Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

forhold til den helhed, som det bidrager til forståelsen af • og for det andet, at faget i optagetheden af sig selv “glemmer” at tage hensyn til udviklingen i resten af uddannelsen - og bredere: i den generelle samfundsudvikling. Derved kan faget dels risikere at blive en anakronisme i sig selv, og - hvad værre er - komme til at undlade at yde de relevante bidrag, som faget kunne komme med, hvis det havde et mere åbent blik for den helhed, som det er en del af. TVÆRFAGLIGHED er et af svarene på det allerede omtalte faktum, at den traditionelle fagstruktur har svært ved - eller slet ikke magter - at rumme udviklingen på arbejdsmarkedet og den videnseksplosion, som er en væsentlig del af den aktuelle samfundsudvikling - en samfundsudvikling, der som én af sine mest populære betegnelser netop kaldes “videnssamfund”. Tværfaglighed kan defineres og dyrkes på forskellig måde: • fra helt formelle samarbejdsflader mellem fag - fx biologi og geografi eller matematik, fysik og kemi • til egentlige sammensmeltninger af fag af dele af eksisterende fag - fx økologi og politologi og • over til dannelsen af helt nye fag som genetik Tværfagligheden kan således tage udgangspunkt i de enkelte traditionelle fag, der kan nærme sig hinanden på egne præmisser, eller den kan tage udgangspunkt i en opgave eller problem, hvis løsning kan hente bidrag fra de traditionelle fags viden og metoder. Begge udgangspunkter kan være positive og er udtryk for, at den moderne samfundsudvikling så at sige transcenderer fagene - eller i hvert fald nogle af dem. KERNEFAGLIGHED er et helt aktuelt projekt, der går ud på at udfordre fagene - det gælder især videnskabsfagene og undervisningsfagene - til at tage stilling til, hvilken kerne af umistelige indsigter, der så at sige konstituerer faget og uden hvilken faget ville gå i opløsning og være ude af stand til at bevare en identitet som et afgrænset område, et fag. Og derved miste sin kraft til at bidrage til de kompetencer, vi har brug for i samfundet. Set fra fagenes side kan denne udfordring ses som et udtryk for en defensiv strategi. For den enkelte fagmand eller -kvinde vil der være en forståelig tendens til at betragte faget som den ubrydelige helhed, hvori vidensindholdet er ordnet. Denne helhedsforståelse kan have vanskeligt ved at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige. Men set fra et mere ideelt udsigtspunkt - fra det punkt, hvorfra man kan se en verden i dynamisk 21
22 forandring - er fagene “blot” værktøjer til at skabe overblik og indsigt i en langt større og mere omfattende helhed, hvor mængden af information vokser med uforudsigelig hast, og hvor der bliver et stadig stærkere behov for at skille avnerne fra kernerne for at kunne få øje på de bærende principper i uoverskueligheden. Og det er fra den position, fagene i disse år bliver udfordret til at definere deres kerne, deres umistelighed. Kernefaglighedsprojektet har således snæver sammenhæng med det perspektivrige projekt, hvor fagene udfordres til at definere, hvilke af deres indsigter, der i forhold til andre fag er nødvendige for at helheden i et vidensunivers eller en uddannelse ikke går tabt, for at kunne bidrage til den samfundsmæssige kompetenceudvikling - både på kort og langt sigt. I de efterfølgende kapitler anskues kernefagligheden ikke blot fra fagenes position, men i lige så høj grad fra uddannelsernes. Presset på fagligheden på systemniveau De udfordringer, som uddannelsessystemet nu står over for, skulle herefter være tydelige: der er en generel forventning fra det øvrige samfund om, at uddannelserne kan bidrage til samfundsudviklingen ved både at sikre de grundlæggende kundskaber, færdigheder og holdninger, som vi som samfund har brug for - og at give den mest avancerede viden videre til de kommende generationer på en måde, der giver den enkelte redskaber og lyst til fortsat faglig og personlig udvikling. Udfordringerne viser sig som et pres - og det er et pres, der ikke mindst er et pres på fagligheden, som den er indlejret i og dyrkes inden for de rum eller områder af kundskaber, færdigheder og holdninger, som vi kalder fag. For hvordan sikrer vi en balance mellem • på den ene side de positive, kvalitative aspekter af de indsigter, der er indlejret i de forskellige fag - kernefagligheden - og • på den anden side, at der for den enkelte elev, studerende og erhvervsaktive er mange veje til at opbygge sin kompetence som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager - og som samfundsborger? Her må fagene - som allerede nævnt - besinde sig og vurdere, hvad der er den umistelige kerne i deres fag. Og hvordan faget kan bidrage til opnåelse af de forskellige uddannelsers formål. Hvad må for menneskeslægtens overlevelses skyld ikke gå tabt af helt nødvendige indsigter - og hvad kan man lige så godt slå op på internettet eller i en bog når og hvis, man har brug for det? Eller sagt på en anden måde: hvilke elementer af viden og færdigheder er nødvendige for at sætte
Page 1 and 2: Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4: 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7: Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8: står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12: 10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15: Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17: støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19: med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21: Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 24 and 25: den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29: Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31: Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33: Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35: flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39: uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74:
72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76:
74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78:
76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80:
78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85:
Bilag
Page 86 and 87:
uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91:
meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93:
på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95:
gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97:
vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99:
Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101:
og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103:
vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105:
teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107:
nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109:
datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111:
Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113:
Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115:
lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117:
Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119:
Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121:
kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123:
Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125:
med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127:
Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129:
Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131:
lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133:
oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135:
Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?