineringen af faglighedsbegrebet, af<br />
pres fra de studerende i uddannelsen, måske ikke<br />
mindst under påvirkning fra en ringe søgning til<br />
uddannelsen, samt dårlige beskæftigelsesmuligheder<br />
<strong>for</strong> de færdiguddannede.<br />
Bekendtgørelsesændringen i 1986 medførte i det<br />
store og hele kun ændringer i <strong>for</strong>ståelsen af det<br />
pædagogiske fagområde og dets placering i uddannelsen.<br />
Den faktisk stedfundne ændring af undervisningslæren<br />
bort fra en teknologisk <strong>for</strong>ståelse og i<br />
retning af det, som siden skulle blive kaldt didaktik,<br />
blev stadfæstet. Det havde vist sig, at den specialisering<br />
og fokusering af sin interesse, som den<br />
studerende gennem sit valg af pædagogisk speciale<br />
<strong>for</strong>etog, af skolerne blev opfattet og brugt som en<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> autorisation eller specialist på det valgte<br />
område. Dette oversteg langt hvad uddannelsens<br />
reelle indhold kunne bære og var medvirkende til<br />
en skævvridning af motiverne <strong>for</strong> de studerendes<br />
valg inden <strong>for</strong> dette fag i uddannelsen. Det var<br />
yderligere blevet synligt, at der var en række problemstillinger<br />
i <strong>for</strong>hold til skolens hverdag, som
Change language