Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

den individuelle, faglige læreproces i gang hos
fagets kommende generationer af forvaltere - og
holde den ved lige i et livslangt læringsperspektiv?
Og så er billedet - naturligvis - ikke så enkelt.
Sagen er nemlig den, at der inden for de forskellige
videnskabsfag er forskellige udviklingstendenser
i perspektivet af den moderne udfordring.
Nogle fag er i en udviklingsproces, hvor der er
tale om, hvad man kunne kalde en fraktalisering:
indsigterne inden for faget udvikler sig på en
sådan måde, at fagfolkene bliver nødt til at udspecificere
stadig nye fagområder for overhovedet
at kunne rumme de indsigter, som er mulige.
Det er en tendens, som er speciel tydelig inden
for visse af naturvidenskaberne.
Andre fag bliver nødt til at hente inspiration fra
og elementer af indsigter, der ellers er udviklet
og indlejret i andre fag - deres eget fag kan ikke
længere udvikle nye indsigter i sig selv, men må
hente disse og andre steder og sammentænke
dem med indsigter fra deres eget faglige udgangspunkt.
Det er specielt tendensen i visse
humanistiske og samfundsrettede videnskaber.
Samtidig med dette er vi vidne til en stadig større
international konkurrence i beherskelsen af de
faglige discipliner. OECD har været initiativtager
til en række internationale sammenligninger af
elevers præstationer. Der er fortrinsvis tale om
beherskelse af diverse naturfag og læse- og stavefærdigheder
i modersmålet. De danske elevers
beskedne standpunkter sammenlignet med andre
lande har sendt bølger ned gennem uddannelsessystemet.
Det var ikke, hvad vi ventede, og en
række initiativer på at rette op på niveauerne er
allerede taget.
Problemet i den faglige diskussionssammenhæng
er, at sådanne sammenlignende undersøgelser vil
have en tendens til at lægge hovedvægten på
kendskabet til faktuel paratviden og færdigheder,
der er egnede til at måle på. Dette kan føre til en
fokusering på netop de aspekter af undervisningen,
der lægger vægten her, hvilket er i delvis
modstrid med de målsætninger, vi i øvrigt holder
højt i det danske uddannelsessystem.
Naturligvis skal danske unge kunne læse, skrive
og regne på et højt niveau - også sammenlignet
med andre lande. Men det må ikke ske på
bekostning af de såkaldt “bløde” værdier som
lyst, interesse, samarbejdsevne, selvstændighed,
positiv selvvurdering og demokratisk indstilling.
I al den systemsnak, som bl.a. udspringer af den
måde andre lande tilrettelægger og værdisætter
deres uddannelser efter, er det vigtigt at fastholde
det humane perspektiv: viden, kundskaber,
færdigheder og holdninger er først og sidst egenskaber,
der knytter sig til individer. Information
er til rådighed i stadig stigende mængder. Men
23