Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

uanede muligheder som undervisningsmiddel. Computeren er en universalmaskine, som kan give adgang til lettilgængelige udgaver af hellige skrifter, samfundsvidenskabelige databaser med økonomisk statistik og økonomiske modeller og til målinger fra satellitter og fjerne observatorier, for blot at nævne nogle eksempler. Samtidig giver computeren via internettet let og ubesværet adgang til et uendeligt bibliotek, hvor man uafhængig af tid og rum kan hente et hav af oplysninger om alt muligt. Det er en grundlæggende kendsgerning inden for pædagogikken, at undervisningsmateriale, formål, undervisningsindhold, metode og evaluering hænger uløseligt sammen. En ændring i det ene moment er ensbetydende med en ændring i de andre. Således også med IT. Dette undervisningsmateriale har også indflydelse på de andre momenter. IT giver ikke mindst mulighed for at gøre undervisningsindhold mere aktuelt og virkelighedsnært. Dette gælder ikke mindst, fordi computeren har mulighed for at indeholde og bearbejde en uendelig stor datamængde og således matche virkelighedens kompleksitet. Således er det i naturvidenskaberne muligt at gennemføre 3D animerede illustrationer af de fysiske processer man studerer, og interaktivt udforske virtuelle forsøgsopstillinger. På tilsvarende vis åbner IT for en række nye muligheder m.h.t. arbejdsmetode. IT giver anledning til at overveje nye evalueringsformer. Evalueringen kan gøres mere virkelighedsnær og måle kompetencer, som mere direkte hører til livet uden for skolen og eksamensbordet. Således er det ved hjælp af IT lettere og mere nærliggende at gennemføre egentlige projekteksamener. Men det må hele tiden indgå i overvejelserne, om der inden for en uddannelse udvikles viden og kompetencer, som er af en sådan karakter, at de ikke kan evalueres på denne måde. Videns- og netværkssamfundet I forlængelse af Giddens’ synspunkter taler man i den pædagogiske debat om, at det i en situation, hvor alle naturgroede relationer er under afvikling, og alt står til debat, er nødvendigt, at elever og studerende udvikler nye kompetencer, så de kan navigere i kaos, som det er blevet udtrykt. Man peger især på evnen til at omstille sig, men nævner samtidig evnen til at tage selvstændige beslutninger og til at indgå i et samarbejde. Der henvises i denne forbindelse til Undervisningsministeriets publikation: National kompetenceudvikling: Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling (1997). Kravet om at det danske uddannelsessystem, især de videregående uddannelser, skal bidrage til udviklingen af en ekspertviden på allerhøjeste niveau, er i global sammenhæng ikke til at komme uden om. Det er ikke mindst fagene der 37
38 skal tage denne opgave på sig ved at udvikle sig og ved at udvikle den pædagogiske formidling. Der vil i denne situation være brug for forskellige former for faglighed. Man kan sondre mellem en direkte udviklingsorienteret professionsfaglighed, hvor man satser på stor ekspertise inden for et område, og på den anden side en systemviden, der i højere grad bygger på grundforskning, og som er kendetegnet ved en vid faglig horisont. Ikke mindst denne systemviden er af afgørende betydning for udviklingen. Det sagte gælder først og fremmest for de dele af uddannelserne, som er mest mærkbart berørt af den den internationale konkurrence, men det gælder også med modifikationer inden for andre områder som fx omsorg og pleje, hvor ydelserne gerne skulle stå mål med en international standard. Hvis det danske uddannelsessystem skal løse sin del af opgaven, skal der ske en styrkelse af fagligheden på alle områder. Men samtidig er der efterhånden opstået en voksende erkendelse af, at man ikke kan lade det blive ved det. Videnssamfundet er nemlig også et netværkssamfund. I det moderne videnssamfund er det bydende nødvendigt, at eksperter kan samarbejde. De skal kunne tale forståeligt til hinanden, være dygtige til at dele deres viden med andre og fx udnytte hinandens viden i forskerteams. Viden på højeste niveau er blevet for kompliceret til, at en enkelt selv kan skabe konkurrencedygtige resultater. Fagenes og de faglige miljøers tendens til at lukke sig om sig selv skal imødegås med et krav om formidlingsevne og tilhørende overblik. Kravet til videns- og netværkssamfundets uddannelser er en styrkelse af fagligheden samtidig med, at der skal udvikles nye kompetencer, som kvalificerer de unge til kommunikation og samarbejde. Man kan tale om, at der skal ske en udvidelse af fagligheden. Sammenfattende kan man med Per Schultz Jørgensen tale om, at opgaven for hele uddannelsessystemet i dag består i at udvikle følgende tre kompetencer: • faglig kompetence • forandringskompetence • social kompetence Dybde og bredde Udviklingen i den pædagogiske tænkning siden Rousseau tilgodeser i en vis forstand disse krav til nye kompetencer. Ifølge Rousseau er det barnets naturlige videbegærlighed, som skal styre undervisningen og ikke abstrakte fag, der beror på en vilkårlig metafysisk opdeling af verden. Eleven/ den studerende står i centrum og ikke de “abstrakte” fag. Tilsvarende hører man i dag af og til pædagoger sige: Virkeligheden består ikke af fag. Hos mange moderne pædagoger opfattes fagopdelingen af undervisningen som natur-
Page 1 and 2: Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4: 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7: Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8: står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12: 10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15: Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17: støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19: med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21: Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23: forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25: den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29: Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31: Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33: Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35: flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37: som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 40 and 41: stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43: De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47: Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49: grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51: af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53: I international sammenhæng er der
Page 54 and 55: Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57: Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59: søgelser, nationalt og internation
Page 60: seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64: 4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66: 64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68: 66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70: 68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72: 70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74: 72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76: 74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78: 76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80: 78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82: 80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89:
uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91:
meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93:
på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95:
gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97:
vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99:
Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101:
og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103:
vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105:
teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107:
nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109:
datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111:
Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113:
Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115:
lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117:
Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119:
Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121:
kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123:
Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125:
med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127:
Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129:
Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131:
lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133:
oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 134 and 135:
Nogle betragtninger om begrebet 'ke
Page 136 and 137:
'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139:
menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141:
efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143:
Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145:
grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147:
en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149:
jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151:
der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153:
mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155:
Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157:
dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160:
Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162:
160 tional humanities areas. The ab
Page 163:
162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?