Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Det kan betragtes som en klassisk kamp mellem
tradition og modernitet i synet på fagligheden og
dens betydning for færdigheder og kompetencer.
Det nye angår især den styrke og intensitet, hvormed
flere påvirkningsfaktorer får gennemslag i
uddannelserne. Det vil sige interessenter, grupperinger
og organisationer, der ønsker, at uddannelsessystemet
skal varetage deres specielle fag- eller
emneområder.
Denne diskussion må dog ikke forveksles med
den i Danmark meget aktuelle debat om, i hvor
høj grad skolen skal påtage sig forebyggende og
adfærdsregulerende opgaver. Denne debat handler
ganske vist også om, hvorvidt skolens kerneydelser
trues af et udefra kommende pres for at
varetage særlige interesser; men synsvinklen i
denne diskussion er en helt anden.
Det globale versus det nationale
Hos Unesco´s verdenskommission for uddannelse
i det 21. århundrede betones i slutrapporten
"Learning the treasure within" bl.a. følgende:
"Verdenssamfundet kæmper smerteligt for sin
tilblivelse, og uddannelse må derfor i højere grad
end nogensinde tage stilling til dette problem.
Uddannelse er hjertet i både den personlige og
den fælles udvikling. Dens overordnede mål er at
sætte hver enkelt - uden undtagelse - i stand til at
udvikle alle sine talenter fuldt ud og realisere det
kreative potentiale". Selvom nationale og lokale
forskelle accepteres som væsentlige, kan man
betragte verdenskomissionens arbejde som et forsøg
på at anlægge globale værdier for uddannelsessystemets
opbygning og udvikling. En globalt
orienteret læreplan defineres i 4 søjler, som kan
betragtes som det uddannelsessystemer kan
opbygge deres faglige indhold omkring:
Lære at leve sammen: "..ved at udvikle forståelse
for andre, deres historie, traditioner og åndelige
værdier"
Lære at lære: "..der må lægges betydelig vægt på
kombinationen af en tilstrækkelig generel uddannelse
med muligheden for at gå i dybden med et
udvalgt antal emner"
Lære at gøre: "..at man erhverver sig en færdighed
i, som sætter en i stand til håndtere mange forskellige,
ofte uforudsete situationer"
Lære at værdsætte: "...enhver i det 21. århundrede
har behov for at udøve større uafhængighed og
vurderingsevne kombineret med en stærkere følelse
af personligt ansvar for opnåelse af fælles mål"
Hvor uddannelsessystemer hidtil har været anset
for at være nationalstatens suveræne anliggende,
kan Unesco’s initiativ betragtes som et første forsøg
på at understrege, at studerende lever i en
globaliseret verden, og at deres viden og færdigheder
må forankres i dette faktum. Nationale
uddannelsessystemer vil således komme under
55