- Page 1 and 2: Uddannelsesredegørelse 2000 har fo
- Page 3: 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indl
- Page 7 and 8: 6 og færdigheds-områderne vil ska
- Page 10 and 11: Indledning I finanslovsaftalen for
- Page 12: I kapitel 4 er der også citater fr
- Page 15 and 16: 1. Nye udfordringer til fagligheden
- Page 17 and 18: 16 En af værdiernes anknytningspun
- Page 19 and 20: 18 • og hvordan kan det sikres, a
- Page 21 and 22: 20 faget i en vis dybde og bredde o
- Page 23 and 24: 22 forandring - er fagene “blot
- Page 25: 24 det kræver enkeltindividers ell
- Page 29 and 30: 2. Faglighed i videnssamfundet - se
- Page 31 and 32: 30 den daglige omgang med forældre
- Page 33 and 34: 32 ikke mindst den tyske filosof, d
- Page 35 and 36: 34 I en tid, hvor man må tage de u
- Page 37 and 38: 36 mer til udtryk i den abstrakte k
- Page 39 and 40: 38 skal tage denne opgave på sig v
- Page 41 and 42: 40 Ingen ønsker en gentagelse af d
- Page 43: 42 rede nu er der noget der tyder p
- Page 47 and 48: 3. Det danske uddannelsessystems fa
- Page 49 and 50: 48 længere sigt udvikler sig mod e
- Page 51 and 52: 50 Endelig kan den store spredning
- Page 53 and 54: 52 seneste SIALS-undersøgelse om v
- Page 55 and 56:
54 Konstruktivistisk tilgang til fa
- Page 57 and 58:
56 pres for at leve op til sådanne
- Page 59 and 60:
58 Det betyder eksempelvis, at konk
- Page 62 and 63:
Kapitel 4 Faglighed i de videregåe
- Page 64 and 65:
tilgodese de skiftende behov på ar
- Page 66 and 67:
uden fast institutionstilknytning s
- Page 68 and 69:
uddannelsen ud fra kriterier som ni
- Page 70 and 71:
I 70’erne opstod begrebet seminar
- Page 72 and 73:
nelser, og kandidaterne er ikke kva
- Page 74 and 75:
um for valgfrihed og individuel ton
- Page 76 and 77:
• Eksemplarisk: Indholdet skal ku
- Page 78 and 79:
markedet, og de færdiguddannede f
- Page 80 and 81:
monofaglig, hvis man tænker på de
- Page 82:
om dybde- og breddeviden. I en form
- Page 85 and 86:
Fagligheden i de videregående udda
- Page 87 and 88:
86 en række nye kombinationsuddann
- Page 89 and 90:
88 nelse, der ikke låser dem fast
- Page 91 and 92:
90 • Den anden halvdel af de unge
- Page 93 and 94:
92 studerendes udbytte er begrænse
- Page 95 and 96:
94 • Refleksion: Et fags begreber
- Page 97 and 98:
96 • Der etableres kompetente org
- Page 99 and 100:
98 ses de enkelte land, selv om det
- Page 101 and 102:
100 "Er det noe av min egen 25 år
- Page 103 and 104:
102 et tre: det har dype røtter, e
- Page 105 and 106:
104 aldri taler for seg selv (slik
- Page 107 and 108:
106 interesse for å formulere prob
- Page 109 and 110:
108 forelesningskataloger for natur
- Page 111 and 112:
110 Perspektivet på naturfagene er
- Page 113 and 114:
112 et notat som dette, men underte
- Page 115 and 116:
114 lærernes faglige bakgrunn og d
- Page 117 and 118:
116 og dette er faktisk en forutset
- Page 119 and 120:
118 teoretisk praktik. Hvilket inde
- Page 121 and 122:
120 det på nogen måde er tilfæld
- Page 123 and 124:
122 fag, pædagogisk speciale, opde
- Page 125 and 126:
124 keskolelærerens faglige indsig
- Page 127 and 128:
126 eller om et bredere pædagogisk
- Page 129 and 130:
128 under hensyntagen til teknisk-
- Page 131 and 132:
130 er passeret gennem en faglig vu
- Page 133 and 134:
132 man på de bedste amerikanske i
- Page 135 and 136:
134 sprogfagene har man som følge
- Page 137 and 138:
136 ligt at opretholde den dækning
- Page 139 and 140:
Hvad er kernefagligheden i tværfag
- Page 141 and 142:
140 løbet af det 20 årh., mange e
- Page 143 and 144:
Kernen i dansk 142 af Finn Hauberg
- Page 145 and 146:
144 konstaterede Statens Humansitis
- Page 147 and 148:
146 Subjektiveringen kendes også f
- Page 149 and 150:
148 Begrundelsen for og afgrænsnin
- Page 151 and 152:
150 inden for rammerne af det ideal
- Page 153 and 154:
152 TV-kiggere, dels er produkt af
- Page 155 and 156:
154 tænkningen eller refleksionen,
- Page 157:
156 til de i øvrigt foreliggende
- Page 160 and 161:
petencies. We must try to find the
- Page 162 and 163:
Chapter 4 deals with competencies i