Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

• Eksemplarisk: Indholdet skal kunne tale for
sig selv. Det vil sige, at det skal være tilgængeligt,
forståeligt og meningsfuldt for de
studerende. Samtidig skal det åbne for
forståelsen af større sammenhænge. Det
eksemplariske eksempel på det eksemplariske
princip er den franske revolution som emne i
historieundervisningen. Revolutionen er en
spændende, fascinerende række af dramatiske
begivenheder, og samtidig danner den epoke
i hele Europas historie ved at introducere
begreber som republik, demokrati, menneskerettigheder
mm.
• Aktuelle nøgleproblemer: En del af fagets indhold
skal dreje sig om aktuelle nøgleproblemer,
således at uddannelsen forbereder de
unge videns- og holdningsmæssigt til at yde
et bidrag til løsning af disse problemer. For
historiefagets vedkommende må man bl.a.
beskæftige sig med de problemer, der opstår
med nationalismens og etnicitetens genopblomstring
side om side med globaliseringen.
Det er Klafkis opfattelse, at det i ethvert fag er
muligt at udpege kategorier, dvs. fundamentale
og elementære begreber i faget, som ligger til
grund for indhold og metode i faget. Den pædagogiske
opgave består så først og fremmest i at
åbne de studerendes øjne for disse kategorier ved
at anvende centrale eksempler, som er klare og
repræsentative. Klafki har en forestilling om, at
fagets genstandsområde på “symbolsk fortættet
vis” kan repræsenteres i sådanne eksempler. Samtidig
er det af afgørende betydning, at undervisningens
indhold i høj grad er aktuelle nøgleproblemer.
Der er grund til at notere sig, at det kategoriale
både omfatter det metodiske og det indholdsmæssige.
Klafki afviser således, at fagets kerne
udelukkende skulle kunne bestå af metodiske elementer.
Det drejer sig ikke blot om i metodisk
forstand at lære at lære. Indhold og metode
betinger gensidigt hinanden.
Det er vigtigt at fastholde, at kernefagligheden er
dynamisk. Denne dynamik kommer til udtryk i
forholdet mellem det, man kunne kalde kerne og
“overbygning”, som består af de som man i
Klafkis ånd kunne kalde paradigmatiske eksempler.
Ligesom kernen og dens frugt er organisk
forbundet, - det ene er ikke uden det andet - er
“overbygningen” afhængig af kernen, men kernen
i faget er på den anden side også afhængig af
“overbygningen”. Somme tider på den måde, at
kernen får konkretion og fylde, somme tider ved
at nye horisonter åbner sig og kaster et nyt lys
over kernen. I talen om kernefaglighed spiller
begge momenter, kerne og “overbygning”, ind.
Eksempelvis kan man sige, at ingeniøruddannelserne
har en faglig kerne bestående af et matematisk-fysisk
beredskab og enkelte elementære faglige
kompetencer, hvormed det er muligt at gå i
75