Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

More documents

Recommendations

Info

Nogle betragtninger om begrebet 'kernefaglighed' af Peter Harder, professor ved Københavns Universitet Begrebets aktualitet skyldes det politiske ønske om at fag overalt i uddannelserne besinder sig på hvad der er deres centrale opgave og lader denne besindelse få konsekvenser for tilrettelæggelsen, herunder betingelserne for at knytte an til områder udenfor kernen og benytte arbejdsformer af projektorienteret karakter (som ikke i sig selv er egnet til at sikre kernefaglige kompetencer). Som udgangspunkt for diskussionen vil det være rimeligt at anerkende det indlysende rigtige i selve tanken om at faglige miljøer gennemfører en granskning af hvad der er de centrale opgaver for at finde ud af hvordan de bliver sikret i en situation hvor der også skal være plads til andre ting. De fleste vil også kunne dele en fornemmelse af at der i den sidste generation er sket noget nær en eksplosion i hvad forskellige fag føler de burde dække, og at vanskelighederne med at leve op til disse forestillinger mange steder har nået bristepunktet, hvorfor en prioritering også internt har måttet finde sted, uanset om den har været bestemt af en motiveret strategi eller den blot er et resultat af mere eller mindre tilfældige indtrufne omstændigheder. Det vil næppe være meget forkert at antage at den modstand ønsket har mødt blandt repræsentanter for universiteterne, i det politiske system opfattes som ren stædighed, måske endda parret med uvilje til at se problemerne i øjnene. Diskussionen i GYM-debathæftet 'Samspil mellem fagene II' (der er rundsendt af prodekanen til studielederne ved det humanistiske fakultet på KU), viser imidlertid hvorfor der kan være gode faglige grunde til at man ikke føler trang til bare at smøge ærmerne op og løse den stillede opgave, især måske når man overfører diskussionen til universitetsniveauet. Den ene overskrift er risikoen for en ned- og tilbagejustering af fagligheden. Begge dele hænger sammen med at kernen er det som har logisk prioritet i forhold til resten, og som derfor også naturligt tidsmæssigt tænkes som det der kommer først. Risikoen for niveausænkning opstår derved at visse emner som man betragter som forudsætninger snarere end som mål, pludselig går hen og bliver 'kerne' overfor 'periferi'. I 133
134 sprogfagene har man som følge af opprioriteringen af mere frie og selvstændige arbejdsformer og -opgaver i det gymnasiale system oplevet at man har måttet gøre mere ud af basisviden og -færdigheder i de senere år, fordi 'rugbrødsarbejdet' ikke har haft samme status som tidligere i de foregående uddannelsestrin. Det gælder ting som sproglig viden og bevidsthed og i forlængelse heraf formel sproglig korrekthed. Til en vis grad gælder det også 'akribi' i arbejdet med litterære tekster; forudsætningen om at man slår ord, navne osv. op som led i tekstarbejdet kan undertiden vise sig at volde problemer. Ét er at man må indrette sig på virkeligheden og få undervisningen til at fungere på de nye præmisser, herunder bruge tid på ting der før var gratisværdier, men det vil ikke være tilfredsstillende for universitetsfagene at skulle behandle ting man helst ville tage for givet som noget der nu skal udgøre kernen i faget. Jeg understreger at der ikke ligger nogen kritik af gymnasieskolen i denne vurdering: Gymnasieskolen opererer i den samme virkelighed som universiteterne og har de samme problemer at slås med. Noget analogt gælder om hvad kernebegrebet kunne medføre for den løbende udvikling i fagets selvforståelse. Nye områder starter aldrig som 'kerne'; de skal først vise hvad de dur til, finde deres egne ben og opnå en tilstrækkelig grad af reflekteret selvbevidsthed til at de er egnet til at bruge som 'paradigmatisk eksempel' på faget. Hvis man indfører, og måske endda i bevillingsmæssige trængselstider med mellemrum skærper, en tænkning i kerne og periferi, vil det næppe kunne undgå at vanskeligggøre faglig fornyelse i systemet. Det skal tilføjes, for en sikkerheds skyld, at denne effekt vil komme oveni den allerede eksisterende konservatisme der måtte være i institutionerne. Oven i disse to risici (der gælder uden hensyn til det værdigrundlag man forudsætter) kommer så spørgsmålet om det faglige grundsyn der skal legitimere en kerne-definition rundt omkring på fagene. I debatten om engelskfaget på universiteterne er det grundsyn blevet gjort gældende (af Hans Hauge, Århus Universitet) at efter nationalfilogiens bortfald som faglig forståelsesramme er det ikke muligt at definere en faglig kerne for sprogfag i Danmark; de burde nedlægge sig selv. Flabetheden rummer den brod af sandhed, at det ikke længere er indlysende muligt at samordne sprog, litteratur og samfund (som sprogfagenes genstandsområder) under en overordnet synsvinkel som alle parter vil anerkende. Den eneste form for sproglig faglighed, man uden videre vil kunne påregne opbakning om, er den basale færdighedsdimension i dens redskabsfunktion i forhold til de øvrige områder; men den vil som kandidat til 'kerne'-status være problematisk af de grunde der blev opregnet ovenfor. Indenfor litteraturen vil spørgsmålet om
