Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

uddannelsessystemet, fordi man kun i ringe grad
er hæmmet af en traditionel fagstruktur. Samtidig
gør det også udfordringen i at videreudvikle
og tilpasse indholdet i uddannelserne større og
vanskeligere, fordi man kun i begrænset omfang
kan hente støtte og vejledning i etablerede forestillinger
om fag og deres indhold.
Faglighed og arbejdsmarked
Forholdet til arbejdsmarkedet er fundamentalt
for fagligheden i de videregående uddannelser.
Uddannelserne må tilpasse deres faglige indhold
til ændringer på arbejdsmarkedet, og det gælder
også selv om uddannelserne og den evt. tilknyttede
forskning naturligvis har andre væsentlige
opgaver end at forsyne arbejdsmarkedet med kvalificeret
arbejdskraft.
Generelt forbereder de videregående uddannelser
i mindre grad end tidligere til bestemte veldefinerede
karriereforløb, hvor hovedparten af kandidaterne
udfører samme type arbejde med indholdsmæssig
nær relation til uddannelserne gennem
hele deres arbejdsliv. De fleste uddannelser har
måttet rette sig mod et bredere arbejdsmarked,
og en stigende andel af deres kandidater kommer
til at arbejde inden mere end ét område i løbet af
deres arbejdsliv, herunder med områder med
mindre indholdsmæssig forbindelse til uddannelsen.
Sideløbende med ændringerne på arbejdsmarkedet
er der udviklet en ny forståelse af sammenhængen
mellem faglig viden og praksis i pro-
fessionerne. Professionspraksis opfattes ikke længere
i så høj grad som anvendelse af faglig viden.
Den faglige viden ses snarere som et potentiale,
der muliggør, at man anskuer problemer i nogle
bestemte perspektiver og dermed er mere åben
for bestemte løsningsmuligheder end folk, der
ikke har den samme faglig kompetence. Den faglige
videns forhold til praksis er snarere konceptuel
end instrumentel, som det er blevet udtrykt.
Dermed er der en mindre tæt forbindelse mellem
faglig viden og professionel praksis. Denne udvikling
har været i gang gennem de sidste 30 år.
Uddannelsernes reaktion har været en række forskellige
ændringer i struktur og faglige profil:
Valgfrihed: Mange uddannelser har indført flere
valgmuligheder, således at de studerende i højere
grad kan sammensætte deres uddannelse på tværs
af traditionelle faggrænser. Mest radikalt et det
gjort med opbygningen af modulsystemerne på
DTU og KVL, hvor de studerende selv sammensætter
deres uddannelse ud fra et meget stort
antal kurser, der udbydes i et centralt kursuskatalog.
De allerfleste videregående uddannelser har i
dag større eller mindre grad af valgfrihed for de
studerende.
Tværfaglighed: Også tværfagligheden er blevet et
træk ved mange videregående uddannelser. Mest
radikalt er det sket med basisuddannelserne i
Roskilde og Aalborg. Der er endvidere oprettet
85