Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

uden fast institutionstilknytning selv kan sammensætte eller supplere deres uddannelse. Nye former for udbud af videregående uddannelse vokser frem. I løbet af de senere år er der sket en væsentlig vækst inden for det, der kaldes “new means of delivery” af videregående uddannelser. Dette område inkluderer bl.a. “distance learning”, der enten er knyttet til en lokal partner eller leveres on-line til de studerende. I mange tilfælde er der tale om transnational uddannelse, hvor videregående uddannelser leveres på tværs af nationale grænser fx ved, at en institution etablerer afdelinger i et andet land, eller at institutioner i forskellige lande laver aftaler om fælles udbud af uddannelser. Det karakteristiske for de nye udbudsformer er, at uddannelsesmulighederne tilpasses de studerendes behov. Udviklingen er udtryk for, at videregående uddannelser i stigende grad bliver kommercialiseret og konkurrencedygtighed bliver et fænomen, udbyderne må forholde sig til. Uddannelse er på vej til at blive en vare, man “shopper” sig til. De studerende vil i stigende grad integrere uddannelsestilbud fra udenlandske universiteter i deres uddannelse og tilmelde sig internationalt sammensatte studiegrupper. Som et eksempel på en ny udbudsform kan nævnes, at man på Handelshøjskolen i København siden 1998 har udbudt HD 2. del i afsætningsøkonomi virtuelt. HD er et videreuddannelsestil- bud udviklet i et samarbejde med aftagere for at imødekomme et behov både hos aftagere og studerende om studiemuligheder uafhængig af tid og sted. Informationsteknologien har også skabt nye og skærpede konkurrencevilkår for erhvervslivet og de ansatte i virksomhederne bl. a. med øget rejsevirksomhed og udstationering til følge. Dette har givet virksomhedernes medarbejdere stigende vanskeligheder ved at videreuddanne sig på uddannelser, hvor deltagelse i undervisningen beror på tilstedeværelse. Skulle Handelshøjskolen bevare sin position som udbyder af merkantile videre- og efteruddannelser måtte konkurrencen tages op. Antallet af internetbaserede konkurrerende tilbud er hastigt voksende. I et samarbejde mellem lærere og en rådgivningsgruppe bestående af aftagere blev indholdet i HD 2. del i afsætningsøkonomi total restruktureret. Faget har fået nyt teorigrundlag og indhold. Den klassiske undervisningssituation er forladt, og de pædagogiske metoder er ændret fra undervisning til læring. De studerende, der befinder sig rundt om på kloden, er koblet sammen i et netværk, og al undervisningsmateriale er digitaliseret og både opgaveløsning og eksamen foregår netbaseret. Det pædagogiske udgangspunkt for læringssituationen er virkeligheden - d.v.s. virksomhederne og deres markeder i den form, som de studerende 65
66 selv møder dem i deres job - dynamiske, komplekse, ulogiske og med et mangelfuldt datagrundlag. Det første, den studerende møder, er derfor ikke velstrukturerede teoretiske modeller, som repræsenterer virkeligheden. Den studerende møder en situationsbeskrivelse, et stort og ubearbejdet datasæt, og en mulig problemejer (en virksomhed). På dette grundlag skal den studerende gennemføre en problemidentifikationsproces ved hjælp af forskelligt software. Når de studerende støder på erkendelsesmæssige problemer, metodevanskeligheder eller lignende, er der stillet litteratur til rådighed i form af multimedia cases, digitale bøger, artikler m.v. til problemstyret læsning. Den traditionelle lærer er erstattet af en coach, som enten kommer fra en læreanstalt eller en virksomhed. Fra at stå i en undervisningssituation med fast pensum og faste undervisningstider skal lærerne som coaches ikke styre, men støtte den studerende. Både indhold og tidspunkt for støtten er på de studerendes præmisser og initiativ. Læringssituationen tager udgangspunkt i den enkelte studerendes virkelighed, og den studerendes rolle er ændret fra at lytte og læse til at være den problemformulerende og initiativtagende. Et voksende antal udbydere af virtuel eller transnational uddannelse er en udfordring for alle aktører i uddannelsessystemet - nationale som internationale. Ingen har i dag et nogenlunde sikkert billede af, hvad de nye udbudsformer vil betyde for de nationale uddannelsessystemer, for fagligheden i en uddannelse og for kvalitetssikringssystemerne. Men udviklingen indebærer stigende muligheder for, at de studerende selv kan konstruere deres uddannelse, og dermed er den nationale sammenhæng mellem uddannelse, krav til faglighed og kvalitetssikring ikke længere til stede i den form, vi kender den i dag (nationale evalueringer). De nye udbudsformer skaber på én gang både et behov for en national kvalitetssikring af internationaliseringen og en internationalisering af kvalitetssikringen. Der sker en stigende internationalisering af den nationale kvalitetssikring for at sikre en international anerkendelse af nationale uddannelser. Eller sagt på en anden måde: med internationaliseringen er fulgt et behov for at skabe systemer til meritering af eksaminer på tværs af landegrænser. På europæisk plan har man for at lette anerkendelsen af studieophold i udlandet skabt European Credit Transfer System - ECTS -, der består af en kvantitativ og en kvalitativ del til beskrivelse af et kursus. Den kvantitative del, dvs. antallet af ECTS-points, er en værdi, der tillægges kursusenheder for at beskrive den arbejdsindsats, der kræves for at gennemføre kursusenhederne. Den kvalitative del af ECTS besår af såkaldte “informationspakker” om uddannelserne. Informationspakken beskriver alle kursusforløb inden for
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17: støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19: med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21: Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23: forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25: den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29: Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31: Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33: Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35: flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39: uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117:
Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119:
Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121:
kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123:
Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125:
med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127:
Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129:
Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131:
lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133:
oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135:
Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?