Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

Samtidig vil det fremgå, at vi i dag står overfor nye udfordringer, som ikke mindst skyldes de store ændringer, som er sket inden for den sidste generation. Skolen og livet Set i det store historiske perspektiv, dvs fra antikken til i dag, har det været en dominerende tendens i den pædagogiske udvikling, at opdragelse i ordets brede betydning er blevet flyttet fra hjemmet til skolen: Oprindelig foregik al indlæring - det gælder både personlig opdragelse og faglig oplæring - i hjemmet. Fra de første skoler i Athen til dagens skolevæsen er mere og mere lagt ud til skoler og uddannelsesinstitutioner. Der er kort sagt sket en stadig større institutionalisering af opdragelse og oplæring. Et nutidigt eksempel på denne udvikling er forandringen af mesterlæren i de faglige uddannelser til fordel for en større vægt på skolegang. I den vestlige verden tog denne udvikling sin begyndelse i Athen, hvor frie mænd, dvs. mænd, som var fri for at arbejde - det tog slaverne sig af - skulle oplæres til at begå sig i den demokratiske folkeforsamling. Hertil krævedes politisk indsigt og ikke mindst veltalenhed, som man med succes kunne tilegne sig ved at lade sig undervise af kyndige folk. Senere udvides sigtet med undervisningen. Målet bliver den harmoniske udvikling af alle menneskets anlæg og interesser. Succesen med systematisk undervisning har været så stor, at undervisningens sigte senere kommer til at omfatte hele mennesket. Undervisningens mål bliver den harmoniske udvikling af alle menneskers anlæg og interesser. Ideer fra denne første græske uddannelsestænkning har med enkelte ændringer levet videre i uddannelsessystemerne, især i det almene gymnasium og i de humanistiske universitetsuddannelser. Fx i forestillingen om helhed og harmoni som uddannelsens mål. Det er i denne forbindelse værd at notere sig, at ordet ‘Scholæ’ er græsk og betyder frihed for beskæftigelse. Betingelsen for at opnå den tilsigtede dannelse i det gamle Grækenland var netop friheden for pligtarbejde. Det har lige siden været kendetegnende for al skolevirksomhed, at der skulle arbejdsfrihed til, for at børn og unge kunne få en skoleuddannelse. Det opfattes nu som en elementær betingelse for al skolevirksomhed. Der har i historiens løb - og på globalt plan forekommer det stadig - været kæmpet mange kampe for, at børn og unge kunne opnå denne frihed. For at de unge grækere kunne danne sig til det høje ideal om harmoni, og for at børn og unge senere hen i historien kunne tilegne sig nyttig viden på den mest effektive måde, måtte de befries for arbejdsbyrder og isoleres fra det daglige komplekse liv. Ikke mindst fagene har på grund af deres systematiske opbygning været afgørende for denne effektivitet. Veltalenhed, sprog og matematik - for at tage disse fag som eksempler - kan ikke læres tilstrækkelig effektivt i 29
30 den daglige omgang med forældre og erhvervsdrivende. Der skal en faglig systematik til. Omkostningen ved en sådan udvikling er naturligvis, at skolen som dette fristed mister kontakten med det liv, som er baggrunden for dens opståen, og som er formålet med dens virksomhed. Der kan let ske det, at institutionen mister kontakten med livet udenfor. Fagrækken er ikke mere i kontakt med det faktiske livs krav, og de enkelte fags fokus hører en fjern fortid til. Der er mange eksempler på “døde reminiscenser” i uddannelsernes historie: Gold indterpning af grammatik i stedet for forståelse af de klassiske teksters indhold, de lærde skolers krampagtige fastholdelse af traditionen og udelukkelse af moderne videnskab og sprog, for blot at nævne nogle. På trods af denne almindelige fare for institutionel stivnen er det i dag utopisk at forestille sig en opdragelse og oplæring, som helt er uden tilknytning til en uddannelsesinstitution og et system af fag og discipliner. Dette gælder også erhvervsuddannelserne med deres såkaldte professionsorienterede faglighed. Selvom fagene her er “livsnære” i og med, at de sigter på en bestemt profession eller erhvervsfunktion, kræver de fleste af dem så stor fordybelse og så store mængder af systematisk viden, at oplæringen ikke udelukkende kan ske ude i erhvervslivet i forbindelse med en erhvervsudøvelse, som det har været tilfældet lige fra antikken til midten af forrige århundrede. I parentes bemærket gælder det samme på en vis måde for projektarbejdsformen. Denne arbejdsform og den deraf afledte projektfaglighed har i dag mange fortalere. Formålet med denne form for faglighed er først og fremmest at gøre uddannelserne mere livsnære, lægge dem så nær ved dagliglivets og erhvervslivets arbejdsprocesser som muligt. Udviklingen inden for projektpædagogikken viser imidlertid, at det er utopisk at mene, at al viden kan erhverves på denne måde. I perioder kan det være nødvendigt at suspendere det praksisorienterede projektarbejde til fordel for perioder, hvor eleverne/de studerende isolerer sig med en systematisk bearbejdning af et genstandsområde. Dette gør sig ikke mindst gældende i de forskningsbaserede uddannelser, som er karakteriseret af en omfattende systemviden, som fag og discipliner repræsenterer. Det gælder for al uddannelse - ikke mindst i det moderne såkaldte videnssamfund - at det er en betingelse for et godt uddannelsessystem med stor energi at fastholde spændingen mellem liv og skole: på den ene side privatliv, samfundsliv og erhvervsliv, og på den anden side den institutionaliserede undervisning med den systemviden, som fagene repræsenterer. På trods af modsætningen mellem de to størrelser betinger de gensidigt hinanden.
Page 1 and 2: Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4: 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7: Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8: står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12: 10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15: Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17: støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19: med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21: Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23: forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25: den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29: Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 32 and 33: Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35: flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39: uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85:
Bilag
Page 86 and 87:
uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91:
meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93:
på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95:
gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97:
vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99:
Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101:
og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103:
vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105:
teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107:
nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109:
datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111:
Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113:
Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115:
lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117:
Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119:
Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121:
kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123:
Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125:
med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127:
Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129:
Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131:
lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133:
oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135:
Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?