Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

De er særdeles situationsbestemte. Man kunne
derfor stille det spørgsmål, om man bedre tilgodeser
personlige og sociale kompetencer ude
i livet end på en uddannelsesinstitution.
På en del videregående uddannelser, fx AUCs
ingeniøruddannelser, er det imidlertid lykkedes
at udvikle et snævert samarbejde med det lokale
erhvervsliv, så kandidaterne efter kandidateksamen
på en ukompliceret og frugtbar måde indgår
i virksomhedernes udviklingsafdelinger. I denne
forbindelse har det efter nogens mening også en
positiv betydning for de sociale kompetencer, at
kandidaterne under deres studium har skullet
arbejde i projektgrupper og har befundet sig i en
situation, der havde store ligheder med deres
senere arbejde på virksomhederne.
Magisterfagenes funktion
På baggrund af de skitserede historiske udviklingslinier
kan man til slut stille spørgsmålet:
Hvilken rolle skal de fag, som har deres rod i
artes liberales og Humboldts ny-humanisme
spille i fremtidens samfund. Disse fag er jo
meget populære hos de unge i dag. Men
hvilken rolle bør de spille i fremtiden?
Det er givet, at det i dag er mere nødvendigt
end tidligere for de unge at finde deres identitet,
når de, som tilfældet er, er udsat for store forandringer
og stadig nye udfordringer. Hvis de skal
kunne “navigere i kaos” rejser spørgsmålet om
personlig identitet sig med stor styrke. Større
end nogensinde tidligere. Det er ikke blot et
spørgsmål, som hører hjemme i tidligere tider,
fx den tyske idealisme, hvor den blev formuleret
mest indsigtsfuld. Der er ingen tvivl om, at den
store søgning til disse “bløde” uddannelser er
forbundet med dette forhold. Mange unge føler,
at de måske kan finde noget brugeligt i den
humanistiske tradition. Og der er givetvis store
værdier at hente her; værdier, som ved nytolkning
kan få afgørende betydning for den enkelte
og for de menneskelige fællesskaber.
Herudover skal man også være opmærksom på,
at morgendagens samfund ikke blot har brug for
ingeniører, iværksættere og naturvidenskabsfolk.
Ifølge prognoser fra fremtidsforskningsinstitutter
vil der fx opstå et øget behov for det, man med
et uheldigt udtryk har kaldt følelsesområdet,
dvs. alt det som har med livstolkning at gøre.
I det hele taget skal man være opmærksom på,
at differentieringen og arbejdsdelingen i samfundet
ikke vil blive mindre. Tværtimod. Mange
nye funktioner og fag vil sandsynligvis se dagens
lys og de vil være ligeså nødvendige som de funktioner,
der mere direkte står i den internationale
konkurrence.
Men hvis man igen betragter sagen i forhold til
det internationale marked, vil fremtidens frontkæmpere
også være at finde blandt folk, der kan
hjælpe andre til at samarbejde og blandt generalister,
som kan fungere som projektledere. Alle-
41