Page 1 and 2:
Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
Page 3 and 4:
2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
Page 6 and 7:
Forord Faglighed er temaet for åre
Page 8:
står overfor. Og jeg synes selv, a
Page 11 and 12:
10 Uddannelsessystemet skal sikre,
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Nye udfordringer til fagl
Page 16 and 17:
støvede forskningsbiblioteker er b
Page 18 and 19:
med faglige elementer hentet fra fa
Page 20 and 21:
Ligeledes er et fag betegnelsen for
Page 22 and 23:
forhold til den helhed, som det bid
Page 24 and 25:
den individuelle, faglige læreproc
Page 28 and 29:
Kapitel 2 Faglighed i videnssamfund
Page 30 and 31:
Samtidig vil det fremgå, at vi i d
Page 32 and 33:
Artes Liberales og realfag Ser man
Page 34 and 35:
flere og flere professionsorientere
Page 36 and 37:
som en løsningsmulighed: Fagene by
Page 38 and 39:
uanede muligheder som undervisnings
Page 40 and 41:
stridig, ikke mindst i forhold til
Page 42 and 43:
De er særdeles situationsbestemte.
Page 46 and 47:
Kapitel 3 Det danske uddannelsessys
Page 48 and 49:
grænser. Ud over at skulle kunne l
Page 50 and 51:
af det institutionelle liv. Man læ
Page 52 and 53:
I international sammenhæng er der
Page 54 and 55:
Sammenfattende kan man sige, at ten
Page 56 and 57:
Det kan betragtes som en klassisk k
Page 58 and 59:
søgelser, nationalt og internation
Page 60:
seres nogle strategiske indfaldsvin
Page 63 and 64:
4. Faglighed i de videregående udd
Page 65 and 66:
64 ønsker hverken at være bundet
Page 67 and 68:
66 selv møder dem i deres job - dy
Page 69 and 70:
68 valgdel at målrette uddannelser
Page 71 and 72:
70 lede MVU-lærerkorps på en inst
Page 73 and 74:
72 en skoleembedseksamen og til at
Page 75 and 76:
74 forstås? Begrebet anvendes i de
Page 77 and 78:
76 gang med alle mulige specialomr
Page 79 and 80:
78 de lange videregående uddannels
Page 81 and 82:
80 angår, på John Dewey, og hvad
Page 84 and 85: Bilag
Page 86 and 87: uddannelsessystemet, fordi man kun
Page 88 and 89: uddannelser tidligere ville være b
Page 90 and 91: meningsfuldt og givende for den enk
Page 92 and 93: på en anden måde, end det er blev
Page 94 and 95: gående uddannelser. Det gælder f
Page 96 and 97: vil de fleste også gerne være god
Page 98 and 99: Naturfag for en ny tid? Noen tanker
Page 100 and 101: og drømmer. I en slik konkurranse
Page 102 and 103: vitenskap som 'bokholderi' kan få
Page 104 and 105: teorier som er stabile over tid. De
Page 106 and 107: nelle ved at folk fortsetter å rø
Page 108 and 109: datamaskin i huset eller av å surf
Page 110 and 111: Rent organisatorisk innebærer utvi
Page 112 and 113: Aksepten av at naturvitenskap i dag
Page 114 and 115: lingen et resultat av generelle sam
Page 116 and 117: Naturfagene har til alle tider vær
Page 118 and 119: Om fag og faglighed i sygeplejerske
Page 120 and 121: kompetencer, som er brede, fleksibl
Page 122 and 123: Faglighed i læreruddannelsen - læ
Page 124 and 125: med fordel kunne placeres i en fæl
Page 126 and 127: Ethvert skolefag har også et kultu
Page 128 and 129: Studiestartskrav til en moderne ing
Page 130 and 131: lemstillinger og projektgrupper med
Page 132 and 133: oversættelsestradition, hvor 'teks
Page 136 and 137: 'kerne' rejse kanondebatten, og der
Page 138 and 139: menspil, og brugen af grammatik, or
Page 140 and 141: efterspørgslen snarere på general
Page 142 and 143: Kernefagligheder breder sig sålede
Page 144 and 145: grundlag og bliver derved også erf
Page 146 and 147: en sådan aktivisme er der ingen mo
Page 148 and 149: jeg vende tilbage til. Det findes b
Page 150 and 151: der især i grundskolen gør det na
Page 152 and 153: mere spinkel. Siden 1970’erne har
Page 154 and 155: Heri ligger også en mulighed for a
Page 156 and 157: dialog med det anderledes i tid og
Page 159 and 160: Summary in English 158 The topic of
Page 161 and 162: 160 tional humanities areas. The ab
Page 163: 162
show all

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?