Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

markedet, og de færdiguddannede får brede kompetencer,
der ikke låser dem fast på arbejdsmarkedet.
Kompetencer erhvervet inden for det valgfrie
rum kan hurtigt suppleres i videreuddannelsessystemet.
Valgfriheden skaber også mulighed for, at de studerende
bringer en faglig dynamik mellem forskellige
kernefagligheder sammen, en dynamik der i
sidste instans kan ende med at skabe nye kombinationer
(og fusioner) af faglighed. Risikoen for faglig
lukkethed og selvtilstrækkelighed bliver mindre,
når forskellige fagligheder inspirerer hinanden.
Kontakten og åbenheden over for tilgrænsende
videnskaber vil skabe en dynamisk fornyelse af
uddannelsernes faglighed.
Kernefagligheden i forskellige
former for uddannelse
Der er som tidligere nævnt stor forskel på uddannelserne
og tilsvarende er der forskel på, hvorledes
kernefagligheden kan bestemmes på de enkelte
udddannelsesinstitutioner. For de lange
videregående uddannelser, som er forskningsbaserede,
kan man pege på de grundvidenskaber, som
bærer fagene. Anatomi og fysiologi på lægestudiet
og historisk metode ved de historiske fag, matematik
og naturvidenskab på ingeniørstudierne
for blot at nævne nogle eksempler. Hvad angår
ingeniørstudierne tilføjer Knut Conradsen (se
bilag) følgende elementer: Teknologisk kernekompetence
og IT, projektplanlægning, kommu-
nikation og samarbejde, organisation og ledelse
samt problemløsning, kreativitet og innovation.
Men matematik og naturvidenskab har tydeligvis
den største tyngde. Disse elementer konstituerer
på en eller anden måde kernen. Samtidig må kernen
bringes i spil ved hjælp af et konkret fagligt
indhold, som har paradigmatisk karakter, for at
man kan tale om kernefaglighed. Man kan som
paradigmatisk eksempel tage en klassisk ingeniøropgave,
nemlig konstruktionen af en større
bro.
Knut Conradsen beskriver de kompetencer, som
denne opgave kræver, på følgende måde: “Der
skal træffes en lang række subjektive valg med
hensyn til brotype (f. eks. hængebro eller skråstagsbro),
en række æstetiske parametre (f. eks.
forhold mellem tårnhøjde og brolængde), materialevalg
(f. eks. stål eller beton) etc. Disse valg skal
ske under hensyntagen til teknisk- og naturvidenskabeligt
baseret viden om materialers og
systemers egenskaber. Når denne designfase er
overstået, er selve opførelsen af broen også en
meget betydelig opgave. Samarbejde mellem
mange personalegrupper og arbejdsprocesser skal
organiseres og ledes, og dette skal igen ske under
hensyntagen til det teknisk mulige”. Det er værd
i dette eksempel at notere sig, at mange kompetencer
er til stede i kernefagligheden.
Omfanget af kernefagligheden er forskelligt fra
uddannelse til uddannelse. Dette gælder også for
77