Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

gående uddannelser. Det gælder følgende tre principper, som bl.a. den tyske didaktiker Wolfgang Klafki har argumenteret for: • Kategorial: Indholdet bør være bygget op om fagets kategorier eller grundbegreber. De danner fagets struktur og repræsenterer dets tænkemåder. De udgør samtidig en art "skelet", som man kan hænge ny viden op på. Begreber som førstehånds over for andenhånds kilder og primære over for sekundære kilder er grundlæggende kategorier i historie. • Eksemplarisk: Indholdet skal kunne tale for sig selv. Det vil sige, at det skal være tilgængeligt, forståeligt og meningsfuldt for de studerende. Samtidig skal det åbne for forståelsen af større sammenhænge. Det eksemplariske eksempel på det eksemplariske princip er den franske revolution som emne i historieundervisningen. Revolutionen er en spændende, fascinerende række af dramatiske begivenheder, og samtidig danner den epoke i hele Europas historie ved at introducere begreber som republik, demokrati, menneskerettigheder m.m. • Aktuelle nøgleproblemer: En del af fagets indhold skal dreje sig om aktuelle nøgleproblemer, således at uddannelsen forbereder de unge videns- og holdningsmæssigt til at yde et bidrag til løsning af disse problemer. For historiefagets vedkommende må man bl.a. beskæftige sig med de problemer, der opstår med nationalismens og etnicitetens genopblomstring side og side med globaliseringen. Foruden disse principper, som de videregående uddannelser deler med skoleuddannelserne, kan man foreslå følgende fire principper, som er særlige for de videregående uddannelser (nogle af dem har sikkert også gyldighed for erhvervsuddannelserne): • Selvstændig problemløsning: Kandidater fra videregående uddannelser må være i stand til at bruge deres viden og kunnen til selvstændigt at løse faglige problemer. Det er ikke tilstrækkeligt at have en stor viden, det afgørende er, at man er trænet i at bruge denne viden. Indhold og arbejdsformer i uddannelserne må være præget af de studerendes selvstændige løsning af faglige problemer. • Virkelighedsnære problemer: Videnskabelige teorier er ofte forenklede og idealiserede i forsøg på at skabe overblik og klarhed. Kandidater fra videregående uddannelser må imidlertid også være fortrolige med faglige problemer, sådan som de fremtræder i den praktiske virkelighed: uoverskuelige, vanskelige at afgrænse, komplekse og uklare. Indholdet skal ikke blot være præget af løsning af problemer, men i lige så høj grad af opstilling og afgrænsning af problemer. 93
94 • Refleksion: Et fags begreber og metoder repræsenterer bestemte måder at tænke og arbejde på. En faglig teori er en bestemt synsvinkel på et emne, snarere end den fulde sandhed om det. Studerende må lære et reflekteret forhold til deres faglige tænkemåder eller "paradigmer". Uddannelsens indhold må være præget af træning i at skifte perspektiv og anlægge nye synsvinkler • Udviklingsorientering: Videregående uddannelser må kvalificere til udvikling og kreativitet. Indholdet i uddannelserne må derfor være præget ikke blot af de nyeste teorier og tænkemåder, men også af at studerende er trænet i at arbejde i frontlinjen af den eksisterende viden og kunnen. Dette arbejde kan have karakter af en kontakt i studiet til enten forskning, udvikling eller anden form for vidensskabende virksomhed. Det kræver som nævnt faglig kompetence at tage stilling til den nærmere afgrænsning af kernefaglighed. For de eksisterende uddannelser, både professionsuddannelser og uddannelser i et magisterfag, findes der i dag kompetente faglige organer, der vil kunne tage stilling til valg af kernefaglighed. For de nye personlige kombinationer, som de videregående uddannelser i fremtiden gerne skulle åbne mulighed for, mangler der imidlertid fagkyndige organer til at kunne god- kende kvaliteten af en bestemt kombination. Det er én af grundene til, at det i dag er vanskeligt at få anerkendt nye og kreative kombinationsuddannelser. Der er ingen kompetente organer, der kan tage stilling til dem, og som har myndighed til at udstede et eksamensbevis. Her er et problem, der må løses, hvis der skal skabes større fleksibilitet i de videregående uddannelser. Fagligheden og lærerne Lærerne er den mest afgørende faktor for uddannelsernes faglighed. Det er lærernes faglige kunnen, der skal skabe inspirerende undervisning og studiemiljøer og dermed et højt fagligt niveau hos de studerende. Der er næppe i de videregående uddannelser noget større problem med lærernes faglighed vurderet i forhold til internt faglige principper. De fleste lærere er stærkt engagerede i deres fag og har en betydelig personlig identitet og faglig stolthed investeret i faget. De studerende værdsætter i høj grad fagligt engagement og markerede faglige profiler hos lærerne, og det er naturligvis med til at holde lærerne til ilden. Problemer er der imidlertid i, hvad man kan kalde faglighedens perspektiv. Lærernes faglige identitet er ofte knyttet til faginterne miljøer. Tydeligst er det i de forskningsbaserede uddannelser, hvor det afgørende incitament for de fleste lærere er deres forskningsmæssige renommé blandt fagfæller, ofte begrænset til fagfæller med samme forskningsmæssige speciale. Ganske vist
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135: Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141: efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?