Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

144
konstaterede Statens Humansitiske Forskningsråd,
at humaniorafagene efter 30-40 år med ofte
heftige diskussioner om nydannelser i randen af
og mellem de traditionelle fag (fx medieforskning,
kulturstudier, kønsforskning) nu en stund
havde brug for at vende tilbage til kernen i de
velkendte fag som sprog, historie, litteratur, filosofi.
I perioden siden slutningen af 1960’erne er
interessen for humaniorafagene eksploderet, ligesom
der er sket en betydelig vækst i den viden,
som er genereret via humanistisk forskning og
formidlet gennem den tilsvarende undervisning.
Man kunne da ikke forvente, at humaniorafagene
var upåvirket af de nye frugter, lige så lidt som
man kunne forvente, at de uden teoretisk-metodologisk
næring kunne forventes bestandigt at
ville kunne være produktive.
Et eksempel for at konkretisere: fra tekstanalysen
var udsprunget en billed- og medieanalyse, som
efterhånden blev udviklet til at begribe de særlige
karakteristika i de medier, den nu beskæftigede
sig med. Hvor langt kan man forudsætte, at overførelsesværdien
bevares? Og hvad sker der med
udgangspunktet, den teoretisk-metodisk bevidste
og dybtgående tekstanalyse i en situation, hvor
teksterne bliver samfundsmæssigt marginaliserede
af andre udtryk? Kommer litterære tekster og
tekstanalyse til at dele skæbne med græsk og
latin, de ‘døde sprog’, som måtte forlades som
basis for den gymnasiale bogskoles virke i forbindelse
med skolereformen i 1903-06?
I lyset af sådanne spørgsmål og med henvisning
til den parallelle bestræbelse i dele af forskningen
er det højst tiltrængt at søge en afklaring af, hvad
der kan opfattes som kernen i de akademiske fag,
som både findes på universitetsniveau og i gymnasial
sammenhæng. Det gælder ikke mindst i
forbindelse med faget dansk, som sammen med
historie, oldtidskundskab og idræt ved reformen i
1903-06 blev bærende elementer den gymnasiale
uddannelse. Jeg tillader mig her at henvise til
min licentiatafhandling Danskfagets didaktik
(1979).
Delkonklusion: Hensigten med dette arbejdspapir
er at give oversigt over danskfagets kernefaglighed,
forstået både som den centrale og den
potentielle faglighed. Hovedvægten lægges på
centrale problemstillinger, metoder, kategorier,
begreber i universitetsfaget, da dette som både
forskningsbaseret og -formidlende må formodes
være den vigtigste, men ikke den eneste, faglige
energikilde i undervisningsfaget dansk.
Fag som konstruktioner?
‘Konstruktion’ er et begreb der nu er ligeså
benyttet i forbindelse med humaniora (og tildels
samfundsvidenskab) som ‘dekonstruktion’ var for
ikke så få år siden. I lighed med metodebetegnelser
som ‘konstruktionisme’ og ‘konstruktivisme’
betoner begrebet menneskers muligheder for at
skabe, vælge, styre deres omverden, inkl. den
videnskabelige undersøgelse af den. I henseende til