Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

jeg vende tilbage til. Det findes bl.a. i skolesystemet som kernefaget frem for alle andre, idet det med betydeligt timetal udøves i hele skoleforløbet til og med sidste trin i de gymnasiale uddannelser. I de videregående uddannelser findes det i flere sammenhænge, men indgår mest centralt, dels i uddannelsen af de kommende lærere til grundskolen (lærereksamen), dels i universiteternes cand.mag.-studier, der ofte fører til ansættelse som lærer i de gymnasiale uddannelser. Om end jeg i nærværende arbejdspapir vil lægge vægten på at finde fagets kerne i universitetsfaget, er det i relation til fagets brede funktion i uddannelsessektoren interessant at inddrage dobbeltheden mellem studieforløb og lærerfunktion i dette tosporede system. I lande, vi sammenligner os med, vil man normalt have meget tættere forbindelse mellem uddannelsen af lærere til grundskolen og til de gymnasiale uddannelser, end i Danmark. Alt andet lige vil noget sådant optimere muligheden for at etablere en faglig kerne og en progression i undervisningsfaget og dermed også for at fokusere forskningsindsatsen. Delkonklusion: Det er interessant at undersøge hvem, som har haft, og har, mulighed for at bidrage til konstruktionen af danskfaget, hvordan og hvorfor. Som faget foreligger synes det forskelligt profileret i forskellige institutionelle sammenhænge, hvor det anvendes til formål, som kun er ens på et højt generaliseringsniveau. Bag variationerne i tid og institutionelt rum har danskfaget nogle fælles træk i Danmark. Disse træk har speciel profil i de videregående uddannelser og kan formentlig tillægges forholdsvis stor stabilitet. Samtidig med at vi identificerer kernefagligheden i betydningen det mest centrale, vigtigste og invariante i faget, kan vi vente at have udpeget kernefagligheden i betydningen den potentielle faglighed. De to betydninger af ‘kernefaglighed’ indfanger en række væsentlige problemstillinger knyttet til faget dansk. Dermed vil en identifikation af ‘kernefagligheden’ formentlig kunne lede videre til faglige felter, hvor det vil være muligt og nødvendigt at agere både i den overordnede planlægning og i de enkelte undervisningstimer. To karakteristika Søgningen efter ‘kernefagligheden’ kan tage afsæt i en udpegning af de nødvendige og tilstrækkelige fælles træk, der karakteriserer faget dansk i Danmark. Skåret til benet mener jeg, der er to sådanne karakteristika • Dansk er et akademisk fag • Dansk er et modersmålsfag Danskfaget er et akademisk fag. Der er som undervisningsfag i de videregående uddannelser potentielt forskningsbaseret. Dette indebærer, at det har mulighed for at stille teoretisk og analytisk kvalificerede muligheder samt i visse tilfælde mange års forskningsbaseret viden og indsigt til rådighed for undervisningen. 147
148 Begrundelsen for og afgrænsningen af faget viser tydeligt, at dets rødder findes i undervisning og formidling snarere end i specifikke teoretisk/ metodologiske problemstillinger, selv om humaniora meget vel kan udfolde sig som grundvidenskab i forhold til dele af danskfagets genstandsområde. Jeg skal nævne et par af de problemer, som gør sig gældende i forbindelse med skæringen mellem forskning og undervisning: Universiteter og seminarier uddanner lærere med uens erfaringer, og de vil ofte i deres praksis opfatte hinanden som ‘fremmede’ eller ‘de andre’ med deraf følgende problemer for eleverne, der jo som oftest skal frekventere begge sektorer (jf. ungdomsuddannelsesreformen). De to grupper af lærere rammesætter typisk faget forskelligt, hvorfor eleverne, som passerer gennem skolens lange danskforløb, må opleve en uheldig diskontinuitet, der gør det vanskeligt at forstå fagets indre sammenhænge og overordnede mål. Universitetskandidaterne finder oftest beskæftigelse som undervisere eller forskere, men uddannes først til disse funktioner efter afslutning af fagstudiet, således at man ikke i egentlig forstand kan tale om en læreruddannelse. Dette indebærer en manglende forskning i fagets didaktik, til trods for fagets betydning i undervisningen. I seminariesammenhæng anvendes den forskningsbaserede undervisning i bedste tilfælde kun indirekte, ligesom de særlige fagområder, der er rele- vante i grundskolen, kun er forskningsdækket på usystematisk vis. Forskningsbehov og undervisningsbehov svarer ikke altid til hinanden. En del vigtige områder bl.a. i sammenhæng med modersmålsfunktionen er kun dækket sporadisk. I de gymnasiale uddannelser har man i den forbindelse specielt haft fokus på undervisningen i skriftlig fremstilling, som man har kvalificeret teoretisk og praktisk via implantering af udenlandske erfaringer i efteruddannelsessystemet, men hvor lærerne kun i få tilfælde havde forskningsbaseret viden fra deres universitetsstudier. Dansk er et modersmålsfag. Det omfatter i de videregående uddannelser en professionaliseret udvikling af sprogkompetence på basis af modersmålet dansk. Lærerne i grundskolen og de gymnasiale uddannelser varetager således vigtige opgaver i forbindelse med elevernes individuelle og sociale identitetsdannelse. Et modersmålsfag indebærer ideelt, bl.a. at eleverne får træning i at bearbejde deres oplevelser og følelser samt sprog til en modningsproces, som også omfatter langt mere end dem selv. Globalisering, multietnicitet og -kulturalitet komplicerer opgaven. Men den bliver ikke mere enkel af, at man i universitetssammenhæng hverken har haft tradition for at beskæftige sig forskningsmæssigt med fagets rolle i identitetsdannelsen eller med inddragelse af den hverdagskultur,
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47:
Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49:
grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51:
af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53:
I international sammenhæng er der
Page 54 and 55:
Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57:
Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59:
søgelser, nationalt og internation
Page 60:
seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64:
4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66:
64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68:
66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70:
68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72:
70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74:
72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76:
74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78:
76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80:
78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85:
Bilag
Page 86 and 87:
uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91:
meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93:
på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95:
gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97:
vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141: efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145: grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147: en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 150 and 151: der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153: mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155: Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157: dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160: Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162: 160 tional humanities areas. The ab
Page 163: 162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?